Akademisk afhandling
The specifics and non-specifics of using small interfering RNAs for targeting of viral genes in a fish model
21. sep. 2007
2 min.
Arbejdet, der ligger til grund for denne ph.d.-afhandling, er udført på Veterinærinstituttet, DTU samt afdeling for Molekylær Biologi og Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, begge Aarhus Universitet. Afhandlingen er baseret på to publikationer, et manuskript samt en introduktion omhandlende RNA interferens (RNAi) og muligheden for brug af små interfererende RNAer (siRNAer) som antiviral terapi.
RNAi er en intracellulær mekanisme, der sætter cellen i stand til at hæmme udtryk af egne og fremmede gener ved hjælp af forskellige klasser af små RNAer. Disse programmerer proteinkomplekser i cellen til at udføre sekvensspecifik hæmning af udtryk på DNA- eller mRNA-niveau. En klasse af disse regulerende RNAer de såkaldte siRNAer kan guide kløvningen af bestemte mRNA-kopier for gener, som de har sekvensidentitet med. Syntetiske siRNAer designet til at ramme f.eks. onkogener eller virale gener burde derfor have et stort potentiale inden for behandling. I dette arbejde har vi forsøgt at udvikle en billig model bestående af små fisk, der er billige i drift og kun kræver lav injektionsdosis, samt en fiske-patogen virus til test af koncepter inden for profylaktisk antiviral terapi ved brug af siRNA.
Ved brug af denne model identificerede vi typen af formuleringsreagens som betydende faktor for siRNAernes skæbne samt deres evne til at inducere uspecifikke antivirale responser in vivo. Ved cellekulturstudier blev det vist, at inkludering af en non-target virus er en vigtig kontrol for at kunne vurdere antivirale siRNAers specificitet. Resultaterne har betydning for den fremtidige strategi ved formulering af siRNAer og udvikling af siRNA-baseret genterapi. Her har fisken en rolle som hvirveldyrsmodel til test af formulering, indgivelse, effekt og specificitet.