Stivgørende lænderygkirurgi og postoperativ rehabilitering: Sundhedsøkonomisk evaluering

Denne ph.d.-afhandling er gennemført ved Ortopædisk Forskningslaboratorium, Klinisk Institut, Aarhus Universitet, og repræsenterer en sundhedsøkonomisk tilgang til evaluering af behandlingsregimer. Der er evidens for et bedre behandlingsresultat ved kirurgisk frem for konservativ intervention i udvalgte patientgrupper med kronisk lænderygsmerte. Samtidig er der evidens for yderligere klinisk udbytte ved anvendelse af nyere teknologier frem for traditionelle, både hvad angår kirurgisk teknik og postoperativ rehabilitering.

Formålet med ph.d. projektet var at undersøge: 1) determinanter for omkostningseffektivitet ved stivgørende lænderygkirurgi, 2) omkostningseffektivitet ved kombineret bagre og forreste stabilisering versus omkostningseffektivitet ved udelukkende bagre stabilisering og 3) omkostningseffektivitet ved to eksperimentielle postoperative rehabiliteringsregimer versus vanlig klinisk praksis: henholdsvis tillæg af et psykosocialt element til vanlig praksis og individuel, fysioterapeut-vejledt træningsterapi.

Projektet baserede sig på et kohortestudium med to års opfølgning (studie 1) samt to randomiserede, kontrollerede forsøg (studie 2 og 3). Studie 1 viste, at svær funktionsbegrænsning og følelsesmæssige problemer præoperativt er positivt associeret med nettogevinsten ved kirurgi, hvorimod rygning og en degenerativ diagnose i kombination med tidligere rygkirurgi er negativt associeret. Studie 2 viste, at den kombinerede operationsteknik med bagre og forreste stabilisering dominerer den bagre operationsteknik ved at præsentere en bedre behandlingseffekt for færre omkostninger. Således kan en besparelse på 2004-DKK 295.308 (95% konfidensinterval 162.807 til 16.384.989) opnåes for hvert kvalitetsjusteret leveår, der indvindes ved den kombinerede teknik frem for den bagre. Studie 3 viste, at en simpel udvidelse af klinisk praksis - tilbud om deltagelse i tre uformelle gruppemøder med en fysioterapeut - var omkostningseffektiv, hvorimod øgning af træningsfrekvens under personlig vejledning af en fysioterapeut ikke var det.

De overordnede fund peger i retning af, at et bedre behandlingsresultat er associeret med færre omkostninger, og således, i et samfundsøkonomisk perspektiv, synes det omkostningseffektivt at forbedre patienternes livskvalitet ved anvendelse af den bedste teknologi, uanset dens initielle omkostninger. I lyset af arbejdets hovedresultater og den eksisterende litteratur inden for feltet konkluderes med en anbefaling om at sammenholde epidemiologi, klinisk evidens og evidens for omkostningseffektivitet i en beslutningsanalytisk model, som kan udgøre et praktisk redskab for ledelsen af den stivgørende rygkirurgi.