Skip to main content

Udredning af cervikal lymfeknudeforstørrelse hos børn: fordele og ulemper ved diagnostiske metoder

Right-sided cervical lymphadenopathy.
Right-sided cervical lymphadenopathy.

Maria Ingolfsdottir, Viggo Balle & Christoffer Holst Hahn

2. sep. 2013
3 min.

INTRODUKTION

Udredning af hævet lymfeknude på halsen, såkaldt cervikal lymfadenopati (LAP), hos børn kan være udfordrende. Årsagen er som regel benign, men LAP kan være det første symptom på malign lidelse. En fast algoritme til brug af diagnostiske værktøjer er der ikke enighed om. Kirurgisk fjernelse af lymfeknude er trods risikoen for operative komplikationer guldstandarden til at diagnosticere malignitet. Formålet med dette studie er at belyse hyppigt anvendte diagnostiske værktøjer: UL-undersøgelse, finnålsaspirationsbiopsi (FNA) samt størrelse og lokalisation af LAP til vurdering af behov for kirurgisk intervention.

MATERIALE OG METODE

I dette retrospektive studie undersøgte vi alle børn under 16 år, som havde fået fjernet en lymfeknude på halsen i årene 2000-2010 på Gentofte Hospital. Patienterne blev inddelt i fire grupper baseret på det histologiske svar: reaktiv, malign, granulom og andre. Histologien blev sammenlignet med FNA, UL-undersøgelse, størrelse, lokalisation, alder og køn.

RESULTATER

I alt 43 børn blev inkluderet. Årsagen til LAP var malignitet hos fem (12%) og reaktivitet hos 30 (70%). Granulom blev fundet i seks (14%) af de fjernede lymfeknuder, hvoraf fire skyldtes atypiske mykobakterier.

FNA blev foretaget præoperativt i 27 tilfælde (63%). Fem FNA-svar (19%) pegede på malignitet og 18 på reaktiv årsag (67%). Vi fandt, at den positive prædiktive værdi for benign årsag var 91,3%. Den positive prædiktive værdi for malignitet var 75% (p = 0,01) med en falsk negativ FNA. Ingen komplikationer blev rapporteret. Maligne LAP i supraklavikulærområdet var mellem 1 cm og 1,5 cm. I andre regioner målte LAP 2-5 cm. Tre ud af fem maligne lymfeknuder var lokaliseret i supraklavikulærområdet. Vi fandt en signifikant større risiko for malignitet ved fund af LAP i dette område (p = 0.08). Der var ingen signifikant association mellem malign histologi og størrelse, lokalisation, alder og UL.

DISKUSSION

Selv om FNA gav det bedste prædiktive resultat til at forudse malignitet i dette studie, kan FNA ikke give den endelige diagnose, og excision af lymfeknuder er fortsat nødvendig. Men ved en benign FNA, som passer til klinikken og øvrige diagnostiske værktøjer, kan den være med til at skåne patienten for operation. FNA er særlig anvendelig til diagnostik af atypiske mykobakterier som årsag til LAP. Den største ulempe ved FNA er risikoen for et falsk negativt resultat. Lokalisationen af LAP er vigtig. Risiko for malignitet er større hos patienter med LAP i supraklavikulærområdet.

Vi fandt, at UL-undersøgelse ikke var så god en prognostisk undersøgelse, som vi havde forventet, idet der var mange falsk positive og negative resultater. En mulig forklaring kunne være, at UL-undersøgelse blev foretaget af flere forskellige undersøgere, som ikke alle nødvendigvis var specialiseret i UL-skanning af halsområdet, men det er et område, som kræver yderligere studier.

KONKLUSION

Excision skal overvejes ved LAP i supraklavikulærområdet. I tilfælde af ikkemalignitetssuspekt LAP uden klar infektiøs årsag anbefaler vi FNA. Ingen af de prognostiske værktøjer er sensitive nok til at bruge enkeltstående, og ved malignitetssuspekt LAP skal der foretages excisionsbiopsi. Vi anbefaler endvidere, at udredning af børn med suspekt eller længerevarende LAP bliver varetaget af få, kvalificerede personer.

KORRESPONDANCE: Maria Ingolfsdottir, Øre-, næse- og halsafdelingen, Nordsjællands Hospital, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød. E-mail: harpa_naria@hotmail.com

INTERESSEKONFLIKTER: .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(8):A4667.