Surgical technique's influence on femoral fracture risk and implant fixation

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Ortopædisk Forskningslaboratorium og Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning, Aarhus Universitet. En ny kirurgisk teknik, compaction, har forøget implantatstabilitet, hvilket er essentielt for langtidsoverlevelsen af ucementerede knogleimplantater. Ph.d.-afhandlingen bygger på to eksperimentelle studier på menneskekadaverknogler og på tre eksperimentelle dyreforsøg.

Formålet med kadaverforsøgene var at sammenligne risikoen for femurfraktur ved compaction og den konventionelle knoglefjernende teknik inden indsættelse af en hofteprotese. Til studierne blev der udviklet udstyr, med hvilket man kunne indføre de forskellige instrumenter med en klinisk relevant kraft. Formålet med de eksperimentelle dyreforsøg var at sammenligne effekten af compaction med konventionel knoglefjernende teknik på fiksationen af vægtbelastede implantater. Knogleimplantatinterfasen blev evalueret med mekanisk test og histomorfometri.

Kadaverforsøgene viste, at såfremt der blev anvendt voluminøse instrumenter, forøgede compaction risikoen for femurfraktur. Ved anvendelse af mere slanke instrumenter kunne risikoen for fraktur mindskes. De eksperimentelle dyreforsøg viste, at compaction øgede fiksationen af såvel porøse titanium- og hydroxy-apatit-coatede implantater. En spring-back- effekt af compacted knogle, som blev påvist in vivo, giver en mulig forklaring på den øgede fiksation af implantater, der var indsat med compaction . På baggrund af ph.d.-afhandlingen sammenlignes compaction med rasping i et klinisk, randomiseret, prospektivt studium med stereorøntgen til detektion af tidlig protesemigration.