Sten i uterinkaviteten

Human intrakavitær benign stendannelse i uterus er et sjældent fund, og der er kun ganske få tilfælde beskrevet i litteraturen [1]. Vi præsenterer her en sygehistorie med fund af multiple, løstliggende, små sten i uterus som årsag til postmenopausal blødning hos en patient, der tidligere havde haft en kobberspiral.

SYGEHISTORIE

En 66-årig, tidligere gynækologisk rask kvinde blev henvist på grund af postmenopausal blødning. Hun gik som 50-årig ukompliceret i menopause og havde aldrig fået hormonbehandling. Hun havde født vaginalt tre gange og havde igennem mange år haft en kobberspiral, som var fjernet, og der var aldrig konstateret infektion i tilslutning til spiralen.

Da hun gennem nogle måneder havde haft kødfarvet og til tider friskt, blodigt udflåd fra vagina, opsøgte hun egen læge. Ved en gynækologisk undersøgelse blev der fundet flere løstliggende, forkalkede fragmenter på 2-10 mm i orificium externum af cervix. Uterus var uøm, mobil og ikke forstørret. Ved en transvaginal ultralydskanning fandt man uterus veldefineret, men opfyldt af talrige højekkogene områder med skallignende struktur. Der var ingen fibromer, synlige forkalkninger i uterinvæggen eller andre tumorstrukturer. En MR-skanning viste en ikkeforstørret uterus med normalt stroma i corpus og cervix, mens corpuslumen var breddeøget til 23 mm og indeholdt multiple granulære og retikulære områder, der blev tolket som forkalkninger. Podninger fra vagina og cervix viste svag vækst af Enteroccoccus faecalis og vaginalflora.

Der blev udført en ukompliceret vaginal hysterektomi, hvorved man fandt mere end 50 små sten (Figur 1) i den ellers regelmæssige uterinkavitet samt pus i cervikalkanalen. Podning herfra viste kraftig vækst af Prevotella melaninogenica, som blev behandlet med metronidazol.

Ved en patologisk undersøgelse af den 66 g store uterus beskrev man endocervix beklædt med enlaget cylinderepitel og endomyometrium med ganske få og inaktive kirtler. Ingen atypi, dysplasi eller malignitet. Endometriets overflade var i områder ulcereret med nekrose og herunder akut og kronisk inflammation samt blødning og kalkaflejringer. Der blev fundet enkelte velafgrænsede, små leiomyomer opbygget af tætliggende glatte muskelceller i en hvirvlet anordning og varierende grad af hyalisering, men uden forkalkninger. Forandringerne var så små, at de ikke kunne ses på ultralydskanning. Det endocervikale sekret blev beskrevet som stærkt inflammeret med reaktivt præg.

En efterfølgende stenanalyse viste 50-60% struvit (magnesium-ammonium-fosfat) og 40-50% karbonatapatit (Ca-fosfat/Ca-karbonat).

DISKUSSION

I sygehistorien beskrives et fund af uterolitiasis i form af talrige fritliggende sten i uterinkaviteten hos en postmenopausal kvinde, hvilket medførte blødningssymptomer på benign baggrund. Ossifikation på grund af endometriel ossøs metaplasi [2] er et beskrevet fænomen, ligesom der kan dannes mikroskopiske psammomlegemer [3], men fritliggende multiple uterolitter er et sjældent fund i uterus som ætiologi til postmenopausal vaginalblødning.

I litteraturen er der beskrevet ganske få tilfælde af uterolitiasis [1], hvorimod sten i urinvejene er hyppigt forekommende og ofte relateret til urinvejsinfektioner [4]. Ved anvendelse af intrauterin spiral (IUD) kan der ikke sjældent ses en form for kalcificering og enkrustering af spiralen [5].

Sygehistoriens stenanalyse viste struvit og karbonatapatit, som begge er associeret med infektion [4]. Ved gennemgang af > 200 forkalkede IUD’er fandt Patai et al [5] følgende gennemsnitlige sammensætning i stenanalyserne: calciumkarbonat (75%), organisk matrix (20%) og apatit (5%) og således en anden kemisk sammensætning end i stenene hos patienten i sygehistorien.

I et tilfælde, der tidligere er beskrevet af Alpert et al, blev der lavet hysterektomi på grund af prolapsgener hos en patient, der ikke havde postmenopausal blødning, og de fundne uterolitter var sammensat af calciumkarbonat [1].

Den mekaniske irritation fra de uregelmæssige fragmenter og den kraftige inflammatoriske reaktion, der blev fundet i endometriet og i cervix, forklarer det blodige postmenopausale vaginale udflåd og blødningen hos patienten i sygehistorien, men årsagen til uterolitiasis er ukendt. Der blev ikke fundet uterine synekier, intrakavitære neoplasier, fistler eller fremmedlegemer såsom rester af IUD ved hverken den kliniske eller den patologiske undersøgelse.

En mulig sammenhæng med stendannelsen kunne være patientens tidligere kobberspiral og efterfølgende kronisk endometritis efter spiralfjernelse.

Korrespondance: Line Markdanner Lindgren.
E-mail: line.markdanner@gmail.com

Antaget: 24. september 2018

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 12. november 2018

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk