Uddannelsesansvarlige overlægers funktion i Region Syd

Med Sundhedsstyrelsens betænkning 1384 »Fremtidens speciallæger« som grundlag for den ny speciallægeuddannelse [1] blev der introduceret nye ord og begreber for både uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger. Ønsket med reformen var et kortere men mere struktureret og dokumenteret uddannelsesforløb til speciallæge. I foråret 2004 blev de første læger ansat efter uddannelsesreformens ikrafttrædelse. Reformen har krævet store ændringer i såvel organisation som kultur [2].

Formål

Formålet med denne undersøgelse var at få indsigt i de uddannelsesansvarlige overlægers arbejdsvilkår og kendskab til uhensigtsmæssige uddannelsesforløb, samt at skabe et billede af den nye speciallægeuddannelse i Region Syd.

Metode og materialer

Undersøgelsen blev udformet som en spørgeskemaundersøgelse, der blev udarbejdet til formålet, og som derfor ikke var valideret. Skemaerne blev udsendt til uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) i Region Syd i foråret 2006. Undersøgelsen bestod af et hovedskema til de uddannelsesansvarlige overlæger og et supplerende skema, som UAO'erne skulle distribuere til hovedvejlederne (HV).

Spørgeskemaet blev udsendt elektronisk til alle uddannelsesansvarlige overlæger, og der blev endvidere sendt en elektronisk rykker efter to uger. Efter yderligere otte uger blev skemaet udsendt i papirform.

De undersøgte indikatorer blev udvalgt ud fra en systemisk tankegang [3], idet man antog, at såvel organisation og kultur som opgavens kompleksitet og sværhedsgrad ville have betydning for implementeringen af reformen. Det blev endvidere antaget, at uddannelses- og kompetenceniveauet hos de ansvarlige samt rekrutteringsformen og trivslen ville have betydning. Der blev forespurgt til anvendelse af pædagogiske redskaber som vejledningssamtaler, læringskontrakter og evalueringsmetoder. Der blev endvidere spurgt til uhensigtsmæssige uddannelsesforløb samt kendskabet til sekretariatet for Den Lægelige Videreuddannelse (DLV) og lektorerne fra den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF). Ved uhensigtsmæssige forløb eller problematiske uddannelsesforløb (se endvidere Sundhedsstyrelsens udgivelser) forstås læger, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Årsagen hertil kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning, er ikke omfattet.

Spørgeskemaerne blev udsendt til alle 115 UAO'er på Region Syds hospitalsafdelinger, disse repræsenterer samtlige specialer i regionen.

Resultater

Der var 78 (68%) af de uddannelsesansvarlige overlæger, som besvarede spørgeskemaet. Heraf blev 44 (57%) besvaret elektronisk. De afdelinger, som ikke har besvaret spørgeskemaet, er fordelt bredt i regionen og repræsenterer forskellige specialer.

Der var 45 (58%) af UAO'erne, som selv havde ønsket funktionen, 18 (23%) havde fået funktionen pålagt, og 15 (19%) besvarede ikke spørgsmålet. Der var ingen sammenhæng mellem den tid, der var afsat tid til funktionen, og antallet af ubesatte overlægestillinger eller det pædagogiske uddannelsesniveau for de uddannelsesansvarlige overlæger. De UAO'er, som selv havde valgt funktionen, var signifikant mere tilfredse end de, som havde fået funktionen pålagt (p ≤ 0,05).

Halvdelen af UAO'erne havde haft funktionen i mindre end tre år (n = 39), og 22 af dem ønskede at forblive i funktionen. Der var 57 (73%), som ønskede at have funktionen i yderligere fem år eller mere. Graden af støtte fra afdelingsledelsen, følelsen af kompetence og tilfredshed fremgår af Tabel 1 .

Til varetagelse af funktionen havde 23 (29%) ikke afsat tid, og der var 22 (28%), der havde afsat 1-2 dage om måneden. I alt 40 (51%) af de uddannelsesansvarlige overlæger angav, at de syntes, at de løste opgaverne tilfredsstillende. Halvdelen af afdelingerne anvendte en uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL). Blandt UKYL'erne havde 35% ikke dedikeret tid til funktionen. De øvrige UKYL'er havde 1-15 timer pr. måned. Af de UAO'er, som har en UKYL tilknyttet, angav over 90%, at det var en støtte. I gennemsnit brugte UAO ti timer om måneden uden for arbejdstiden på funktionen. Jo mere tid, der var afsat, jo større tilfredshed blev angivet med funktionen.

I 39 (49%) af afdelingerne blev der i arbejdstilrettelæggelsen taget højde for speciallægeuddannelsen. Der var på 32% af afdelingerne afsat tid til evaluering. Arbejdstilrettelæggelsen stod de yngre læger for på 41% af afdelingerne, og på 18% var det UAO'erne.

De uddannelsesansvarlige overlæger blev forespurgt, om de syntes, de havde tilstrækkelig pædagogisk viden til at løse opgaven, hvilket 49 (63%) angav, at de havde. Der blev ikke fundet korrelation mellem følelsen af kompetence og deltagelse i antallet af pædagogiske kurser (Pearsons korrelationsanalyse p = 0,922). Der var en signifikant korrelation mellem det at være tilfreds og støtte fra afdelingsledelsen (r = 0,42, p < 0,01). Der var også en klar sammenhæng mellem, hvor kompetent, man følte sig, og støtte fra afdelingsledelsen (r = 0,52, p < 0,01). Var man tilfreds, følte man sig kompetent (Pearson p < 0,01).

