Skip to main content

UVB-induced apoptosis of human epidermal cells

Kursusreservelæge Bo Bang: Forf.s adresse: Dermatologisk Afdeling D40, H:S Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 22, DK-2400 København NV. E-mail: bb22@bbh.hosp.dk Forsvaret finder sted den 19. februar 2004, kl.11.00, store auditorium, Amtssygehuset i Gentofte. Bedømmere: Niels Ødum, Lars Iversen og Thomas Schwarz, Tyskland. Vejledere: Lone Skov og Torkil Menné.

4. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er lavet under min ansættelse på Dermatologisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte.

Epidermalceller med UV-inducerede DNA-skader kan elimineres ved apoptose, og derved medvirker apoptose til at forhindre udvikling af hudkræft. Fra in vitro-studier ved man, at apoptose initieret af UV-lys er en kompleks proces, der involverer aktivering af flere intracellulære signalveje. Vi ønskede at undersøge, hvilken rolle dødsreceptoren Fas (CD95) spiller for apoptose efter in vivo UV-bestråling af human hud. Med immunhistokemi fandt vi, at både UVB og UVA I øgede ekspressionen af Fas på epidermalceller, mens ekspressionen af FasL midlertidig blev nedreguleret efter UVB. På enkeltcelleniveau fandt vi med flowcytometri, at ekspression af Fas var nødvendig for at epidermalceller undergår UV-induceret apoptose. At Fas-receptoren aktiveres efter in vivo UVB-bestråling, viste vi ved at demonstrere samtidig co-lokalisation af clusters af Fas og adaptorproteinet FADD. Initiering af de forskellige apoptotiske signalveje fører til, at effektormolekyler aktiveres og derefter nedbryder cellen. Caspaser er formentlig den vigtigste gruppe af apoptotiske effektormolekyler, der aktiveres efter UVB-bestråling. Vi sandsynliggjorde imidlertid at non-caspase-proteaser er involveret i UVB-induceret apoptose af både humane epidermalceller og HeLa-celler. I et forsøg på at identificere disse non-caspase-proteaser undersøgte vi effekten af cathepsin og calpaininhibitorer, men kunne ikke vise at disse inhibitorer forhindrer UVB-induceret apoptose. Detaljeret kendskab til apoptose ved forskellige tilstande er vigtigt, fordi det er forudsætningen for udvikling af nye lægemidler, der kan regulere apoptose.