Skip to main content

Svimmelhed og øregener forårsaget af knogledefekt i temporalbenet

Michael Møller1 & Gitte Maria Jørgensen2

4. nov. 2013
4 min.

Svimmelhed er en hyppig årsag til lægekontakt i både primær- og sekundærsektoren.

Vi beskriver en patient, hos hvem svimmelhed skyldtes en såkaldt dehiscens i den øvre buegang, i international litteratur omtalt superior semicircular canal dehiscence (SSCD) [1-3]. SSCD skyldes en knogledefekt i temporalbenet over den superiore buegang [1] og medfører patologisk kommunikation mellem en af ligevægtsapparatets buegange og fossa cranii [1, 2]. Tilstanden blev først beskrevet i 1998 og er derfor relativt ukendt [4]. Symptomerne er i reglen uspecifikke [1-3], og den sværeste del af diagnosticeringen er at få mistanke om, at patientens gener kan skyldes SSCD. Derfor er kendskab til SSCD vigtigt, ikke mindst da effektiv kirurgisk behandling er mulig [1].

Vestibular-evoked myogenic potentials (VEMP) er en relativt ny undersøgelse, som er af stor værdi ved påvisning af SSCD. Ved VEMP stimuleres et øre med en serie kliklyde, som genererer et muskelrelaksationspotentiale i m. sternocleidomastoidus. Ved SSCD udløses muskelrelaksationspotentialet ved abnormt lave kliklydstærskler på det afficerede øre [3].

SYGEHISTORIE

En 52-årig kvinde havde gennem flere år oplevet irritation, ubehagsfornemmelse og periodevise smerter i højre øregang. Nærmere adspurgt beskrev hun også svimmelhed ved næsepudsning og »osteklokkefornemmelse«, når hun talte og lyttede. Hun oplevede ingen problemer med hørelsen, var sund og rask og fik ingen fast medicin.

Ved otomikroskopi fandtes bilateralt normale trommehinder og mellemører. Ved Webers stemmegaffeltest hørte hun stemmegaflens lyd i højre øre, svarende til et mellemørebetinget høretab på højre side. Audiogrammet viste, at benledningen på højresiden på 250 og 500 Hz lå på 0 dB, mens luftledningen lå 45 dB dårligere – et air-bone-gap som ved mellemørebetinget høretab (Figur 1). Tympanometri og stapediusrefleksundersøgelse viste imidlertid normale forhold, hvilket ikke tydede på et mellemørebetinget høretab. Rinnes stemmegaffeltest var positiv bilateralt, hvilket heller ikke tydede på en mellemøreforstyrrelse. På mistanke om SSCD blev der foretaget VEMP (Interacoustics Eclipse, Interacoustics, Assens, Danmark) og spiral-computertomografi (CT) af os temporale med en rotationstid på 1 s, en snittykkelse på 0,6 mm og en spænding på 120 kV og 100 mAs.

VEMP-tærsklen for højre og venstre øre var henholdsvis 60 og 90 dB. CT’en viste manglende knogledække over højre buegang (Figur 2), hvilket bekæftede diagnosen SSCD. På grund af relativt milde symptomer ønskede patienten ikke kirurgisk behandling.

DISKUSSION

SSCD er en vigtig differentialdiagnose ved svimmelhed, uforklaret konduktivt høretab eller uspecifikke øresymptomer. Det kan nemt overses eller fejltolkes som konduktivt høretab forårsaget af mellemørepatologi eller otosklerose. Sidstnævnte kan føre til ikkeindiceret ørekirurgi.

Den sværeste del af udredningen vil ofte være at få ideen til, at symptomerne skyldes SSCD. Derfor er kendskab til tilstanden vigtigt.

Ved forundersøgelse af patienten i sygehistorien havde man ikke mistanke om, at hendes tilstand skyldtes SSCD. Det var først ved efterfølgende kontrol, at man undrede sig over, at audiogrammet tydede på mellemørebetinget hørenedsættelse, imens Rinnes stemmegaffeltest ikke tydede på dette. Mistanken om SSCD blev vakt på grund af det karakteristiske audiogram med et asymptomatisk, men ganske stort, ensidigt air-bone-gap i bassen.

Patienterne kan have vertigo og/eller nystagmus ved Valsalvas manøvre mod henholdsvis lukkede næsebor (ændring i mellemøretryk ved f.eks. næsepudsning eller anden trykudligning) og Valsalvas manøvre mod lukket epiglottis eller ved lydstimulering i det afficerede øre. Derudover kan der være hyperakusi for benledning, f.eks. at man hører sine øjenbevægelser, pulsslag, fodtrin etc. samt autofoni (ens egen stemme høres højt). Der kan ligeledes være uspecifikke øregener såsom propfornemmelse. Et audiogram vil typisk vise et asymptomatisk air-bone-gap i bassen på det afficerede øre [1-3].

Udredningen består af relevant anamnese, objektiv undersøgelse inklusive Webers og Rinnes test og otomikroskopi, undersøgelse for nystagmus og svimmelhed ved lydstimuli og ændret mellemøretryk samt Valsalvas manøvre, audiometri med luft- og benledning, tympanometri og akustiske reflekser. Ved intakt mistanke om SSCD, f.eks. ved asymptomatisk air-bone-gap i bassen, kan diagnosen bekræftes med VEMP (sænket tærskel på afficeret øre) og CT af os temporale med snittykkelse på 0,6 mm. Diagnosen må ikke stilles alene på baggrund af CT’en, da et meget tyndt knogledække ikke kan ses, og undersøgelsen derfor kan være falsk positiv selv med 0,6 mm snittykkelse [5].

KORRESPONDANCE: Michael Møller, Øre-næse-halsafdelingen, Vejle Sygehus, Kabbeltoft 25, 7100 Vejle. E-mail: moller0304@gmail.com

Antaget: 30. november 2012

TAKSIGELSE: Vi takker Steen Gimsing fra Høreklinikken, Vejle Sygehus, for faglig ekspertise og kritisk gennemlæsning af manuskriptet.

INTERESSEKONFLIKTER:

Referencer

LITTERATUR

  1. Minor LB. Clinical manifestations of superior semicircular canal dehiscence.
    Laryngoscope 2005;115:1717-27.

  2. Carey JP, Minor LB, Nager GT. Dehiscence or thinning of bone overlying the superior semicircular canal in a temporal bone survey. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2000;126:137-47.

  3. Chien WW, Carey JP, Minor LB. Canal dehiscence. Curr Opin Neurol 2011;24:25-31.

  4. Minor LB, Solomon D, Zinreich JS et al. Sound- and/or pressure-induced vertigo due to bone dehiscence of the superior semicircular canal. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 1998;124: 249-58.

  5. Stimmer H, Hamann KF, Zeiter S et al. Semicircular canal dehiscence in HR multislice computed tomography: distribution, frequency, and clinical relevance. Eur Arch Otorhinolaryngol 2012;269:475-80.