Skip to main content

Spørgeskemaundersøgelser - hvordan opnår jeg en høj besvarelsesprocent?

Læge Jon Eik T. Zwisler, læge Dorte E. Jarbøl & professor Jørgen Lous Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Almen Medicin

4. nov. 2005
6 min.


Brugen af spørgeskemaer er udbredt inden for epidemiologisk forskning. Det er væsentligt at opnå høj besvarelsesprocent, fordi manglende besvarelser introducerer selektionsbias og reducerer den effektive størrelse af undersøgelsespopulationen. Der er for nylig blevet publiceret en interessant artikel om emnet i BMJ [1] på baggrund af et 168 sider langt Cochrane-review [2].



Metode

Dette Cochrane-review omfattede både medicinske og ikkemedicinske undersøgelser uden hensyn til den undersøgte population eller det undersøgte emne og var ikke begrænset til engelsksproget litteratur. Studier med telefonisk kontakt og postomdelte spørgeskemaer, men ikke besøgsinterview blev inkluderet. Der blev søgt efter studier i 14 elektroniske bibliografiske databaser. Alle fundne publikationer blev undersøgt uafhængigt af to reviewere. Forfattere til valgte studier blev kontaktet med henblik på identifikation af ikkepublicerede studier. På baggrund af dette blev 292 undersøgelser (251 publikationer) udvalgt. Studiet omfattede 258.315 deltagere, hvor i alt 75 forskellige strategier for optimering af besvarelsesprocenten blev undersøgt. De 32% af studierne blev publiceret i medicinske, epidemiologiske eller sundhedsrelaterede tidsskrifter, 42% i marketingtidsskriftet, businesstidsskrifter eller statistiske tidsskrifter, 23% i psykologiske eller sociologiske tidsskrifter. Tre procent var studier af andre typer eller endnu ikke publicerede studier. I undersøgelsen vurderede man kun antallet - ikke kvaliteten - af besvarelser.

For hver strategi for optimering af besvarelsesprocenten blev den poolede odds-ratio (OR) med 95% konfidensinterval (CI) angivet. Heterogenicitet (undersøgelsernes forskellighed) mellem de enkelte undersøgelsers odds-ratioer blev testet med χ2 -test (Figur 1 ).

Reviewresultater

Besvarelsesprocenten blev øget ved brug af gaver til respondenten, særligt i form af penge. Der blev fundet signifikant flere besvarelser, hvis gaven ikke var afhængig af besvarelse af spørgeskemaet, men blev sendt ud sammen med skemaet (Figur 1).

Anvendelse af kulørt papir, små hæfter eller klipset papir havde ingen sikker betydning, hvorimod besvarelsen blev øget ved brug af farvet blæk i modsætning til sort eller blåt blæk.

Der blev opnået en høj besvarelse, hvis spørgeskemaet blev sendt anbefalet, men det havde også betydning, om svarkuverten var frankeret, og der blev opnået en højere besvarelsesprocent, hvis der var anvendt frimærke frem for påtrykt frankering. Brug af A-post gav signifikant højere besvarelsesprocent end B-post.

Brev- eller telefonkontakt til deltagerne før udsendelse gav højere besvarelse, ligeledes opfølgning ved manglende svar, hvor besvarelsen kunne øges yderligere, hvis der samtidig blev udsendt et nyt spørgeskema.

Hvis indholdet var interessant for deltagerne, blev der opnået en OR på 2,44 - den højeste i undersøgelsen - ligesom brugervenlighed havde betydning. Der var signifikant flere besvarelser, hvis spørgeskemaet kun indeholdt faktuelle oplysninger end hvis spørgeskemaet også indeholdt holdningsspørgsmål. Spørgeskemaer med de mest relevante spørgsmål først blev besvaret af flere end spørgeskemaer med de mest relevante spørgsmål til sidst.

Afsenderen af spørgeskemaet havde også betydning, således opnåede undersøgere fra universiteter signifikant bedre besvarelsesprocent end andre.

Der blev opnået lavere besvarelsesprocent, hvis deltagerne blev gjort opmærksom på, at de havde mulighed for ikke at besvare spørgeskemaet, men derimod højere besvarelsesprocent, hvis personer, der ikke ønskede at deltage, blev afkrævet en begrundelse herfor.

Diskussion
Metodologiske kommentarer

Udgangspunktet for undersøgelsen var ønsket om at se, hvilke strategier der fører til høj besvarelsesprocent i spørgeskemaundersøgelser. Mange besvarelser er ikke altid ensbetydende med bedre kvalitet af et studie. Skemaerne kan være udfyldt mangelfuldt og måske med manglende engagement, hvis deltageren har følt sig presset til at udfylde skemaet - men en høj besvarelse vil øge styrken af undersøgelsen og være med til at reducere selektionsbias [3].

