INTRODUKTION
Sygdommen kolesteatom (Figur 1 ) kan forårsage alvorlige komplikationer såsom høretab, facialisparese, svimmelhed og intrakranielle infektioner. Et kolesteatom skal derfor behandles med minutiøs kirurgisk sanering.
Tidligere studier har vist årlige incidensrater på mellem tre og 17 pr. 100.000 personår. Incidensen af kolesteatom er aldrig tidligere beregnet ud fra et landsdækkende register.
Formålet med dette studie var at validere kolesteatomdiagnosen i Landspatientregisteret (LPR) og at estimere komplethedsgraden for hermed at besvare spørgsmålet om, hvorvidt LPR kan anvendes...