Skip to main content

Studerende som undervisere

Stud.med. Amandus Gustafsson & professor Charlotte Ringsted Rigshospitalet, Center for Klinisk Uddannelse, og Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

24. okt. 2008
8 min.

Igennem de sidste mange årtier har medicinstuderende både i Danmark og internationalt fungeret som undervisere for deres medstuderende. Denne undervisningsform hører under det begreb, der i engelsksproget litteratur oftest kaldes peer-assisted learning . Begrebet dækker over en række former for undervisning og inkluderer alt fra den helt uformelle læring mellem læsemakkere og faglig/social støtte fra ældre studerende til studerende med vanskeligheder til varetagelse af formel undervisning af medstuderende [1]. Denne artikel omhandler kun formaliseret undervisning udført af studerende til medstuderende, der typisk er på et lavere semestertrin, hvilket Cate et al foreslår betegnet near-pear teaching [2].

I litteraturen generelt er der gennem 1970'erne og 1980'erne regelmæssigt blevet publiceret enkeltstående artikler om emnet. Disse har typisk været af en deskriptiv natur, og det angivne rationale for at bruge studerende som undervisere har oftest været resursemæssigt, problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med lektorer i forbindelse med et meget stort studenterindtag eller ved introduktionen af smågruppeundervisning, som det var tilfældet med problembaseret undervisning. I 1990'erne ændrede billedet sig med fremkomsten af regelmæssig publikation af artikler, der ikke blot var deskriptive, men også indeholdt spørgeskemaundersøgelser, hvor der hovedsageligt blev lagt vægt på tilfredsheden blandt de underviste. Der fremkom dog også i denne periode enkelte arbejder, hvor læringen blev testet. I de senere år er der et stigende antal publikationer af eksperimentelle studier i form af kontrollerede, randomiserede og blindede undersøgelser samt artikler, der søger at forklare, hvorfor og hvordan studenterundervisning tænkes at have en effekt på de underviste såvel som på underviseren.

Hensigten med denne statusartikel er at redegøre for det pædagogiske rationale for brugen af studerende som undervisere og at resumere resultaterne fra empiriske studier inden for medicinsk uddannelse vedrørende betydningen af denne undervisningspraksis for de underviste og for underviserne.






Det pædagogiske rationale

Dreyfus og Dreyfus beskriver i deres teori om udvikling af intuitiv ekspertise en femtrins model for kompetenceudvikling [3]. Novicen er i sine handlinger bundet af regler og en indlært systematisk fremgangsmåde, mens den mere avancerede begynder og den kompetente i en vis udstrækning kan tilsidesætte regler og danne deres egen systematik. De to sidste trin i modellen omfatter den dygtige og eksperten. Disse er ikke bundet af regler og har en intuitiv fornemmelse for løsningen af et problem. Imidlertid kan denne ekspertviden ikke direkte gives videre, idet den er intuitiv og dermed svær at forklare. Hvis man i denne sammenhæng kategoriserer studerende som novicer, studenterundervisere som avancerede begyndere og specialister som eksperter får man et billede, hvor studenterundervisere i højere grad end en specialist kan sætte ord på og forklare, hvorfor og hvordan de handler. Da det er kort tid siden, studenterunderviserne har stået i den studerendes læringssituation, vil de dels ikke opfatte opgaven, der skal løses, som banal, dels vil de have nemmere ved at sætte sig ind i og hjælpe med forståelsesproblemer. Ud fra denne teori vil det være nemmere for en underviser, der erfaringsmæssigt ligger tæt på den underviste, f.eks. at give konkret feedback, da de fortsat har fokus på regler og systematik.

Psykologiske teorier beskriver læring som en tilføjelse af ny viden til allerede kendt viden og en justering af vidensstrukturen. Formålet med undervisning er at hjælpe med denne proces. I forlængelse af dette foreslås det i andre teorier, at den optimale læring opstår, når der er kort afstand mellem det allerede kendte, og det der skal læres. En specialist vil sammenlignet med en studerende have en væsentligt større og anderledes struktureret viden, og det postuleres, at en underviser med vidensstruktur og -omfang, der ligger tæt på den undervistes, er bedre til at sætte sig ind i den undervistes læringsbehov og forståelsesproblemer [2, 4].

