Skip to main content

Ultralydundersøgelse ved juvenil idiopatisk artritis er bedre end klinisk undersøgelse til at identificere ledaffektion

Hans Erik Nielsen1, Charlotte Strandberg2, Steen Andersen3, Christina Kinnander2 & Gunna Erichsen1

9. sep. 2013
3 min.

INTRODUKTION

Juvenil idiopatisk artritis (JIA) er en steril ledbetændelse af ukendt årsag med debut før 16-årsalderen. Klassifikationen i oligo- og polyartritis er vigtig i forhold til prognose og valg af behandling. Efter introduktion af ultralyd (UL)-undersøgelse og magnetisk resonans (MR)-skanning er det påvist, at der er betydelige uoverensstemmelser mellem den kliniske og den billedmæssige klassifikation af leddene.

Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne resultatet af den kliniske undersøgelse med UL-undersøgelse af leddene hos børn med debuterende JIA.

MATERIALE OG METODER

Dette var en retrospektiv opgørelse af alle nye patienter med JIA, der blev henvist til Børneafdelingen, Gentofte Hospital, i perioden fra januar 2003 til april 2010. I alt 62 patienter blev inkluderet i undersøgelsen; hos disse blev samtlige perifere led undersøgt klinisk. Alle patienter blev rutinemæssigt UL-skannet i relation til den kliniske undersøgelse. I starten blev alle symptomatiske samt klinisk objektivt syge led undersøgt med UL-skanning. Erfaringen med pædiatrisk muskuloskeletal UL-skanning blev større, og billedkvaliteten blev bedre, hvorfor protokollen blev udvidet til også at inkludere asymptomatiske led. I slutningen af perioden indeholdt standardprotokollen som minimum en undersøgelse af alle underekstremitetens led samt albue og håndled.

I alt blev 4.464 led undersøgt klinisk, og 1.064 led blev undersøgt med UL.

Diagnosen ved klinisk undersøgelse og UL-skanning blev defineret efter de internationale retningslinjer. Resultaterne blev udtrykt som specificitet og sensitivitet af den kliniske undersøgelse med UL-skanningsresultatet som standard.

RESULTATER

Ved den kliniske undersøgelse fandtes i gennemsnit pr. barn 0,4 falsk positive og 1,3 falsk negative led, når UL-skanningsdiagnosen blev regnet som standard. Der var tydelig forskel på forskellige led med hensyn til, hvor sikker den kliniske undersøgelse var; den var sikrest for knæled (sensitivitet 69%) og mest usikker for hofteled (sensitivitet 36%), fodrod samt finger- og tåled. Ved opfølgning efter seks måneder havde 29% af de led, som primært havde normal klinik, men artritis påvist ved UL-skannng, nu også udviklet kliniske tegn på artritis. Til sammenligning udvikledes kun klinisk artritis i 1% af de led, som var klinisk og UL-mæssigt normale ved første undersøgelse.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Der er flere grunde til, at den kliniske ledundersøgelse er upålidelig; bl.a. kan simpel ledansamling uden synovitis og isoleret tenosynovitis ikke skelnes fra egentlig artritis. Samtidig er flere led svære at undersøge klinisk, f.eks. er hofteleddet utilgængeligt for palpation, og ved små led kan det være svært at bedømme, om en hævelse er intraartikulært betinget.

Der er holdepunkter for, at UL-undersøgelse ved JIA er valid – god overensstemmelse mellem fundene ved UL- og MR-skanning hos både børn og voksne med artritis og hos voksne god overensstemmelse mellem UL-fund og histologi i synovialvævet – men validiteten er ikke bevist.

Da en sikker diagnose og klassifikation i oligo- og polyartikulær sygdom er vigtig, anbefaler vi, at UL-skanning udføres som rutine i forbindelse med den kliniske undersøgelse. Da mindre børns led overvejende består af brusk, er undersøgelsen vanskeligere at udføre end hos voksne, hvorfor det kræver særlig erfaring.

KORRESPONDANCE: Hans Erik Nielsen, Hostrups Have 58, 1954 Frederiksberg C.
E-mail: grethehans@mail.tele.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen. .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(8):A4669.

Summary

Summary title