Medicinsk Nyhed
Væskebehandling ved diabetisk ketoacidose hos børn
Valg af infusionshastighed og tonicitet af NaCl påvirkede ikke udfaldet af diabetisk ketoacidose hos børn.
Måling af blodsukker.
19. jul. 2018
2 min.
Diabetisk ketoacidose (DKA) er en alvorlig, livstruende komplikation til type 1-diabetes mellitus (T1D) med hyperglykæmi, ketonæmi, acidose og elektrolytforstyrrelser. DKA er ikke sjældent debutsymptomet hos børn med diabetes mellitus og kan medføre hjerneødem og varige neurologiske skader. Hyperglykæmien fører til osmotisk diurese med stort tab af vand, natrium og kalium, og derfor er væsketilførsel foruden insulin en essentiel komponent af behandlingen. En ny undersøgelse belyser forskellige strategier for infusion af NaCl til børn med ketoacidose, hvor man sammenligner fire behandlingsgrupper i et faktorielt design: langsom hhv. hurtig infusion af enten hypoton (0,45%) eller isoton (0,9%) NaCl. Effektmålet ved undersøgelsen var neurologisk funktion bedømt ved Glasgow Coma Scale under behandlingen og korttidshukommelse og IQ op til seks måneder efter ketoacidosen. Studiet kunne ikke vise forskelle mht. de undersøgte effektmål imellem de fire behandlingsarme.
Overlæge klinisk forskningslektor Jesper Johannesen, Børne-Unge Klinik, Herlev Hospital, kommenterer: »Hjerneødem er en frygtet komplikation til DKA hos børn, og risikoen er størst ved T1D-debut, ung alder, svær acidose og dehydrering, hypokapni, insulinadministration inden for den første times behandling, behandling med bikarbonat samt manglende stigning i S-Na under rehydreringen. Tidligere studier har antydet, at hurtig rehydrering med større voluminae ligeledes var associeret til udvikling af hjerneødem. Patogenesen bag udviklingen af DKA-associeret hjerneødem er kompleks og fortsat ukendt. Såvel vasogent ødem med ændret blod-hjerne-barriere, den serumosmotiske tilstand som mulig CNS-hypoperfusion forud for væskebehandlingen har været foreslået. Netop hypoperfusion primært lokaliseret til hjernestammen med efterfølgende risiko for iskæmi har været en af overvejelserne bag det aktuelle design med forskellige væskeplaner og tonicitet af rehydreringsvæsken. Trods studiets negative fund henledes opmærksomheden fortsat på en balanceret rehydreringsstrategi, der sikrer initial ABC-stabilitet uden efterfølgende overhydrering og en tæt løbende klinisk monitorering. T1D kan debutere helt ned til 6-12-månedersalderen med klassiske hyperglykæmiske symptomer, hvilket er vigtigt at vide mhp. diagnosticering før udvikling af svær DKA hos de allermindste«.
Interessekonflikter: ingen.