Sporadic fundic gland polypose - rapport om et tilfælde

En stor del af befolkningen lider af øvre dyspepsi og bliver behandlet med enten H2 -receptor-antagonister eller protonpumpehæmmere med varierende effekt. Efterhånden bliver flere og flere med vedvarende gener gastroskoperet. Nedenstående sygehistorie fortæller om et tilfælde af sporadic fundic gland polypose opdaget tilfældigt ved gastroskopi hos en midaldrende mand med øvre dyspepsi.

Sygehistorie

En 57-årig, normalvægtig, sund og rask mand uden disposition for lidelser i mave-tarm-systemet havde siden 1996 lidt af intermitterende smerter i epigastriet. Patienten var blevet gastroskoperet i både 1996 og 1997, hvor man fandt multiple få millimeter store polypper hovedsageligt i ventriklens corpusdel. Histologiske undersøgelser viste ventrikelslimhinde med enkelte cystisk dilaterede kirtler. Der var ingen tegn på neoplasi, specielt ikke dysplasi. Patienten var i vedvarende behandling med H2 -receptorantagonister til 2002 med varierende effekt. Herefter blev der skiftet behandling til en protonpumpehæmmer, der stort set fjernede patientens dyspeptiske symptomer.

I efteråret 2002 blev patienten på ny gastroskoperet. Man fandt multiple ca. fem millimeter store stilkede polypper især i ventriklens corpusdel (Figur 1 ). En histologisk undersøgelse viste hyperplastisk ventrikelmucosapolyp. For at udelukke polypose andre steder i mave-tarm-systemet fik han i foråret 2003 foretaget koloskopi. Ved denne undersøgelse sås der overalt normal slimhinde uden polypper, divertikler eller stenoser. Patientens tilstand blev konfereret med Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik, CTX, Rigshospitalet, for at afklare behandlingsstrategien. De histologiske præparater blev vurderet på Patologiafdelingen på Rigshospitalet. Diagnose: »ødematøs ventrikelslimhinde med aktiverede parietalceller og fundic gland polypose (er beskrevet ved langvarig brug af syrepumpehæmmer)«. Tilstanden kan ses i relation til familiær adenomatøs polypose, hvorfor det blev anbefalet at supplere patientens undersøgelser med duodenoskopi med sidekiggende skop, og hvis denne viste normale forhold, skulle der foretages gastroskopisk kontrol hvert andet år for at kontrollere fundic gland polypose.

Diskussion

Polypper i fundus ventriculi (fundic glandpolyps , FGP) ses klinisk på tre forskellige måder: multiple polypper hos patienter med familiær adenomatøs polypose (FAP), multiple polypper hos patienter uden FAP og som enkelte - op til tre - polypper hos patienter uden FAP. Histologisk er polypperne karakteriseret ved to forskellige kirtelabnormiteter. Ved den ene ses normale eller fordrejede corpusfunduskirtler og hoved- og parietalceller tæt på eller lige under overfladeepitelet, et sted de normalt ikke findes. Ved den anden dannes der i kirtelområdet cystiske kirtler omgivet af hoved- og parietalceller [1].

FGP er den hyppigste form for ventrikelpolyp og ses ved gastroskopi hos op mod 5% af patienterne [2-4]. FGP findes kun i ventrikelmucosa uden infektion med Helicobacter pylori . Det har været diskuteret, om polypperne skyldtes langvarig brug af protonpumpehæmmere, men denne teori synes at være afkræftet af et større retrospektivt studie, der har vist stort set lige hyppig forekomst af FGP, uanset om patienterne var i behandling med protonpumpehæmmer eller ej [5].

Polypperne betragtes som benigne uden malignitetspotentiale hos patienter, der ikke lider af FAP. Hos patienter med FAP er der derimod rapporteret om tilfælde med dysplasi [2, 3]. Der er dog ikke tale om større patientmaterialer. Det synes derfor vigtigt at udelukke FAP, og man anbefaler, at patienter med FGP får suppleret gastroduodenoskopien med sigmoideoskopi, da polypperne ved FAP næsten altid primært udvikles i rectum.

Man kan diskutere, om tilstanden FGP skal kontrolleres gastroskopisk, men da den her omtalte patient havde multiple polypper af FGP-typen, fandt man det sikrest at anbefale gastroskopi af patienten med regelmæssige mellemrum.

I denne sygehistorie blev det anbefalet at supplere gastroskopien med duodenoskopi med sidekiggende skop, for at sikre sig at duodenum også var gennemset i sufficient grad. Dette er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne for FAP, hvor gastroduodenoskopi for at diagnosticere duodenale polypper kun anbefales ved verificeret FAP og ikke hos risikopersoner. Sjældent ses der så mange polypper som i ovenstående sygehistorie, uden at det er relateret til generel polypsygdom i mave-tarm-systemet.

Caroline Ewertsen, Radiologisk Klinik, Sektion for Ultralyd X-4123, Rigshospitalet, DK-2100 Købenavn Ø. E-mail: caroline.ewertsen@dadlnet.dk

Antaget: 11. februar 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet