Skip to main content

Varicella-zoster-infektion kompliceret med bakteriel pneumoni hos barn

Benjamin Ole Wolthers, Ebbe Thiested & Anette F. Gyhrs

26. jan. 2015
5 min.

 

Skoldkopper er en kendt børnesygdom, der hyppigst viser sig i form af talrige røde kløende pustler, feber og malaise. Sygdommen rammer oftest børn i alderen 1-9 år, men kan også ramme ældre, gravide og im-muninkompetente personer, hvor den oftest medfører et mere kompliceret sygdomsforløb end hos børn. Sygdommen er typisk beskrevet som selvlimiterende, hvorfor kun understøttende behandling er nødvendig.

I denne kasuistik beskrives en tre år gammel, tidligere rask pige, der havde skoldkopper. Under patientens varicella-zoster-virus (VZV)-infektion blev hun ydermere inficeret af gruppe A–streptokokker, hvilket medførte pneumoni, atelektase og pleuraekssudat.

 

SYGEHISTORIE

En tre år gammel pige blev indbragt til børnemodtagelsen pga. mavesmerter, temperatur på 39,9 °C og friske, ikke skorpebelagte elementer. Pigen havde været syg i fem dage.

Blodprøver tydede ikke på bakteriel infektion, idet koncentrationen af C-reaktivt protein (CRP)

var på 55 mg/l, der var normalt totalleukocyttal, og koncentrationen af neutrofile granulocytter var på 10,3 × 109/l. Pigen blev sendt hjem, og forældrene fik råd om at komme igen med hende, hvis der skete en forværring.

Dagen efter henvendte familien sig igen på afdelingen, da pigen hverken havde spist eller drukket. CRP-koncentrationen var steget til 116 mg/l og koncentrationen af de neutrofile granulocytter til 13,3 × 109/l. Ved en røntgenundersøgelse (Figur 1) sås højresidige lungeinfiltrater. Herpå blev der påbegyndt i.v. benzylpenicillin (1 mio. enh. × 3)-behandling. Pigens tilstand bedredes en anelse i løbet af de næste to dage, med temperaturfald til 38-38,5 °C. På den trejde indlæggelsesdag blev hun atter højfebril, CRP-koncentrationen var 102 mg/l, og koncentrationen af neutrofile granulocytter var 33,9 × 109/l. Efter konference med mikrobiologer ændredes behandlingen til i.v. cefuroxim (400 mg × 3) og gentamycin (60 mg × 1).

 

 

 

Den nye antibiotikastrategi ændrede ikke pigens tilstand de næste to dage. Hun forblev højfebril 39,5°C. Hun saturerede 94%, CRP-koncentrationen var 124 mg/l, og koncentrationen af de neutrofile granulocytter faldt til 19,6 × 109/l. Stetoskopisk hørtes ophævet luftskifte på højre lunge. Et røntgenbillede (Figur 2) viste betydelig pleuraansamling på højre side.

 

 

 

Da der ikke var nogen effekt af antibiotisk behandling, blev pigen overflyttet til Rigshospitalet, hvor thoraxkirurgerne anlagde grisehalekateter og senere pleuradræn. Efter yderligere to ugers i.v. antibiotisk behandling, kunne drænet seponeres, og hun kunne tilbageflyttes til Børneafdelingen på Holbæk Sygehus. Herefter blev hendes tilstand langsomt bedre, og antibiotika kunne seponeres.

 

Først efter yderligere en uge blev hun afebril. Ved ambulant kontrol efter yderligere en uge var hun fortsat afebril og i velbefindende, og på et røntgenbillede sås normale forhold. Der blev gennem forløbet taget flere dyrkninger af blod, trakealsekret og pleuravæske. Alle var uden fund af bakterier.

I efterforløbet blev pleuravæsken sendt til polymerasekædeundersøgelse for 16S rRNA. Svar herfra viste, at der var tale om gruppe A-streptokokker.

DISKUSSION

I sygehistorien beskrives en sjælden, omend kendt komplikation i forbindelse med VZV.

VZV hos børn er normalt årsag til en generel mild og selvlimiterende infektion, dog med undtagelse af hos nyfødte og immuninkompetente. På symptomatisk behandling remitterer sygdommen oftest fuldt i løbet af tre uger fra debut [1].

Incidensen af indlæggelseskrævende VZV angives til at være 3,1-4,1/100.000, hvilket svarer til 150-200 årligt indlagte patienter i Danmark [2]. Studier har vist, at over 90% af befolkningen i lande med tempereret klima er seropositive for VZV i 15-årsalderen [2]. Det er således en meget lille andel af de VZV-inficerede, der bliver svært syge af deres infektion.

Bakterielle pneumonier under en VZV-infektion er en sjælden komplikation. I undersøgelser har det vist sig at være årsag til hospitalisering hos 4% af de børn, der blev indlagt med skoldkopper [3, 4]. Hyppigere ses hudinfektioner, påvirkning af centralnervesystemet i form af meningoencefalitis, cerebellitis, og dehydrering som årsag til indlæggelse.

Siden udviklingen af vaccine mod VZV har det i Danmark og resten af verden været diskuteret, om denne vaccine burde inkluderes i det almindelige børnevaccinationsprogram. I USA har man udvidet MFR-vaccinen med VZV og efterfølgende set et markant fald i indlæggelseskrævende VZV-infektioner [5].

I denne sygehistorie belyses, at VZV-infektion kan medføre alvorlig sygdom og være potentielt livstruende. Antallet af VZV-infektioner og indlæggelser som følge af disse kan nedbringes kraftigt med vaccination [5].

Vi mener, at kasuistikken belyser behovet for at diskutere en eventuel indførelse af vaccine imod VZV i det danske børnevaccinationsprogram.

 

Korrespondance: Benjamin Ole Wolthers, Børneafdelingen, Holbæk Sygehus, Smedelundsgade 40, 4400 Holbæk. E-mail: benjaminowolthers@gmail.com

Antaget: 8. august 2013

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 28. oktober 2013

Interessekonflikter: ingen.

 

 

Summary

Varicella-zoster virus infection in a child complicated with bacterial pneumonia

This case report describes how a three-year-old girl referred to our paediatric ward, infected with varicella-zoster virus and a bacterial pneumonia causing atelectasis. The girl did not respond to initial treatment with intravenous antibiotics. Only after a lung drain was inserted she gradually recovered. We briefly describe the incidence of bacterial pneumonia as a complication to varicella-zoster virus and raise the question whether to vaccinate against varicella-zoster virus.

Referencer

Litteratur

  1. Heininger U, Seward JF. Varicella. Lancet 2006;368:1365-76.

  2. Seward J, Jumaan A. VSV: persistence in the population. I: Arvin A, Campadelli-Fiume G, Mocarski E et al, red. Human herpesviruses: biology, therapy, and immunoprophylaxis. Cambridge: Cambridge University Press, 2007:kap. 40.

  3. Bonhoeffer J, Baer G, Muehleisen B et al. Prospective surveillance of hospitali-
    sations associated with varicella-zoster virus infections in children and adolescents. Eur J Pediatr 2005;164:366-70.

  4. Hervás D, Henales V, Yeste S et al. How frequent is varicella-associated pneumonia in children? Eur J Clin Microbiol Infect Dis 2011;30:435-7.

  5. Seward JF. Update on varicella. Pediatr Infect Dis J 2001;20:619-21.