Syfilis påvist ved screening i graviditeten

Forekomsten af syfilis i Danmark er stigende, og lidelsen findes overvejende hos mænd, der har sex med mænd [1]. Sygdommen kan imidlertid være ved at brede sig ind i den heteroseksuelle danske befolkning og er kasuistisk beskrevet som årsag til dødfødsel i Danmark [2]. Af denne årsag har man siden den 1. januar 2010 tilbudt alle gravide screeningsundersøgelse for syfilis, en praksis, der ellers var ophørt. Undersøgelsen foregår i forbindelse med første graviditetsundersøgelse hos egen læge.

Syfilis inddeles i tidlig og sen fase. Tidlig syfilis omfatter primær, sekundær og tidlig latent syfilis. Sen syfilis omfatter sen latent syfilis og tertiær syfilis (Figur 1 ). Ved latent syfilis forstås infektion, der er uden kliniske manifestationer og er påvist ved positiv syfilisserologi. For en uddybende beskrivelse af symptomatologien henvises til kliniske retningslinjer [3].

Vi omtaler to tilfælde fra Region Syddanmark, hvor gravide ved screening er fundet positive for syfilis uden at have symptomer. Ved screening af gravide i Region Syddanmark måles treponemale (specifikke) antistoffer ved en fuldautomatisk kemiluminescens immunoassay -teknik (enten Architect/Abbott eller LIAISON/DiaSorin).

Denne analyse kan være »falsk positiv«, og man kan ikke skelne mellem aktiv og tidligere behandlet infektion. Derfor skal et positivt prøvesvar af- eller bekræftes ved en serologisk specialundersøgelse, som varetages af Statens Serum Institut. Her måles både nontreponemale antistoffer: Wassermanns reaktion (WR), rapid plasma reagin (RPR) og treponemale antistoffer: antiflagel Ig (immunglobulin)-M og IgG (AF-M og AF-G) og fluorescerende Treponema -antistof-test (FTA-ABS).

SYGEHISTORIER

I. En 30-årig etnisk dansk kvinde fik i 16. graviditetsuge påvist positiv screening for treponemale antistoffer, hvorfor egen læge tog fuld syfilisserologi, som viste WR = 3, RPR = 8, AF-M = 0, AF-G = 6, FTA-ABS = 3+. Der var ingen anamnestiske eller objektive tegn på syfilis, hvorfor resultatet blev tolket som en sen latent infektion. En supplerende hiv-test og podninger for Chlamydia og Neisseria gonorrhoeae var negative. Der blev foretaget lumbalpunktur, som ligeledes var negativ. Patienten blev behandlet med benzatinpenicillin 2,4 MIE injiceret intramuskulært tre gange med en uges interval.

Supplerende ekkokardiografi og øjenlægeundersøgelse gav ikke anledning til anmærkninger. Patientens ægtefælle blev undersøgt og havde ligeledes en serologisk sen latent syfilis, hvorfor han også blev behandlet. Patienten fødte ti dage efter terminen et sundt og velskabt barn. Syfilisserologi fra navlesnorsblod viste maternelle antistoffer uden tegn på infektion. Tre måneder efter fødslen var barnets syfilisserologi faldet til nul for både treponemale og nontreponemale antistoffer.

II. En 29-årig kvinde af anden etnisk herkomst end dansk og dansk gift fik i 22. graviditetsuge påvist en positiv screening for treponemale antistoffer, hvorfor egen læge tog fuld syfilisserologi, som viste WR = 4, RPR = 16, AF-M = 4, AF-G = 10, FTA-ABS = 3+. Patienten havde haft en spontan abort ca. et år tidligere og havde to raske, mindreårige børn fra et tidligere forhold. Der var ingen anamnestiske eller objektive tegn på syfilis. Tilstanden blev tolket som sen latent syfilis trods IgM-antistoffer. En supplerende hiv-test og podninger for Chlamydia og Neisseria gonorrhoeae var negative. Der blev foretaget lumbalpunktur og påbegyndt behandling med penicillin 3 MIE injiceret intravenøst seks gange dagligt for at sikre behandling mod en eventuel affektion af centralnervesystemet. Efterfølgende svar på lumbalpunkturen var negativt, og der blev skiftet til benzatinpenicillin 2,4 MIE injiceret intramuskulært tre gange med en uges interval. En supplerende ekkokardiografi og øjenlægeundersøgelse gav ikke anledning til anmærkninger. Patientens ægtefælle og to børn havde negativ syfilisserologi. Patienten fødte otte dage efter terminen et sundt og velskabt barn. Barnet blev fulgt med kontrol efter påvisning af passivt overførte maternelle antistoffer.

DISKUSSION

Smitte med syfilis under graviditeten kan medføre store skader hos fosteret. WHO skønner, at syfilis på verdensplan er årsag til næsten en halv million aborter og dødfødsler om året [4]. Det er derfor vigtigt at tilbyde screening så tidligt i svangerskabet som muligt, i praksis ved første graviditetsundersøgelse. I 2010 blev 63.835 gravide i Danmark screenet for syfilis, 155 test var positive. Efterfølgende blev 148 retestet, og heraf blev syv fundet positive ved en fuld serologisk undersøgelse [5].

Der arbejdes på at indføre testkits med højere specificitet for at nedbringe andelen af falsk positive resultater. Alle gravide med positiv syfilisscreeningstest bør hurtigst muligt have foretaget supplerende undersøgelser/serologisk udredning gennem Statens Serum Instituts analyser og umiddelbart henvises til en af landets dermatovenerologiske afdelinger til behandling og smitteopsporing, hvis mistanken om syfilis bekræftes.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Tine Vestergaard, Hudafdeling I, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. E-mail: tine.vestergaard@ouh.regionsyddanmark.dk

ANTAGET: 28. september 2011

FØRST PÅ NETTET: 28. november 2011

INTERESSEKONFLIKTER: ingen