Transporten af ilt til hjernen øges under karbogeninhalation

Ph.d.-afhandlingen er fuldført ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

For at optimere blodets iltindhold (SaO2 ) behandles patienter med akut cerebral iskæmi med ilt. Behandling med ren ilt er imidlertid under mistanke for at reducere det cerebrale blodflow (CBF), idet ilt virker vasokonstriktivt. Hypotesen bag denne afhandling hviler på, at addition af 5% CO2 til den inhalerede ilt (kendt som gasblandingen karbogen) kan medføre en samtidig øgning af både SaO2 og CBF. I afhandlingens tre studier testes hypotesen hos hhv. raske forsøgspersoner (normoksi), patienter med okkluderet a. carotis interna (hypoperfusion) og hos dykkere under breath-holding (hypoksæmi).

I alle studier er der anvendt positronemissionstomografi. I studie I og studie II blev forsøgspersonerne skannet, mens de via en maske fik tilført testgasserne: atmosfærisk luft, ilt og karbogen. Effekten af karbogen og ilt på CBF blev sammenlignet med tilsvarende målinger under inhalation af atmosfærisk luft. I både studie I og studie II var der en signifikant stigning af CBF under karbogeninhalation, mens inhalation af ren ilt resulterede i et signifikant fald i CBF. Hos patienterne var CBF-reduktionen dog ikke signifikant (p = 0,06). Karbogen og ilt var tilsvarende effektivt til at øge SaO2 . I studie III var CBF målt under breath-holding i gennemsnit 18% højere, såfremt dykkeren havde inhaleret karbogen forud for breath-holding. Afhandlingens resultater peger på, at karbogen i modsætning til ren ilt kan medføre en samtidig stigning af såvel SaO2 som CBF og dermed bevirke en forbedret transport af ilt til hjernevævet. Disse resultater skal dog efterprøves i større fremtidige studier. Ligeledes er det vigtigt at undersøge forekomsten af eventuelle bivirkninger ved prolongeret inhalation af karbogen.