Skip to main content

Tissue Inhibitor of metalloproteinases 1 in colorectal cancer

Læge Mads N. Holten-Andersen: Forf.s adresse: Rødtjørnevej 8, 1, DK-2720 Vanløse. E-mail: mholten@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted den 18. december 2003. Bedømmere: Jens F. Rehfeld, Søren Laurberg og Anders Jakobsen . Vejledere: Nils Brünner, Hans Jørgen Nielsen og lic.scient Ib Jarle Christensen.

4. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen, som baserer sig på tre publicerede artikler udgår fra Institut for Farmakologi og Patobiologi, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, og Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet.

Årligt diagnosticeres ca. 3.500 tilfælde af tyk- og endetarmskræft i Danmark. 5-års-overlevelsen er ca. 30%. Er sygdommen fundet i et tidligt stadium, kan patienten kureres ved kirurgi. Anden livsforlængende terapi såsom kemoterapi og strålebehandling gives til patienter med et fremskredent stadium af sygdommen, men det diskuteres, hvilke patienter der har størst gavn heraf.

Proteinet tissue inhibitor of metalloproteinases 1 (TIMP-1), en naturligt forekommende metalloproteinasehæmmer, er centralt involveret i processerne ved spredning og metastasering af kræft. Desuden spiller TIMP-1 en rolle ved de helt tidlige stadier af den neoplastiske proces ved hæmning af programmeret celledød og stimulation af cellevækst.

Formålet med studiet var 1) at etablere en reproducerbar og nøjagtig metode til måling af TIMP-1, 2) at fastlægge niveauet af TIMP-1 i blod hos raske donorer, patienter med tyk- og endetarmskræft og patienter med andre sygdomme, 3) at vurdere om TIMP-1 målingerne kunne benyttes diagnostisk og/eller prognostisk ved tyk- og endetarmskræft.

I løbet af studiet lykkedes det at etablere og validere en ny målemetode, med hvilken normalområdet for TIMP-1 i blod hos raske donorer er belyst. Desuden er det vist, at niveauet af TIMP-1 i blod hos patienter med tyk- og endetarmskræft er så væsentligt forhøjet, at målingen har potentiale som diagnostisk markør. Endelig viser studiet, at måling af TIMP-1 i blod kan forudsige prognosen ved tyk- og endetarmskræft, hvorved adjuverende terapi kan målrettes til de rette patienter.