Skip to main content

Trombose og trombocytopeni efter vaccinering mod SARS-CoV-2

Et studie baseret på fem raske personer, der blev vaccineret med AstraZeneca-vaccine mod SARS-CoV-2, viser, at de udviklede trombose samtidigt med trombocytopeni.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
14. apr. 2021
2 min.

Vaccination mod SARS-CoV-2 er en medicinsk hjørnesten i den aktuelle pandemi. AstraZeneca har en godkendt vaccine, som aktuelt er sat i forbindelse med udvikling af trombose og samtidig trombocytopeni. Et nyt studie baseret på blot fem personer viser, at patogenesen formentlig skyldes autoantistoffer mod PF4 (platelet factor 4); et protein, der er udtrykt på overfladen af trombocytter. Dermed kan tilstanden til forveksling ligne såkaldt heparininduceret trombocytopeni.

Afdelingslæge, ph.d. Anne Louise Tølbøll Sørensen, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet er sammen med Greinachers publikation i samme nummer af NEJM den første beskrivelse af flere tilfælde af et sjældent syndrom karakteriseret ved alvorlige tromboser med atypisk lokalisation med samtidig forekomst af trombocytopeni og forbrugskoagulopati medførende risiko for livstruende blødninger, opstået 1-2 uger efter vaccination med ChAdOx1 nCoV-19 uden anden oplagt patogenese. Studiet viser forekomst af trombocytaktiverende anti-PF4-antistoffer hos alle patienterne uden forudgående heparineksponering, også kendt som autoimmun eller spontan heparininduceret trombocytopeni (HIT), og foreslås her benævnt vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni (VITT). Studiet er begrænset til fem kasuistiske beskrivelser og dokumenterer ikke en kausal sammenhæng, men bidrager med vigtig viden om det syndromkompleks, som bør kendes af klinikere og føre til hurtig udredning, herunder måling af anti-PF4-antistoffer. Viden om patogenesen har ligeledes vigtige behandlingsmæssige implikationer, idet intravenøs immunglobulinbehandling har vist sig effektiv i behandlingen af autoimmun HIT, ligesom det er af betydning for valg af antikoagulationsbehandling, hvor nonheparinantikoagulantia som argatroban, fondaparinux eller direkte orale antikoagulantia foretrækkes. Der foreligger dog endnu ikke evidensbaserede retningslinjer for VITT-behandling. VITT er et alvorligt, men sjældent forekommende syndrom, hvor viden om eventuelt disponerende faktorer endnu er begrænset. ChAdOx1 nCoV-19-vaccinen er pauseret i Danmark, mens Lægemiddelstyrelsen evaluerer de foreliggende data. Hvorvidt VITT også forekommer efter vaccination med andre adenovirusvektorbaserede COVID-19-vacciner er endnu uklart«.

Schultz NH, Sørvoll IH, Michelsen AE, et al. Thrombosis and thrombocytopenia after ChAdOx1 nCoV-19 vaccination. New Engl J Med 2021 (accepteret).

INTERESSEKONFLIKTER: ingen