Antallet af hovedvejledere (HV) i Region Syd er ikke kendt. Ud fra de indkomne besvarelser fra 94 HV (26%) ville man forvente et antal på ca. 355 HV. Grundet den lave besvarelsesprocent er disse ikke kommenteret i resultaterne.

Graden af anvendelse af pædagogiske redskaber fremgår af Tabel 2 .

På undersøgelsestidspunktet var der 16 uhensigtsmæssige uddannelsesforløb svarende til 4,3% (16 af 374 besatte stillinger). De uhensigtmæssige forløb fordelte sig med tre i turnusstilling, ti i introduktionsstilling og tre i hoveduddannelsesforløb.

Kun tre uddannelsesansvarlige overlæger angav, at de ikke havde kendskab til PUF-lektorerne eller til sekretariatet for Den Lægelige Videreuddannelse. Et flertal af UAO'erne angav nytte eller stor nytte af både PUF-lektorer og sekretariatet, henholdsvis 58% og 61%.

Diskussion

Undersøgelsen blev foretaget med henblik på at beskrive uddannelsesforholdene i Region Syd, hvor de uddannelsesansvarlige overlæger blev valgt som redskab til dette. Spørgeskemaet blev initialt udsendt elektronisk, hvor kun en mindre del svarede, resten besvarede i papirform.

Det ses som en stor st yrke for uddannelsen, at 2/3 af de UAO, som besvarede spørgeskemaet, har valgt funktionen efter, reformen blev igangsat, og at et stort antal ønsker at varetage funktionen i endnu fem år eller mere. Det var ikke overraskende, at de UAO'er, som selv havde valgt funktionen, var signifikant mere tilfredse. Dette kan være væsentligt, når UAO-funktionen i fremtiden skal besættes. Det må antages, at sandsynligheden for at funktionen varetages tilfredsstillende hænger sammen med tilfredshed i arbejdet [3, 4]. At 51% oplevede, at de løste opgaven tilfredsstillende, på trods af at der var afsat sparsom tid til funktionen, vidner om et højt engagement.

Gruppen af UAO'er følte sig pædagogisk velfunderet. Denne selvevaluering er interessant set i lyset af, at der ikke ses signifikant sammenhæng til deltagelse i pædagogiske kurser. Det udelukker ikke, at de løfter opgaven tilfredsstillende, eller at de har viden på området. Man skal heller ikke underkende de kompetencer, som UAO'erne har tilegnet sig gennem erfaring. Praktisk erhvervet viden (erfaring) har stor værdi, men teori vil kunne perspektivere og styrke fundamentet for yderligere udvikling af den lægelige videreuddannelse [5]. Der ønskes redskaber til evaluering af speciallæger, og der er et behov for udvikling af et koncept til at fortage en operationel og samtidig valid og meningsfuld evaluering [6].

Det er beskrevet, at den ledelsesmæssige opbakning har betydning for etablering af et godt uddannelsesmiljø [7]. Det illustreres i denne undersøgelse ved, at signifikant flere af de UAO'ere, som oplevede opbakning fra afdelingsledelsen, ønskede at fortsætte funktionen i mere end fem år. Ligeledes giver støtte fra ledelsen også mere tilfredshed og en følelse af kompetence hos UAO'erne.

Implementering af store reformer tager tid - ikke mindst i stærke fagprofessionelle miljøer. I denne sammenhæng var det positivt, at anvendelsen af pædagogiske redskaber kan dokumenteres to år efter implementeringen. Pædagogiske redskaber er afgørende for kvaliteten, og dokumentationen er vigtig specielt i forbindelse med uhensigtsmæssige forløb [8].

De relativt mange afdelinger med uhensigtsmæssige forløb vidner om, at der stilles store krav til UAO'erne, og at der skal gøres en stor indsats for at undgå, at et forløb bliver uhensigtsmæssigt. Der vil derfor være brug for en mere systematisk indsats på dette område.

DLV i Region Syd er organiseret med et bredt funderet lektorkorps, som ikke er specialeorienteret, og som har en overvejende pædagogisk funktion. Næsten alle UAO'erne har kendskab til og nytte af sekretariatet for DLV og PUF-lektorerne, hvilket må betragtes som tilfredsstillende.

Konklusioner og perspektiver

Der er i Region Syd et bredt fundament af engagerede UAO'er. Størstedelen af UAO'erne har en teoretisk baggrund, og pædagogiske redskaber anvendes i vid udstrækning, men der vil fortsat være behov for uddannelse på området. Implementeringen er godt i gang med støtte af sekretariatet for DLV og PUF-lektorerne. Undersøgelsen bør gentages for at følge reformens videre implementering, anvendelse af pædagogiske redskaber og de uddannelsesanvarlige overlægers arbejdsforhold.

Lene Wermuth, Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital,

DK-5000 Odense C. E-mail: l_wermuth@dadlnet.dk

Antaget: 14. september 2008

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelser: Tak til Den Lægelige Videreuddannelse, Sønderjyllands Amt, som har ydet støtte til udsendelse af spørgeskemaer og behandling af data. En særlig tak til leder af det tidligere kontor for Forskning og Lægelige Videreuddannelse, Søn-derjyllands Amt, overlæge, ph.d. Jens Strøm og til konsulent Hanne Hynding Nielsen.