Endvidere kan det ifølge rollemodelteorier tænkes, at en underviser, der alders- og/eller erfaringsmæssigt er tæt på de underviste, faciliterer et undervisningsmiljø, der fordrer mindre tilbageholdenhed i forhold til at blotte uvidenhed eller misforståelser blandt de studerende med den fordel, at den manglende eller ukorrekte viden hos den underviste nemmere rettes [2, 4]. Dette opnås ved, at der skabes en undervisningssituation, hvor de studerende oplever en mere social nærværende interesse fra underviseren. Studenterunderviseren vil derudover fremstå som en positiv rollemodel, hvilket kan virke befordrende på motivation og engagement hos de studerende [4].

Også for de studerende, der underviser, er der teoretisk et læringsmæssigt rationale. Det at undervise andre kræver ofte simplificering, afklaring og eksemplificering af stoffet. Dette fordrer et kognitivt arbejde hos underviseren, hvor den eksisterende viden reorganiseres, integreres og nye associationer dannes [4]. Denne tilgang til at arbejde med stoffet hos studenterunderviseren sker muligvis ikke kun inden for det område vedkommende underviser i, men fører generelt til dybere indlæringsstrategier [5]. Dertil kommer, at en studerende, der »rykkes« fra en almindelig og mere passiv rolle som elev til rollen som underviser, formodes at få øget selvtillid og motivation [2], der stimulerer det kognitive arbejde, som kræves af en underviser. Endelig vil studenterunderviseren opnå metakognitive færdigheder i form af planlægning, formidling og evaluering [4].






Betydning for de underviste

Et gennemgående træk i empiriske studier er, at de studerende er særdeles tilfredse med at blive undervist af studenterundervisere, og at de studerende i langt størstedelen af undersøgelserne ikke foretrækker fakultetsansatte frem for studenterundervisere. I et studium foretaget på 479 studerende, der modtog interdisciplinær problembaseret undervisning, viste Sobral således, at den sammenlagte tilfredshedsscore for fakultetsansatte undervisere var 110,38 mod 119,39 for studenterundervisere [6]. Specielt scoredes studenterunderviserne højere på spørgsmål om meningsfuldhed vedr. læringssituationen og nytteværdien af gruppearbejdet. Der var ikke forskel på de undervistes læringsudbytte i grupperne, der blev undervist af hhv. studerende og fakultetsansatte, men der var en positiv korrelation mellem læringsudbytte og meningsfuldhed af undervisningen [6].

I et randomiseret studie af undervisning i færdigheder sammenlignede Tolsgaard et al læringsudbytte og tilfredshed hos 59 studerende, der blev undervist af enten lektorer eller studenterundervisere. De studerende blev undervist i to færdigheder - anlæggelse af drop og blærekateter - og de r blev udført både en skriftligt og praktisk præ- og posttest. Her opnåede studerende, der var undervist af studenterundervisere, et større praktisk læringsudbytte for den mest komplicerede af de to procedurer - blærekateter - med en gennemsnitlig nettoscore (posttest minus prætest) på 65,5 mod 35,0 for dem, der blev undervist af lektorer. Øvrige skriftlige og praktiske test viste ikke signifikant forskel [7]. Endvidere fandt man i denne undersøgelse, at de underviste scorede tilfredshed med studenterunderviserne højere på aspekterne »Underviseren var opmærksom på holdets forskellige forkundskaber« og »Jeg følte, jeg fik en god forståelse af de komplikationer, der kan være forbundet med procedurerne«.

I et andet kontrolleret studie, hvor 119 studerende blev undervist i basal genoplivning, fandt man ingen signifikant forskel mellem studenterundervisere og fakultetsansatte undervisere på de undervistes læringsudbytte i en efterfølgende skriftlig prøve, men ved den praktiske tentamen bestod 98% af de studenterunderviste mod 85,5% af de, der var undervist af fakultetsansatte [8].

