Skip to main content
Kasuistik

Svær fimose som årsag til urosepsis med Actinobaculum schaalii

Maria Louise Jöhnk1, Anne Buchhave Olsen2, Jørgen Brorson Prag1 & Karen Marie Søby1 1) Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg2) Urologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

12. jun. 2012
4 min.

Actinobaculum schaalii er en lille grampositiv fakultativt anaerob stav, der er fundet som urinvejspatogen hos ældre, og er i flere tilfælde isoleret fra blod, væv og pus [1]. Den er svær at isolere, da den kræver inkubation i 48 timer ved 5% CO2 [2]. På de fleste mikrobiologiske afdelinger foretages dette ikke rutinemæssigt ved urindyrkninger, og resultatet er, at den overses. Speciesspecifik kvantitativ polymerasekædereaktion (qPCR) er en vigtig støtte ved identifikation [1].

SYGEHISTORIE

En 68-årig mand blev indlagt på en urologisk afdeling med urinretention og urosepsis. Han havde gennem ti år haft lichen sclerosus et atrophicus på penis, hvilket havde medført en betydelig fimose. I ugerne op til indlæggelsen havde han haft tiltagende besværet vandladning med ballonering ved miktion, og der var tilstødt infektion bag forhuden. Ved indlæggelsen havde patienten en temperatur på 40,2 °C og komplet urinretention. Penis var svært erytematøs med fimose og pussivning fra forhuden.

Der blev taget blodprøver til dyrkning før påbegyndelse af ceftriaxonbehandling, og der blev anlagt uretralkateter med udtømning af plumret urin. Først på andendagen blev der taget urinprøver til dyrkning og resistensbestemmelse. På tredjedagen efter indlæggelse var bloddyrkningen positiv med vækst af grampositive stave i den anaerobe flaske. Dyrkning af kateterurin var negativ.

Klinisk responderede patienten på ceftriaxon, han blev afebril og havde faldende infektionsparametre, og der blev foretaget circumcisio.

På fjerdedagen blev han udskrevet til videre peroral behandling med amoxicillin og opfølgning efter identifikation af bloddyrkningsisolatet. På femtedagen blev der fundet svag vækst på den anaerobe plade med materiale, der var udsået fra den anaerobe bloddyrkningskolbe. På syvendedagen, da der fortsat var sparsom vækst på den anaerobe plade, blev der foretaget qPCR for A. schaalii med positivt resultat.

qPCR på urinen var ligeledes positiv for A. schaalii. Det lykkedes dog ikke at dyrke A. schaalii fra urin ved et nyt forsøg, formodentligt pga. den initiale ceftriaxonbehandling. A. schaalii var følsom for ampicillin, og da der var klinisk fremgang, foretog man ikke yderligere opfølgning.

I forbindelse med udfærdigelsen af denne kasuistik blev der taget kontakt til alle landets klinisk mikrobiologiske afdelinger mhp. en vurdering af den årlige forekomst af A. schaalii -fund.

På landsplan blev der i 2010 fundet 11 tilfælde af A. schaalii i blod, 48 i urin og fem i andet materiale. Fire af fundene i blod og 43 af fundene i urin var fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg.

DISKUSSION

Litteraturen tyder på, at forekomsten af A. schaalii er betydelig højere, end oplyst på landsplan for 2010 [2-4].

Bank et al har i en forsøgsperiode med anvendelse af qPCR-screening fundet en forekomst på mere end 20% i urin hos ældre, der er over 60 år og har symptomer fra urinvejene [1].

Den høje forekomst på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, sammenholdt med forekomsten på de øvrige klinisk mikrobiologiske afdelinger skyldes, at man her rutinemæssigt dyrker urinprøver i CO2 , der stimulerer væksten af A. schaalii og er specielt opmærksom på klinikken i uafklarede tilfælde af urinvejsinfektion (UVI). Desuden har man her udviklet PCR-måling specifikt til diagnosticering af A. schaalii.

Diagnosen A. schaalii bør overvejes hos patienter med positiv urinstiks for leukocytter samt ved recidiv af UVI-symptomer, hvor der evt. er behandlet med ciprofloxacin eller trimethoprim, som bakterien er resistent over for [2].

Denne sygehistorie illustrerer de problemer, der er forbundet med påvisning af A. schaalii, nemlig at den er langsomtvoksende og har specielle vækstkrav. Derfor vil den især ved urindyrkninger blive skjult af anden bakteriel vækst; desuden vokser den ofte ikke frem, før man har afsluttet dyrkningen [5].

A. schaalii kan give lokale symptomer i form af UVI og balanitis samt systemisk påvirkning i form af urosepsis.

Da ciprofloxacin og trimethoprim i stort omfang anvendes både i almen praksis og på hospitalsafdelinger, kan det være relevant for behandlingsrespons at identificere A. schaalii.


Maria Louise Jöhnk, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, Heibergs Allé 4, 8800 Viborg. E-mail: Maria.Joehnk@viborg.rm.dk

ANTAGET: 23. november 2011

FØRST PÅ NETTET: 30. januar 2012

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk


Summary

Summary Severe phimosis as cause of urosepsis with Actinobaculum schaalii Ugeskr Læger 2012;174(22):1539-40 Actinobaculum schaalii is a small, Gram-positive, facultative anaerobic, CO2 -requiring rod. It is now an acknowledged uropathogen, but often overlooked because of its slow growth. It is part of the normal bacterial flora in the urogenital area, but can be the cause of both local and invasive infections. We present a case of A. schaalii urosepsis in a 68 year-old male with phimosis caused by a severe lichen sclerosus et atrophicus. The only bacteria found in blood and urine was A. schaalii.

Referencer

  1. Bank S, Jensen A, Hansen TM et al. Actinobaculum schaalii, a common uropathogen in elderly patients, Denmark. Emerg Infect Dis 2010;16:76-80.
  2. Nielsen HL, Søby KM, Christensen JJ et al. Actinobaculum schaalii: a common cause of urinary tract infection in the elderly population. Scand J Infect Dis 2010;42:43-7.
  3. Beguelin C, Genne D, Varca A et al. Actinobaculum schaalii: clinical observation of 20 cases. Clin Microbiol Infect 2011;17:1027-31.
  4. Bempt IV, Trappen SV, Cleenwerck I et al. Actinobaculum schaalii causing Fournier`s gangrene. J Clin Microbiol 2011;49:2369-71.
  5. Reinhard M, Prag J, Kemp M et al. Ten cases of Actinobaculum schaalii infection: clinical relevance, bacterial identification, and antibiotic susceptibility. J Clin Microbiol 2005;43:5305-8.