Sporadisk registrering af adipositas som bidiagnose

Introduktion: Formålet var at undersøge i hvilket omfang adipøse, som følges ambulant med en fedmerelateret sygdom, bliver korrekt registreret med bidiagnosen adipositas.

Materiale og metoder: Vi undersøgte, hvor mange patienter i endokrinologisk ambulatorium, Rigshospitalet, der var registreret i Rigshospitalets Patient Administrative System med aktionsdiagnosen type 2 DM, samt hvor mange af disse, der havde bidiagnosen adipositas.

Resultater: I alt 79 af 233 type 2-diabetespatienter havde et BMI mellem 25,0 og 29,9 kg/m 2 (overvægt), mens 108 havde et BMI >30 kg/m 2 (adipositas). Dvs. at 80% af type 2-diabetes patienterne var overvægtige eller adipøse. Af de 108 adipøse type 2-diabetes patienter med et BMI >30 kg/m 2 var kun 13 (12%) registreret med bidiagnosen adipositas, og af 17 svært adipøse type 2-diabetes patienter med BMI >40 kg/m 2 var kun fire (24%) registreret med bidiagnosen adipositas.

Diskussion: Det var således snarere undtagelsen end reglen, at den adipøse type 2-diabetiker var korrekt diagnoseregistreret med bidiagnosen adipositas. Den aktuelle praksis for bidiagnoseregistrering af adipositas medfører efter al sandsynlighed en betydelig underestimering af betydningen af adipositas, herunder af meromkostningerne i sundhedsudgifterne pga. adipositas. Der er behov for en bedre registrering af adipositas som bidiagnose ved fedmerelaterede sygdomme.

Forekomsten af fedme i den vestlige verden, inklusive Danmark, er hastigt stigende, og da fedme er forbundet med en øget risiko for en lang række sygdomme, er fedme en af de væsentligste årsager til sygdom og for tidlig død, som kunne være forebygget (1). I en nylig rapport fra Dansk Selskab for Adipositasforskning (DSAF) blev det, ud fra udenlandske undersøgelser, estimeret, at meromkostningerne forbundet med fedme i Danmark er mindst 4-8%. Der findes ingen egentlige, publicerede danske undersøgelser over meromkostninger ved fedme i Danmark. I Sundhedsministeriets nylige publikation »Sundhedssektoren i tal - 2000/2001« har man dog estimeret sundhedsudgifterne forbundet med fedme. Behandlingsomkostningerne blev opgjort ved hjælp af Landspatientregisteret og DRG-systemet (2) (www.sum.dk/publika/sumital2000/page75.htm). Sundhedsministeriet fandt, at fedmerelaterede sundhedsudgifter bidrager til 2,3% af de samlede sundhedsudgifter (2). Dette tal er betydelig lavere end de mindst 4-8%, som DSAF fandt (1). En årsag til dette kan være, at adipositas ikke registreres som bidiagnose ved undersøgelse og behandling af en fedme-relateret sygdom. I sådanne tilfælde vil omkostningen og betydningen af adipositas underestimeres.

Fedme medfører en stærkt øget risiko for type 2-diabetes, og omkring 80% af alle patienter med type 2-diabetes er overvægtige eller fede (3). Formålet var med en »stikprøve« at undersøge, i hvilket omfang adipøse med en fedmerelateret sygdom, nemlig type 2-diabetes, som følges ambulant, bliver registreret med bidiagnosen adipositas.

Metode og resultater

Vi undersøgte, hvor mange patienter i endokrinologisk ambulatorium PE, Rigshospitalet, der på en tilfældig dag var registreret i Rigshospitalets PatientAdministrative System (»Det Grønne System«, version GS Classic, CSC Scandihealth A/S, Århus (www.scandihealth.com)) med WHO's ICD-10-aktionsdiagnosekode E11.0-E11.9 (type 2 DM), samt hvor mange af disse der havde bidiagnosen adipositas (aktionsdiagnosekode E11.0-E11.9 sammen med bidiagnosekode E65.0 eller E66.0-E66.9). Der var registreret 275 patienter i »Det Grønne System« med aktionsdiagnosen type 2-diabetes, og af disse var 18 patienter, dvs. 7%, registreret med bidiagnosen adipositas.

Derefter blev de journaler, som umiddelbart var at finde i ambulatoriets aktive journalarkiv, fundet frem, dvs. 233 af de 275 journaler på patienter med type 2-diabetes. Fra journalen blev vægt og højde, som var målt tættest på datoen for diagnosekodningen, registreret, og BMI blev udregnet (BMI = vægt [kg] divideret med højden opløftet i anden potens [m2 ]) (1). Nioghalvfjerds af de 233 patienter havde et BMI mellem 25,0 og 29,9 kg/m2 (overvægt), mens 108 havde et BMI >30 kg/m2 (adipositas). Det vil sige, at 187 ud af 233 patienter med type 2-diabetes var overvægtige og adipøse, svarende til 80%.

Af de 108 adipøse patienter med type 2-diabetes med et BMI >30 kg/m2 var kun 13 (12%) registreret med bidiagnosen adipositas i »Det Grønne System«, og af 17 svært adipøse med BMI >40 kg/m2 var kun fire (24%) registreret med bidiagnosen adipositas.

Diskussion

Vi fandt, at 80% af patienterne med type 2-diabetes i vores endokrinologiske ambulatorium var overvægtige eller fede, hvilket svarer til det forventede (3), og vores resultater er formentlig repræsentative for de fleste medicinske og endokrinologiske ambulatorier i Danmark, der behandler type 2-diabetes.

Det var snarere undtagelsen end reglen, at den adipøse patient med type 2-diabetes var korrekt diagnoseregistreret med bidiagnosen adipositas. Kun 12% af adipøse patienter med type 2-diabetes var korrekt diagnoseregistreret med bidiagnosen adipositas, mens kun 24% af svært adipøse patienter med type 2-diabetes var korrekt registreret med bidiagnosen adipositas.

Ved andre sygdomme, som er forbundet med adipositas, som fx hjerte-kar-sygdomme, cancer, gigtlidelser m.m., er hyppigheden af korrekt diagnoseregistrering af adipositas som bidiagnose ukendt for forfatterne, men den er formentlig endnu lavere end den aktuelle ved type 2-diabetes, idet opmærksomheden på adipositas ved type 2-diabetes er relativt høj. Således er det for nylig blevet foreslået, at type 2-diabetes i stedet kaldes adipositas-dependent diabetes mellitus (4).

Det synes forbundet med et betragteligt metodeproblem at estimere betydningen af adipositas - herunder den sundhedsøkonomiske betydning - ud fra diagnoseregistrering i Landspatientregisteret. Under alle omstændigheder medfører den aktuelle praksis for bidiagnoseregistrering af adipositas formentlig en betydelig underestimering af betydningen af adipositas, herunder af meromkostningen i sundhedsudgifterne pga. adipositas.

Der er behov for en bedre registrering af adipositas som bidiagnose ved fedmerelaterede sygdomme. Måske kan dette fremmes ved at give adipositas et selvstændigt diagnosekode-suffiksnummer ved sygdomme, som adipositas er en sikker risikofaktor for, som fx type 2-diabetes (fx: E11.11 [NIDDM med adipositas]).

Summary

Sporadic registration of obesity as secondary diagnosis.

Ugeskr Læger 2002; 164: 3193-5.

Introduction: The aim was to examine the extent to which obese patients, who are followed up for an obesity-related disease in an outpatient clinic, are correctly registered with the secondary diagnosis of obesity.

Material and methods: We investigated the number of patients at the Endocrine Outpatient Clinic, Rigshospitalet, Copenhagen, who were registered in the patient administrative system with the primary diagnosis of type 2 diabetes, and how many of these were registered with the secondary diagnosis of obesity.

Results: Of 233 patients with type 2 diabetes, 79 had a BMI between 25.0 and 29.9 kg/m2 (overweight) and 108 a BMI > 30 kg/m2 (obesity). Thus, 80% of these patients were overweight or obese. Of the 108 patients with a BMI > 30 kg/m2 , only 13 (12%) were registered with the secondary diagnosis of obesity, and of 17 severely obese patients with a BMI > 40 kg/m2 only four (24%) were registered with the secondary diagnosis of obesity.

Discussion: Obese patients with type 2 diabetes are seldom correctly registered with the secondary diagnosis of obesity. The actual practice of registration probably causes a large underestimation of the impact, and thereby of the magnitude of the economic cost of and the contribution of obesity to total health care costs. Improved registration of obesity as secondary diagnosis in obesity-related diseases is needed.

Correspondence: Ole Lander Svendsen, medicinsk endokrinologisk klinik PE 2131, Abdominalcentret, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.

E-mail: ols@dadlnet.dk

Antaget den 6. februar 2002.

H:S Rigshospitalet, Abdominalcentret, medicinsk endokrinologisk klinik.