Utilstrækkelig brug af venøs tromboseprofylakse på medicinske afdelinger i Danmark

Introduktion

Forebyggelse af venøs trombose - lungeemboli og dyb venøs trombose - er en vigtig del af behandlingen af indlagte patienter. Venøs tromboseprofylakse (TP) prioriteres højt på de kirurgiske afdelinger og betragtes som væsentlig for behandlingssikkerheden. En lignende situation er ikke aktuel på de medicinske afdelinger. Selv om den patofysiologiske baggrund er velbeskrevet, og TP er blevet undersøgt i talrige studier, er behandlingen ikke udbredt i samme grad som på det kirurgiske område. Den aktuelle undersøgelse skal betragtes som en opfølgning på en rapport fra 2005, der viste, at selv om TP blev anvendt på ca. 90% af neurologiske og internmedicinske afdelinger, blev en fast instruks kun anvendt på en tredjedel af afdelingerne. Rapportens konklusion var, at TP i relation til den videnskabelige dokumentation ikke var tilstrækkeligt udbredt.

Materiale og metoder

I november 2008 blev der udsendt et spørgeskema til 208 medicinske afdelinger, hvis adresser blev fundet i Lægeforeningens Vejviser. I alt blev der returneret 188 svar indtil tre måneder efter udsendelse af et rykkerbrev. Det giver en svarprocent på 90.

Resultater

Langt de fleste afdelinger angav, at de anvender TP (92%). TP efter fast instruks anvendes på ca. 30% af afdelingerne; kun på intensivafdelinger blev TP anvendt efter fast instruks (77%) i tilfredsstillende omfang, mens andre typer af medicinske afdelinger stort set altid lå under 50 (se Figure 1 ) i anvendelsesprocent. Blandt indikationerne blev hyppigst angivet sengeleje, akut myokardieinfarkt samt iskæmisk apopleksi. Der observeredes ingen forskel i hyppigheden af TP-anvendelse mellem sygehusene i de største byer og resten af landet. Langt de fleste afdelinger brugte lavmolekylært heparin (ca. 80%) til TP. Af afdelingerne angav 25%, at der blev observeret bivirkninger til TP; hyppigst blev nævnt blødning, små subkutane blødninger eller hæmatomer. Af alvorlige komplikationer blev nævnt heparininduceret trombocytopeni (to tilfælde), blødning (tre tilfælde) samt apopleksi (et tilfælde).

Konklusion

Således kan det konkluderes, at der ikke er sket en væsentlig forbedring i anvendelsen af TP på medicinske afdelinger i Danmark i forhold til 2005. For at kunne fremme anvendelsen af TP, må der fastlægges en multifaktoriel strategi med en kombination af nationale og internationale behandlingsvejledninger, lokale auditeringer, kliniske kurser og anvendelse af elektroniske kliniske redskaber.

Danish medical Journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(11):A4329