Skip to main content

Tonsillektomi à chaud med letal udgang

Kim Møller-Andersen & Henrik Møller

1. nov. 2005
4 min.

I Danmark udføres omkring 7.300 (1) tonsillektomier årligt, et mindre antal af dem udføres, fordi patienten har en peritonsillær absces. Indikationerne for tonsillektomi er ud over peritonsillær absces recidiverende tonsillitter og tonsilhypertrofi. Indgrebet fortages på samtlige landets øre-, næse- og halsafdelinger og altid i generel anæstesi. Den hyppigste komplikation er efterblødning, som enten sker inden for de første 24 timer eller på 6.- 8.-dagen, hvor der sker en afstødning af skorperne i tonsillejerne. Hovedparten af patienterne er børn over tre år og yngre voksne.

Sygehistorie

En 21-årig kvinde henvendte sig på skadestuen med ensidige halssmerter. Patienten havde da haft otte tonsillitter på et år og var blevet henvist til tonsillektomi af en otolog. Symptomerne blev tolket som tonsillit, og patienten blev sat i penicillinbehandling. På grund af let frembuling af højre ganebue blev patienten kontrolleret i øre-, næse- og halsambulatorium næste dag. Her fandt man, at patienten var i bedring, og at der ikke var grund til mistanke om peritonsillær absces. Ved en kontrol ni dage senere fandt man, at patienten, som i øvrigt var relativt upåvirket, havde en højresidig peritonsillær absces. Patienten blev indlagt til tonsillektomi à chaud, hvor man udtømte 5 ml pus bag højre tonsil. Der var en blødning på 200 ml. Forløbet var ukompliceret, og patienten blev udskrevet næste dag.

En uge senere, om formiddagen, fandt pårørende patienten voldsomt blødende ud af munden og ringede efter en ambulance. Ca. 15 min senere ankom lægeambulancen, og patienten blødte da stadig og var nu uden puls og respiration. Man påbegyndte relevant behandling i ambulancen. Ca. 20 min senere ankom patienten til skadestuen, hvor der var kardiologer, anæstesiologer og otologer til stede. Der blev lavet midlertidig tamponade af mundhulen for at standse blødningen. Da hjerteaktionen var genetableret, og patienten var cirkulatorisk stabil, var der blevet givet i alt ca. 20 portioner blod. Patienten blev kørt på operationsstuen, hvor man i venstre tonsilleje fandt en ca. 2 mm stor pulserende arterie. Arterien blev ligeret, men på grund af diffus siveblødning blev der atter lavet tamponade af mundhulen. Patienten blev overflyttet til intensivafsnit. Det var på daværende tidspunkt usikkert om evt. anoksi havde medført hjerneskade. Da man forsøgte at lette sedationen, fik patienten kraftig blodtryksstigning og bigimini. CT viste let hjerneødem med bevaret ventrikelsystem, og man havde mistanke om begyndende subarknoidalblødning.

Næste dag forværredes patientens tilstand, en ny CT bekræftede nu inkarceration af hjernen, og der sås tydelig subaraknoidalblødning. Patienten var nu uden for terapeutisk rækkevidde, og den følgende dag slukkede man, i samråd med de pårørende, for respiratoren og patienten døde få minutter senere.

Diskussion

En meget tragisk historie, hvor man må spørge sig selv, om det virkelig ikke kunne være undgået.

Postoperativ blødning i forbindelse med tonsillektomi ses hos 2-5% af patienterne (2, 3). I et amerikansk studie (2) med 4.662 tonsillektomerede patienter fandt man den højeste incidens hos aldersgruppen mellem 21 år og 30 år.

Letal udgang beskrives sjældent i dag i modsætning til før den antibiotiske æra, hvor man havde betydeligt flere letale efterblødninger på grund af erosion af a. carotis externa eller en af dens sidegrene.

Efter obduktion kunne man konstatere, at årsagen til det voldsomme blodtab var blødning fra arterien, som blev ligeret ved hæmostaseoperationen. I øvrigt havde patienten infektion på højre side, mens blødningen var på venstre side. Der blev ikke fundet nogen procedurefejl, både pårørende, patient og sundhedspersonale havde reageret adækvat, og endelig boede patienten kun 5 min kørsel fra hospitalet.

Man må således konkludere, at netop dette tilfælde desværre ikke kunne undgås. Moralen er dog klar, blødning efter tonsillektomi skal altid tages meget alvorligt, og patienterne skal som hovedregel indlægges i forbindelse hermed.


Kim Møller-Andersen, Græsdammen 4, DK-2840 Holte. E-mail: kmahot@yahoo.dk

Antaget den 6. marts 2003.

Amtssygehuset i Gentofte, Øre-, Næse- og Halsafdeling E.


Summary

Summary Tonsillectomy a'chaud with lethal outcome. Ugeskr Læger 2003;165:2206. The case describes a 21-year-old patient who was referred to the casualty ward due to post tonsillectomy haemorrhage. The patient who had been operated for a peritonsillar abscess eight days earlier, died in spite of optimal treatment.

Referencer

  1. Nye tal for fra Sundhedsstyrelsen. 2001; 5: nr. 9.
  2. Wei JL, Beatty CW, Gustafson RO. Evaluation of post tonsillectomy haemorrhage and risk factors. Otolaryngology Head Neck Surg 2000;123: 229-35.
  3. Bhattacharya N. Evaluation of post-tonsillectomy bleeding in adult population. Ear Nose Throat J 2001;80:544-9.