Skip to main content

Skal læge tilkaldes til kritisk syge og alvorligt tilskadekomne?

Erika Frischknecht Christensen

19. aug. 2013
4 min.

Ja, ingen tvivl om svaret inde på hospitalet. Men drejer det sig om patienter uden for hospitalet, opstår der diskussion. Svaret må også her være ja, da patofysiologien og truslen mod luftveje, vejtrækning og kredsløb er den samme uden for og inde på hospitalet. Der kan og skal naturligvis ikke sendes anæstesiologisk speciallæge ud til alle 112-opkald, så derfor er spørgsmålet – i både praksis og præhospital forskning – på hvilke kriterier, der skal sendes en læge. Svært kvæstede patienter er en af de patientgrupper, der skal sendes en læge til. I et stort internationalt studie er der påvist lavere dødelighed for svært kvæstede (ISS-score >15) i lande med lægelig præhospital indsats end i lande uden [1]. Traumepatienter er da også en af de patientgrupper, hvortil der sendes præhospital læge med akutlægebiler og de nye akutlægehelikoptere.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger beskrives det første års erfaringer med akutlægehelikopteren på Sjælland [2]. Var det så de rette patienter, som fik hjælp af en læge? Ja, for over halvdelen af patienterne var i alvorlig eller kritisk tilstand, målt ved hjælp af NACA-score. På den anden side blev 17% af patienterne udskrevet allerede inden for 24 timer. Så der var øjensynligt også unødig brug af helikopteren. Præhospital visitation er dog vanskelig, da hjælpen skal sendes på grundlag af de oplysninger, man har.
I dette studie stod politiets alarmcentral stadig for visitationen af helikopteren til ulykker. Det kan have medvirket til unødig over-triage af traumepatienter.

Ved akut medicinsk sygdom, især apopleksi og akut myokardieinfarkt, blev helikopteren derimod først sendt ud efter melding fra første præhospitale enhed på stedet. Dette kan have medført forsinket afsendelse af helikopteren og dermed længere tid fra alarm til patientens ankomst til et højtspecialiseret center – med mulig negativ betydning for prognosen. De nye sundhedsfagligt bemandede akut medicinsk koordination (AMK)-vagtcentraler giver basis for nye studier af tidlig visitation, der kan sikre hurtig og rette hjælp.

Tidsforløb, logistik og transportformer er centrale i præhospital indsats. Det skal sikres, at lægen når frem i tide, og at patienten hurtigt når frem til den relevante afdeling, ofte på et højtspecialiseret hospital. Ofte møder man det krav, at sådanne forskningsspørgsmål skal besvares i overensstemmelse med guldstandarden for kliniske studier af nye behandlinger, det dobbeltblindede randomiserede forsøg. I et nyligt publiceret Cochranereview om helikoptertransport af traumepatienter – omfattende alle typer helikoptertransporter, uanset sundhedspersonale, behandling og destination – peges der på, at evidensen er på lavt niveau pga. manglende randomisering af helikopter [3]. Forfatterne i [2] omtaler det også selv om en svaghed, at forsøget med helikopter ikke kunne laves som et randomiseret studie. Men helikopter versus andre transportformer er et logistisk spørgsmål og undersøges med andre metoder, f.eks. tidsstudier. Her kan vi lære af vore kardiologiske kolleger, der længe har været i front med hensyn til forskning i logistik og telemedicinsk visitation af patienter med ST-elevationsinfarkt til primær perkutan koronarintervention, senest også tidsstudier af akutlægehelikoptere. I det omtalte studie belyses de konkrete tidsforløb desværre ikke, men fra begge danske forsøgsordninger med akutlægehelikopter findes der gode tidsstudier [4].

Præhospital forskning indeholder også spørgsmål om logistik, organisation, økonomi, kommunikation, kultur samt etik og er et oplagt felt for multidisciplinær forskning.

Fremtiden rummer store muligheder for dansk præhospital forskning. Siden maj 2011 modtages og visiteres 112-opkald af de regionale AMK-vagtcentraler, hvor alle anvender samme triage-system, Dansk Indeks for Akuthælp [5]. Sammen med den kommende landsdækkende elektroniske præhospitale patientjournal, der indføres i 2014, giver det enestående muligheder for landsdækkende studier, med potentiale for præhospital forskning af international interesse.

Korrespondance:
Erika Frischknecht Christensen, Præhospitalet,
Oluf Palmes Alle 34,
8200 Aarhus N.
E-mail: frisch@dadlnet.dk

Interessekonflikter:
ingen.
Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Referencer

Litteratur

  1. Roudsari BS, Nathens AB, Cameron P et al. International comparison of prehospital trauma care systems. Injury 2007;38:993-1000.

  2. Afzali M, Hesselfeldt R, Steinmetz J et al. Akutlægehelikopter giver hurtig transport af patienter til højtspecialiseret behandling. Ugeskr Læger 2013;175:1871.

  3. Galvagno Jr SM, Thomas S, Stephens C et al. Helicopter emergency medical services for adults with major trauma. Cohrane Database Syst Rev 2013;3:CD009228.

  4. Knudsen L, Hansen TM, Hesselfeldt R et al. Tidsgevinst ved brug af lægehelikopter til transport af patienter med ST- elevationsmyokardieinfarkt. Ugeskr Læger 2013;175:190-3.

  5. Andersen MS, Carlsen HP, Christensen EF. Criteria-based emergency medical dispatch of ambulances fulfils goals. Dan Med Bul 2011;58(12):A4336.