Skip to main content

Tuberkuløs spondylitis med psoas-absces

Månedens billede.
Månedens billede.

Torsten Roed, E-mail: t.roed@rn.dk Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Jens Brøndum Frøkjær Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Ugeskr Læger 2015;177:V66164

13. apr. 2015
2 min.

En 29-årig mand fra Bangladesh, der havde været bosat i syv år i Europa, blev henvist pga. tiltagende feber uden fokus igennem et par måneder. Han havde desuden nattesved, lyskesmerter og hoste med hvidligt opspyt og havde i flere år haft lænderygsmerter, der af egen læge blev tolket som almindelige muskuloskeletale gener.

Udredningen omfattede CT af thorax, hvor man ikke fandt noget abnormt, og af abdomen, der viste spondylitis i L3-L5, absces i L4 og bilateral psoasabsces. Det langsomt progredierende forløb rejste mistanke om tuberkulose, som patienten havde været eksponeret for fem år tidligere. En QuantiFERON-blodtest var negativ, men mikroskopi og polymerasekædereaktion af abscesmateriale bekræftede infektion med mykobakterier.

Patientens langvarige ryggener skyldtes sandsynligvis spondylitis. Diagnosen blev dog først stillet, da der var dannet absces, og patienten udviste klassiske tegn på infektion. Tuberkuløs spondylitis er en sygdom med svage indledende symptomer og fund, men den bør haves in mente ved langvarige, dårligt forklarede rygsmerter hos eksponerede [1, 2], selv uden tegn til lungesygdom eller feber [3].

Med QuantiFERON-test kan man diagnosticere latent M. tuberculosis-infektion, men man kan ikke skelne den fra aktiv infektion, der kræver mikrobiologisk diagnostik. Da sensitivitet og specificitet for

aktiv tukerkulose er hhv. 0,80 (95% konfidens-interval (KI): 0,75-0,84) og 0,79 (95% KI: 0,75-0,82) [4], udelukker negativ QuantiFERON-blodtest ikke diagnosen.

Interessekonflikter: