Systemic inflammation in the brain-dead organ donor

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Anæstesiologisk Intensiv Afdeling, Århus Universitetshospital. Forsøgene er udført i afdelingens forskningslaboratorium og på Klinisk Institut, Århus Universitetshospital.

Der mangler organer til transplantation, og trods accept til donation fra pårørende til hjernedøde patienter, er det ikke altid muligt at udnytte organerne pga. dårlig organfunktion. Specielt lungerne synes at tage skade efter hjernedød, og under 20% af alle hjernedøde organdonorer har lunger, der er egnede til transplantation.

Vores hypoteser var at: 1) induktion af hjernedød udløser en øget koncentration af proinflammatoriske cytokiner i organerne: hjerte, lever og nyre, 2) insulinbehandling af de hjernedøde grise nedsætter koncentrationen af cytokinerne og 3) graden af neurogent lungeødem efter hjernedød er associeret med neuropeptider frigivet fra lungerne efter hjernedød. Vi fokuserede på tre neuropeptider, som meget potent inducerer karkonstriktion (NPY), kardilatering (CGRP) og neurogen inflammation (Substans P)

Vi etablerede en grisemodel, hvor hjernedød blev induceret i grise via intrakraniel trykstigning. Vi fandt ingen forskel i koncentrationerne af TNF-α-, IL-6- og IL-10-mRNA og -protein i organerne mellem hjernedøde og kontrolgruppe. Insulinbehandling sænkede koncentrationen af IL-6 i nyrer og hjerte, og IL-10 i hjertet. Hjernedød udløste et neurogent lungeødem, og NPY og CGRP i lungerne korrelerede til graden af ødem. Dette kunne tyde på, at lungeødemet efter hjernedød er vaskulært betinget.

Vores studier bekræfter ikke hypotesen, at hjernedød udløser et systemisk inflammatorisk respons i transplantationsrelevante organer. Det inflammatoriske respons, som andre studier finder i association til hjernedød, kan være udløst af komplikationer i forbindelse med tilstanden hjernedød. Det er muligt at behandle visse af disse komplikationer mere aggressivt og måske derved øge kvantitet og kvalitet af velegnede organer til transplantation.