Tumornekrosefaktors og interferon-gammas patofysiologiske rolle ved fokal cerebral iskæmi i mus

Denne ph.d.-afhandling blev udført på Anatomi og Neurobiologi, SDU. Formålet var at klarlægge betydningen af cytokinerne tumornekrosefaktor (TNF) og interferon-gamma (IFNγ) for iskæmisk induceret nervecelledød i en standardiseret musemodel for slagtilfælde. Baggrunden er, at TNF menes at være involveret i slagtilfælde hos mennesket, og er vist at have både neuroprotektiv og neurotoksisk effekt i dyreeksperimentelle modeller for iskæmi. Hertil kommer, at IFNγ-transgene mus udvikler større infarkter end kontrolmus. Fokal cerebral iskæmi blev induceret vha. bipolær elektrokoagulation af den distale del af arteria cerebri media (Eng: MCA).

Den kvantitative, tidsmæssige og cellulære forekomst af TNF mRNA og TNF, samt af mRNA for de to TNF-receptorer, p55R og p75R blev undersøgt i mus udsat for permanent MCA-okklusion med overlevelsestidspunkter op til 10 dage. Desuden undersøgtes, hvorvidt der var forskel i TNF-syntesen i forskellige musestammer. I forbindelse med undersøgelsen af IFNγ's rolle ved iskæmi blev niveauet af IFNγ bestemt i mus udsat for iskæmi. Det blev bestemt, om mangel på IFNγ eller IFNγ-receptorer eller om overekspression af IFNγ spiller en rolle for infarktudviklingen.

Vi fandt, at mikroglia er ansvarlige for den tidlige TNF-produktion, medens blodbårne makrofager er ansvarlige for den sene produktion. De TNF-producerende celler befandt sig i peri-infarkt og infarkt fra 30 minutter til 5-10 dage efter arterieokklusionen. Både p55R og p75R blev udtrykt i nerveceller i normale mus, mens der skete en klar opregulering i mikroglia-makrofager beliggende i peri-infarkt og infarkt 1-10 dage efter MCA-okklusionen. Resultaterne vedrørende IFNγ viste, at tilstedeværelse af IFNγ i CNS, forværrer den iskæmiske skade.