Forfatterne fandt heterogenitet i undersøgelsernes OR i op mod halvdelen af strategierne. En del af heterogeniteten blev tilskrevet bl.a. forskel i længde af spørgeskemaerne og forskel i honoreringen. Endvidere kunne en del af heterogeniteten skyldes inklusionen af forskellige typer af studier, og disse resultater skal læses med større forbehold. Ved at analysere subgrupper af undersøgelser vil en del af heterogeniteten muligvis forsvinde. Som supplement til den samlede analyse vil en subanalyse af de rent medicinske undersøgelser således være interessant, også fordi der ses en klar gevinst ved at gøre skemaerne interessante, uden at dette dog defineres nærmere. Det er i denne sammenhæng muligt, at oplysninger om eget og andres helbred vurderes som mere interessante end oplysninger/spørgsmål om forskellige typer af vaskepulver.

Resultatkommentarer

Kontakt til svarpersoner inden spørgeskemaet udsendes øger svarprocenten, men kan i større undersøgelser være økonomisk uoverkommeligt. Også etiske aspekter kan her have indflydelse, idet det nogle gange er helt nødvendigt og andre gange uhensigtsmæssigt at have kontakt med svarpersonerne før udsendelse af spørgeskemaet. Afkræves spørgeskemadeltagere begrundelse for ikke at deltage i en undersøgelse, øges svarprocenten. En sådan overskridelse af deltagernes autonomi vil imidlertid klart stride mod principperne for de gældende videnskabsetiske regler. Ifølge disse er det frivilligt at deltage i undersøgelser, og man kan frit trække sig ud af en undersøgelse på et hvilket som helst tidspunkt uden at afgive begrundelse herfor [4]. Selv om det ikke er alle spørgeskemaundersøgelser, som kræver videnskabsetisk anmeldelse, vil det alligevel være uacceptabelt at afkræve deltagerne begrundelse for manglende besvarelse.

På baggrund af dette Cochrane-review er det fristende at honorere deltagende patienter i spørgeskemaundersøgelser - hvis man ellers har penge til det formål - men det rejser spørgsmål, som undersøgelsen ikke besvarer. Ændres kvaliteten af besvarelserne, hvis man betaler patienterne for at udfylde spørgeskemaer? En undersøgelse af, hvordan man opnår en mere fuldstændig besvarelse af spørgeskemaer, er undervejs fra Edwards et al [5] og kan være med til at belyse problemet.

Risikoen for selektionsbias på grund af honorering synes at være reel, da tidligere undersøgelser har vist, at betaling for besvarelsen øger besvarelsesprocenten selektivt i lavindkomstgrupper [6].

Det væsentligste argument mod honorering af spørgeske madeltagere i Danmark er de høje besvarelsesprocenter, der er opnået i større befolkningsundersøgelser uden brug af honorering. Subanalyser af f.eks. amerikanske og ikkeamerikanske undersøgelser for at vurdere eventuelle forskelle angående honorering ville være interessante, men dette muliggør review' et ikke.

Et andet centralt punkt er længden af spørgeskemaet. Man må her balancere mellem fuldstændighed med mange spørgsmål og begrænsning af længden med højere svarprocent til følge. Eventuelt kunne man kombinere udsendelse af både et langt og et kort spørgeskema, hvor majoriteten af den undersøgte population modtog det korte skema, og kun en lille del den lange udgave, men dette berøres ikke i review' et.

Hovedparten af de medtagne studier var amerikanske markedsføringsanalyser, hvorfor en umiddelbar applicering af resultaterne til danske forhold skal foretages med forsigtighed, især hvad angår honorering. Overordnet bekræfter det omfattende review de strategier, vi allerede bruger, men føjer også nye og interessante nuancer til.



Korrespondance: Jon Eik Zwisler, Forskningsenheden for Almen Medicin,
Odense Universitet, Winsløwparken 19, 3., DK-5000 Odense C.
E-mail: jzwisler@health.sdu.dk

Antaget: 16. december 2003

Interessekonflikter: Ingen angivet



Referencer

  1. Edwards P, Roberts I, Clarke M et al. Increasing response rates to postal questionnaires: systematic review. BMJ 2002;324:1183.
  2. Edwards P, Roberts I, Clarke M et al. Methods to influence response to postal questionnaires (Cochrane Review). I: The Cochrane Library Issue 1, 2003. Oxford: Update Software.
  3. Roberts PJ, Roberts C, Sibbald B et al. The effect of a direct payment or a lottery on questionnaire response rates: a randomised controlled trial. J Epidemiol Community Health 2000;54:71-2.
  4. De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark. Før du beslutter dig. 2002. http://www.forsk.dk/cvk/publ/infmat/folder_1.pdf/ august 2003.
  5. Edwards PJ, Roberts I, Wentz R et al. Methods to influence the completeness of response to self-administered questionnaires (Protocol for a Cochrane
    Review). The Cochrane Library Issue 1, 2003 Oxford: Update Software.
  6. Schweitzer M, Asch DA. Timing payments to subjects of mail surveys: costeffectiveness and bias. J Clin Epidemiol 1995;48:1325-9.