Tarmperforation efter indtagelse af magnetisk legetøj

Indtagelse af fremmedlegemer er almindelig hos små børn og hos større børn med udviklingsmæssige handikap, og er som oftest forbundet med en ringe helbredsrisiko. Gennem de seneste år er magnetisk legetøj blevet tiltagende populært. Legetøjet er tænkt som et konstruktionslegetøj, og er ifølge producenten anbefalet til børn over 6 år [1]. En gennemgang af litteraturen viser, at indtagelse af magnetisk legetøj medfører en relativt stor risiko for abdominale komplikationer. Sygehistorien omhandler indtagelse af flere stykker magnetisk legetøj, hvilket medførte alvorlige komplikationer, og vi kommer med forslag til den kliniske håndtering af denne problemstilling.

Sygehistorie

En mentalt retarderet, 12-årig pige blev indlagt akut med et døgn varende abdominalia. Patienten havde en tidligere an-amnese med indtagelse af fremmedlegemer. Ved den objektive undersøgelse blev abdomen fundet spændt og diffust ømt. Temperaturen var 37,2°C. En oversigt over abdomen viste fri luft og flere fremmedlegemer, lokaliseret i ventrikel og tyndtarm (Figur 1 ). Der blev foretaget en akut eksplorativ laparotomi, hvor man 30 cm fra Treitz' ligament fandt perforation af tyndtarmen og begyndende abscesdannelse. Der blev fjernet flere magnetiske fremmedlegemer fra tyndtarmen og ventriklen, og patienten fik reseceret 10 cm tyndtarm. Patienten havde et kompliceret efterforløb med abscesdannelse i det lille bækken, hvilket blev behandlet med transrektal drænage af flere omgange. Forløbet herefter var ukompliceret.

Diskussion

Indtagelse af fremmedlegemer opleves ofte i pædiatrien. De fleste tilfælde findes hos børn i aldersgruppen fra seks måneder til tre år [2], men også hos ældre børn med intellektuelle handikap [3]. Den generelle håndtering hos i øvrigt upåvirkede børn er at afkræfte, om fremmedlegemet er retineret i øsofagus eller øvre luftveje. Dette kan afklares ved almindelig røntgenoptagelse af thorax inklusive øvre abdomen. Hvis fremmedlegemet har passeret til ventriklen, kan man antage en afventende holdning og forvente spontan passage af fremmedlegemet, hvilket sker i 80-90% af tilfældene [2]. Såfremt fremmedlegemerne befinder sig i ventriklen, kan man overveje endoskopisk fjernelse [2].

En særlig problemstilling opstår imidlertid ved indtagelse af enten flere magneter, eller en magnet og et antal fremmedlegemer, der kan tiltrækkes af magneter. Dette kan føre til alvorlige komplikationer, hvoraf den hyppigste er tarmper-foration, men der er også beskrevet fisteldannelse, ileus og volvulus [3, 4]. Komplikationerne opstår, når fremmedlegemerne tiltrækker hinanden på tværs af forskellige tarmsegmenter, hvorved der opstår tryknekrose, iskæmi og perforation af tarmvæggen. At der er tale om betydelige magnetiske kræfter illustreres af et tilfælde, hvor en magnet beliggende i caecum og en anden magnet i colon transversum har kunnet afklemme et tyndtarmssegment med ileus og perforation til følge [4]. Anamnestisk har patienten oftest haft få dage varende abdominalia, men i enkelte tilfælde har der været mere end en uges anamnese.

Consumer Product Safety Commision (CPSC) har i perioden 2003-2006 registreret 20 tilfælde af indtagelse af magneter i USA; størstedelen af tilfældene drejede sig om legetøjsmagneter [3]. Derudover har det blandt andet drejet sig om magnetiske øreringe og magneter til industrielt brug, der er indtaget med det formål at efterligne piercinger på kroppen, blandt andet i tungen eller i kinden. En tredje kilde til accidentel indtagelse af magneter er beskrevet blandt asiater, der benytter små magneter fastgjort på muskulaturen i nakke-skulder-regionen til behandling af muskel- og ledsmerter [5]. De i litteraturen beskrevne sygehistorier har alle krævet kirurgisk intervention, hvilket formentlig skyldes publikationsbias. Der foreligger ikke til vort kendskab oplysninger i litteraturen om, hvor ofte indtagelsen af magneter forløber ukompliceret med spontan passage.

Indtagelse af en enkelt magnet kan umiddelbart behandles konservativt. Problemet er imidlertid, at man hverken med anamnese eller røntgendiagnostik med sikkerhed kan fastslå, om der kun er lokaliseret et enkelt fremmedlegeme i tarmen, og flere magneter i tæt relation vil kunne fremstå som et solitært fremmedlegeme på oversigtsbilledet. Er der direkte magnetisk kontakt, vil fremmedlegemet være at betragte som solitært, og må forventes at kunne passere spontant igennem tarmsystemet. Er der interponeret tarm, vil fremmedlegemet forblive stationært. Er patienten upåvirket, vil vi derfor foreslå fornyet røntgendiagnostik efter 2-3 timer. Er der progression, kan der observeres. Er magneten stationær, vil vi anbefale operation. Hvis røntgenoversigten tydeligt viser to eller flere fremmedlegemer med kendt magnetiske egenskaber i tarmen, vil vi anbefale laparotomi med fjernelse af fremmedlegemerne på grund af en betydelig risiko for senere alvorlige komplikationer.

Søren Salomon, Kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.

E-mail: salomon@dadlnet.dk

Antaget: 15. oktober 2007

Interessekonflikter: Ingen angivet