Sammenfattende viser studierne, at de underviste er fuldt ud tilfredse med studenterundervisere, og at der ikke forekommer dårligere læringsudbytte i forhold til at bruge seniorlærerkræfter. Noget tyder på, at læringsudbyttet ved færdighedstræning kan være bedre, i det mindste når der er tale om oplæring i systematisk procedureudførelse. Dette passer med teorierne om, at en avanceret begynder er god til at instruere en novice ud fra regler og systematik.

Betydning for studenterunderviserne

Studenterunderviserne har en klar oplevelse af en positiv effekt på deres faglige evner inden for de emner, de underviser i. Sobral har undersøgt sammenhængen mellem undervisningserfaring og akademiske resultater i en analyse af 436 studenterundervisere. Undersøgelsen viste, at studenterundervisere, der havde undervist på fire eller flere semestre, havde en signifikant højere forskel mellem tidlig og sen overordnet gennemsnitskarakter end dem, der havde undervist på mindre end fire semestre eller slet ikke havde undervist. Endvidere var der en klar sammenhæng mellem undervisningserfaring i et speciale og valg af samme speciale som valgfrit turnusophold [9]. Et andet studie, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og inkluderer 41 tidligere studenterundervisere, tyder på, at studerende, der har fungeret som studenterundervisere, er mere tilbøjelige til at vælge undervisning som en del af deres karriere. Da de blev spurgt, om undervisningserfaringen gjorde dem mere interesserede i at undervise som læge, svarede 64% positivt, 26% neutralt, mens ingen svarede negativt [10].

Sammenfattende understøtter disse studier teorierne om, at studenterunderviserne har læringsmæssige fordele af at undervise, og at erfaring som studenterunderviser har betydning for valg af karriere og interesse for at undervise i fremtiden.

Diskussion

Brug af studenter som undervisere har tidligere været opfattet som en discountløsning. Der findes dog et væsentligt pædagogisk rationale for brug at studenterundervisere, og det læringsudbytte, der faciliteres af studenterundervisere, kan i mange sammenhænge modsvare læringsudbyttet ved anvendelse af eksperter. Litteratur, hvor studenterundervisere klarer sig dårligere end fakultetsansatte, er meget begrænset. Dette skyldes formodentlig undersøgelses- og publikationsbias. Postgraduate undersøgelser af procedurelæring indikerer, at underviserens ekspertise er afgørende for læringsudbyttet, og man må antage, at det samme gør sig gældende prægraduat. Der er således brug for flere studier af på hvilke områder og niveauer, near-peer teaching er en fordel. Der er også brug for udarbejdelse af modeller for, hvorledes dette koncept bedst bruges - alene og i samspil med seniore lærerkræfter.


Amandus Gustafsson , Center for Klinisk Uddannelse, Afsnit 5404, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø.
E-mail: amandusgustafsson@gmail.com

Antaget: 2. august 2008

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Ross MT, Cameron HS. Peer assisted learning: a planning and implementation framework: AMEE Guide no. 30. Med Teach 2007;29:527-45.
  2. Cate OT, Durning S. Dimensions and psychology of peer teaching in medical Education. Med Teach 2007;29:546-52.
  3. Dreyfus H, Dreyfus S. Mesterlære og eksperters læring. I: Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag. 1999:54-7.
  4. Topping KJ. The effectiveness of peer tutoring in further and higher education: A typology and review of the literature. High Educ 1996;32:321-45.
  5. Dandavino M, Snell L, Wiseman J. Why medical students should learn how to teach. Med Teach 2007;29:558-65.
  6. Sobral DT. Peer tutoring and student outcomes in a problem-based course. Med Educ 1994;28:284-9.
  7. Tolsgaard MG, Gustafsson A, Rasmussen MB et al. Student teachers can be as good as associate professors in teaching clinical skills. Med Teach 2007;29:553-7.
  8. Perkins GD, Hulme J, Bion JF. Peer-led resuscitation training for healthcare students: a randomised controlled study. Intensive Care Med 2002;28:698-700.
  9. Sobral DT. Peer tutoring in a medical school. Med Educ 2002;36:1064-70.
  10. Ocel JJ, Palmer BA, Wittich CM et al. Outcomes of the gross and delevopmental anatomy teaching assistant experience. Med Educ 2003;16:526-30.