Svine-methicillinresistent Staphylococcus aureus: stop smitten nu

Danske svin er smittet med den resistente stafylokoktype methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) CC398, som kan overføres til mennesker og give infektioner [1]. Laursen et al giver i dette nummer af Ugeskrift for Læger en udmærket oversigt over problemet, som det ser ud lige nu [2]. Historien er tankevækkende: Det begyndte med, at en følsom stafylokok blev overført fra mennesker til svin. Her muterede den efter tæppebombning med tetracyklin, og nu vender den tilbage til mennesker som en multiresistent MRSA. De første tilfælde blev påvist herhjemme i 2006, og siden er det gået stærkt: Man regner med, at der i dag er ca. 2 mio. smittede svin i Danmark.

Det har konsekvenser for sundhedsvæsenet:

I 2011 blev MRSA CC398 påvist hos 164 danskere, hvoraf ca. en tredjedel havde infektioner. De fleste tilfælde forekom hos landmænd og ansatte på svinefarme, men 21 havde ikke forbindelse til svinelandbrug, hvilket kan ses som udtryk for, at bakterien nu også spreder sig uden for risikogrupperne [3]. Tal

lene for 2012 vil efter alt at dømme vise en yderligere stigning. Hertil kommer, at bakterien nu også har fundet vej til forbrugerne: Hver tiende pakke danskproduceret svinekød indeholder MRSA [3].

Der tegner sig således et billede af en epidemi, som er ude af kontrol. Myndighederne har gjort påfaldende lidt og virker i det hele taget rådvilde. Føde-
varestyrelsen har nu, syv år efter at problemet blev kendt, fortsat intet overblik over epidemiens omfang, og man har intet gjort for at standse smittespredningen ude i besætningerne. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet informationsmateriale til ansatte i svineproduktionen og i øvrigt koncentreret sig om at beskytte hospitalerne: Fremover vil patienter med kontakt til levende svin blive screenet for MRSA ved indlæggelse og om nødvendigt blive isoleret [4]. Det er fornuftigt nok, men som forløbet viser, er det desværre ikke tilstrækkeligt. Arbejdstilsynet, som skal sikre de ansatte på svinefarmene, kan ikke målrette indsatsen, fordi man ikke får oplysninger fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen om fund af MRSA. Til gengæld videregiver Fødevarestyrelsen i al fortrolighed disse oplysninger til branchen.

Svineproducenterne har taget bestik af myndighedernes passivitet og producerer videre, som om intet var hændt. Imens fortsætter smittespredningen, fordi der er livlig handel med dyr imellem svinefarmene, og fordi man i stigende omfang eksporterer levende dyr til udlandet. Danmark er storeksportør – ikke bare af levende svin, men nu også af MRSA.

Det er klart, at dette ikke er nogen holdbar situation. Fødevareministeren og sundhedsministeren har nedsat en aktionsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan man stopper smittespredningen. Det er der indtil videre ikke kommet noget konkret ud af.

Hvad er det da, der skal gøres? Ambitionen må være at stoppe smittespredningen ved kilden, dvs. ude i besætningerne. Det forudsætter, at man etablerer en screening for at få et præcist billede af epidemiens omfang. Det er ikke en uoverkommelig opgave, hvis man begynder i toppen af avlspyramiden. Der skal skabes mulighed for en MRSA-fri produktion, som i sidste ende muliggør, at kødprodukter ude i kølediskene kan deklareres MRSA-fri. Handel med levende dyr fra MRSA-smittede besætninger skal begrænses til et minimum. Ansatte og besøgende på svinefarme skal sikres mod smitte, ved at myndighederne samarbejder og er åbne om fund af MRSA i svinebesætninger.

Sidst, men ikke mindst: Forbruget af bredspektrede antibiotika og metalliske vækstfremmere skal sænkes drastisk, fordi det er den egentlige årsag til, at MRSA og andre multiresistente bakterier trives i svinebesætninger. Det kræver ændringer i produktionsformen: bedre hygiejne og dyrevelfærd, anden staldindretning m.m. Det er besværligt, men der er ingen vej udenom. Danmark har verdens største svinetæthed. Hvis svineproducenterne vil fastholde og udvide produktionen, må man tilpasse produktionsformen, så resistensudvikling og andre skadevirkninger på miljøet minimeres. Der er brug for handling nu, lad os se at komme i gang.

KORRESPONDANCE:
Hans Jørn J. Kolmos,
Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling,
Odense Universitetshospital, Winsløwparken 21, 2. sal, 5000 Odense C. E-mail:
hans.joern.kolmos@rsyd.dk

INTERESSEKONFLIKTER:
ingen.
Forfatterens ICMJE-
formular er tilgængelig
sammen med lederen på Ugeskriftet.dk