Skrotale og penile traumer kan forårsages af helt almindelige »hverdagsting«

De mandlige eksterne genitalier er et udsat område for traume. Fra barnsben lærer man at tage hensyn til disse kropsdele og vise omhu, især ved cykling og kontaktsport samt ved påklædning med tøj, der indeholder lynlåse.

En gennemgang af litteraturen i PubMed har vist, at skrotale traumer forekommer både i barndommen og i voksenalderen. De traumer mod de eksterne genitalier, der er rapporteret, omfatter bl.a. penetrerende skrotale traumer, våbenskud, harpunulykker, læsioner med kohorn og et tilfælde med traume forårsaget af en græsklipper.

Her beskrives før første gang i litteraturen et
tilfælde af et penetrerende skrotalt traume med en nål samt et penistraume med en hårepileringsmaskine.

SYGEHISTORIER

I. En 64-årig mand henvendte sig i modtagelsen med ømhed og en stikkende fornemmelse i højre testikel ved bevægelse. Da han tre dage tidligere var i gang med at tage tøjet af for at gå i bad hjemme, snublede han, men var heldigt nok i stand til at sætte sig på en stol i nærheden for at ikke falde. Dog uheldigt for patienten lå der en synålepude fyldt med helt almindelige synåle på stolen. Dette resulterede i, at flere af nålene gravede sig ind i højre testikel. Patienten kunne fjerne to af nålene selv, men kunne stadig fornemme, at en var efterladt i pungen. Han var afebril, ikke smerteforpint og helt upåvirket. Ved en objektiv undersøgelse fandt man en blålig misfarvning midt på scrotum lidt til højre for midtlinjen. Hele højre testis var palpationsøm, men ikke byldeøm. Selve nålen kunne ikke palperes, men man kunne tydeligt mærke en fortykkelse på et par mm i kapslen. Testiklen var hverken rød eller hævet. En bed side-ultralydskanning af testiklerne viste et fremmedlegeme på flere cm indlejret i højre testis næsten diagonalt. Dette bekræftedes endnu en gang af et røntgenbillede af bækkenet (Figur 1). I lokalanæstesi var man nødt til at hente testis ud fra en tværincision på scrotum, idet nålen var fuldstændig indlejret i testisvævet, få klemt nåleenden ud af testisvævet, fjerne nålen og lægge testis tilbage på plads. Huden sutureredes med vicryl med enkelte suturer, og patienten blev udskrevet til profylaktisk tabletbehandling med dicloxacillin 500 mg × 3 i ti dage og smertestillende regime med tablet paracetamol/ibuprofen ved behov.

II. En mor henvendte sig i modtagelsen med en ellers sund og rask fireårig dreng, efter at han uheldigvis havde kørt en tændt hårepileringsmaskine hen over maven og var kommet for tæt på penis, hvorefter preputium blev trukket ind i epileringsmaskinen og fastklemt. Patienten havde forståeligt nok smerter, men ingen aktiv blødning. I første omgang gjorde man forsøg på at manipulere preputiet ud efter rigelig påføring af lidocaingel og efter maksimal adskillelse af apparatet. Dette udløste for store smerter hos patienten, og han kunne ikke samarbejde yderligere. Lokalbehandlingen med lidocaingel suppleredes med epistatus 5 mg bukkalt, herefter forsøgtes med forskellige adgange, og til sidst lykkedes det med en skruetrækker at skille apparatet ad og frigøre forhuden, som var uden større defekter, men en smule masereret. Patienten blev udskrevet den efterfølgende dag.

DISKUSSION

Alvorlige skrotale traumer er sjældne hos børn og unge. Stumpe skrotale traumer indtræffer oftest hos drenge på 6-12 år med typiske traumemekanismer som fald eller spark i forbindelse med sport eller fald på cykel samt sammenstød med motorkøretøjer [1]. Hos børn under seks år dominerer faldskader og skader fra toiletsæder. Hos voksne mænd forekommer skader i relation til sport og fald, men multiple skrotale skader fra motorkøretøjsuykker og overfald
udgør en vigtig ætiologi. Stumpe skrotaltraumer er typisk unilaterale og involverer kompression af indholdet i scrotum mod os pubis [2]. Penetrerende skrotale skader er usædvanlige hos børn, men kan forekomme fra et cykelstyr, fald/styrt på et hegn og ved dyrebid [3, 4].

Hos voksne og unge mænd tegner våbenskudsskader sig for de fleste penetrerende traumer [5]. Knivstik inklusive selvkastrationskader samt menneske- og dyrebid er blevet beskrevet.

De ovenfor nævnte tilfælde af skrotale/penile skader er fine eksempler på, at den slags traumer måske ikke er de mest alvorlige eller livstruende, men kan være forbundet med store smerter/ubehag og en del flovhed hos patienter. Desuden illustrerer denne kasuistik, at næsten hvad som helst kan fungere som traumemekanisme, og at det derfor er svært at forebygge disse traumer.

Korrespondance: Lili Claudia J. Winck-Flyvholm, Vesterbrogade 165, 1.th,
1800 Frederiksberg C. E-mail: lili_claudiajw@hotmail.com

Antaget: 30. oktober 2013

Interessekonflikter: