Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder

Indledning

Sundhedsstyrelsen er blevet opmærksom på flere sager hvor utilstrækkelig sikring af fødesonders placering inden anvendelse har medført indgift af væske, føde og/eller medicin i luftvejene.

Formålet med vejledningen er at gøre opmærksom på, at der i forbindelse med anvendelse af per-orale fødesonder skal foreligge en instruks vedrørende sikring af sondens korrekte placering og kontrol heraf for at minimere risikoen for utilsigtede hændelser.

Definition

Ved fødesonde forstås enhver sonde, som gennem svælget, er anbragt i ventriklen, duodenum eller jejunum, igennem hvilken der indgives væske, føde og/eller medicin.

Lægeordination og journalføring

Nedlæggelse af fødesonder må kun foretages efter lægeordination. Selve nedlæggelsen af fødesonden kan delegeres til andet sundhedspersonale som har den fornødne kompetence.

Ordination af behandling med fødesonde skal journalføres.

Kontrolprocedurer

Efter nedlæggelse og inden enhver anvendelse af fødesonder skal beliggenheden kontrolleres.

Den sikreste kontrolprocedure er røntgenkontrol med indgivelse af kontrast i sonden. Undersøgelsen verificerer alene sondens placering på selve undersøgelsestidspunktet, og man bør derfor være opmærksom på, at sonden efterfølgende i sjældne tilfælde kan displaceres.

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at muligheden for røntgenkontrol ikke er tilgængelig alle steder, specielt ikke på plejehjem. Såfremt røntgenkontrol ikke er tilgængelig, skal den ordinerende læge tage stilling til, hvilke kontrolprocedurer der skal anvendes.

Den daglige kontrol kan foregå på flere forskellige måder, og den valgte kontrolprocedure skal fremgå af afdelingens instruks.

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at ingen af de i dag anvendte kliniske kontrolprocedurer alene, sikrer en korrekt placering af en peroral fødesonde.

Den mest pålidelige kliniske kontrol er måling af pH-værdi i aspiratet fra fødesonden samt vurdering af aspiratets farve. Efter forudgående indgift af en mindre mængde luft vil det være muligt at aspirere på langt de fleste sonder.

Sundhedsstyrelsen finder, at sikring af fødesondens placering ved vurdering af evnen til at tale, hoste, observation af udvikling af bobler når den frie ende af fødesonden holdes under vand og luftindblæsning, medens der stetoskoperes over abdomen, ikke i sig selv er tilstrækkeligt sikre.

Beliggenheden skal kontrolleres inden enhver indgift i sonden. Ved kontinuerlig indgift bør beliggenheden kontrolleres 3 gange i døgnet. I tvivlstilfælde bør en læge tilse patienten og tage stilling til en eventuel røntgenkontrol inden indgift.

Observation

Ingen kontrolprocedure er så sikker, at fejlindgift til luftvejene via en fødesonde helt vil kunne undgås. Derfor er observation af patienter med fødesonder af stor vigtighed.

Ansvarsforhold

På sygehusene har afdelingsledelsen ansvaret for, at der foreligger en instruks for kontrolprocedurer ved nedlæggelse og anvendelse af fødesonder, samt at sundhedspersoner, til hvem sondenedlægning delegeres, har den fornødne kompetence.

I primærsektoren har den ordinerende læge ansvaret for at sikre, at der foreligger en fyldestgørende skriftlig instruks for de konkrete kontrolprocedurer og for at sundhedspersoner, til hvem sondenedlægning delegeres, har den fornødne kompetence.