Skip to main content

Viden om prævention, graviditet og seksualitet gennem 21 år hos 9. klasser i Viborg

Reservelæge Jacob Lauesgaard Nielsen, praktiserende læge Jane Boelskifte, skolelæge Jørgen Falk, overlæge Finn Friis Lauszus & overlæge Kjeld Leisgård Rasmussen| Regionshospitalet Herning, Gynækologisk Afdeling, og Viborg Kommune, Familieafdelingen

31. mar. 2009
17 min.


Introduktion: Undersøgelse af unges viden om prævention og seksualitet samt sammenligning af ændringer igennem 21 år.

Materiale og metoder: Spørgeskemaundersøgelse af alle 9. klasser i Viborg Kommune sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i 1986, 1993 og 2000.

Resultater: I alt 394 ud af 398 spørgeskemaer blev besvaret. Heraf svarede 43% rigtigt på, hvornår graviditet kan indtræffe i en cyklus. Drenge, der havde haft seksuel debut, lå lavere end alle andre. Grænsen for fri abort var kendt af 64%; pigerne vidste mere end drengene om dette. Abortreglerne for en 16-årig var kendt af 58% af eleverne. Kønsfordelingen var her omvendt, idet drenge, der havde haft seksuel debut, lå højest, mens ikkedebuterede piger lå lavest. De angivne kilder til seksuel viden har ændret sig, idet skærmmedier, tv og internet udgør over 30%, og magasiner/pornografi udgør over 50% hos piger og over 30% hos drenge. Skole og venner/veninders andel er nogenlunde konstant, mens bøger og forældres andel synes at være på vej nedad.

Konklusion: Skolen og venner/veninder spiller en stor rolle i uddannelsen af de unge, også hvad angår seksualitet, men skærm- og bladmedier har været stærkt på vej ind gennem de sidste syv år. Kendskab til abortregler, graviditetstegn og cyklus er nærmest uændret med enkelte forskelle mellem kønnene.

I årene fra 1987 og fremefter var interessen for danske teenageres holdninger og viden inden for seksuelle emner fokuseret på mulig risikoadfærd og identifikation af risikogrupper i skyggen af det påtrængende profylaktiske aspekt. Dertil spillede medierne en stor rolle for seksualoplysning gennem aids-kampagnen. Derimod har den seksualpædagogiske indsats blandt de helt unge teenagere kun haft marginal interesse, medmindre den har kunnet anvise nye veje, hvorpå adfærden har kunnet påvirkes, eller hvis adfærden i større grad bragte dem i en særlig udsat position.

Det synes ikke at være påvist i danske undersøgelser, at de yngste i deres omgang med det andet køn er mindre påpasselige eller vidende end senere i teenageårene eller tyverne [1-4]. Sikkert synes det, at adfærden ændrer sig efter debut, med antallet af partnere og især ved faste partnere. Det er derfor mere interessant, hvornår viden på det seksuelle område første gang udmøntes i adfærd, og hvad der ligger til grund herfor. Store ændringer i brugen af og vaner med at indhente viden kan være et vigtigt aspekt i målretningen af fremtidens indsats [4-8]. De unge har i de seneste år fået stadig bedre muligheder for at hente oplysninger fra internettet samt fra telefonrådgivninger og fra et stigende antal blade og magasiner, der henvender sig til ungdommen. Dette samt en ændret befolkningssammensætning med flere udlændinge end tidligere kunne tænkes at spille en rolle for de unges seksuelle viden og for de kilder, hvorfra de henter denne viden i 2007. En del af forfatterne bag denne artikel påviste i 2002, at de unges viden om seksualitet på daværende tidspunkt syntes uændret gennem de seneste mange år op til undersøgelsen, og der fandtes ingen sammenhæng mellem viden og seksuel risikoadfærd. Skolen var som tidligere den vigtigste informationskilde, især for seksuelt uerfarne elever, mens moderen og lægen var vigtige informationskilder for de seksuelt erfarne elever. Eleverne var fortsat ikke tilfredse med skolernes seksualundervisning, og deres utilfredshed rettede sig mod, at de havde lært for lidt ved skolepligtens ophør [9].

Formålet med den aktuelle undersøgelse er at belyse en eventuel ændring gennem de seneste 21 år i de unges viden om seksuelle emner og i de kilder, som de får deres viden fra. Undersøgelsen er således en direkte fortsættelse af de tre spørgeskemaundersøgelser, der blev udført med 9. klasseselever i Viborg i 1986, 1993 og 2000 [7, 9-12].

Materiale og metoder

Der blev i 1986 udsendt spørgeskemaer til samtlige 9. klasser på de daværende syv folkeskoler i Viborg Kommune. Formålet var at undersøge elevernes viden om og behov for prævention samt at undersøge den seksuelle aktivitet blandt de unge ved skolepligtens ophør [7, 9, 10]. Undersøgelsen blev foretaget igen i 1993 og i 2000 for at belyse eventuelle ændringer i denne viden og aktivitet efter den landsdækkende aids-kampagne i 1987 [7, 11]. Medio april 2007 blev undersøgelsen gentaget efter samme principper som tidligere. Man udsendte spørgeskemaer til samtlige 9. klasser i det, der tidligere var Viborg Kommune (fra før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007). De blev uddelt uvarslet for såvel lærere som elever med forhåndsgodkendelse fra skoleledelse og skolebestyrelse. I følge kommunens registreringer var det samlede elevantal 1.760 i de deltagende skolers 9. klasser i de fire undersøgelser fra 1986 til 2007, og i alt deltog 1.647 (94%) af eleverne. Elever, som kun besvarede dele af spørgeskemaer, er inkluderet i udregningerne hvis det var muligt. Derfor er summen af elever i de enkelte tabeller ikke identiske, hvis et spørgsmål ikke blev besvaret, eller der manglede oplysninger om f.eks. køn eller seksuel debut. Spørgeskemaet bestod af både åbne og lukkede spørgsmål samt multiple-choice-opgaver, som omhandlede elevernes køn, seksuelle adfærd og viden samt videnskilder. Elevernes seksuelle aktivitetsniveau og præventionsvaner blev også som tidligere undersøgt; denne del af undersøgelsen er beskrevet andetsteds [12]. Elever, som kun besvarede dele af spørgeskemaet, blev medtaget i beregningerne, hvor det var muligt. Børn med forældre fra andre lande blev grupperet i 1) begge forældre danske, 2) mindst én af forældrene fra et vestligt land (hele Europa, Nordamerika) og 3) mindst én af forældrene fra et ikkevestligt land (Asien, Afrika, Mellemøsten). Der er ikke skelnet mellem elever med europæisk og amerikansk baggrund, og disse udgør en forholdsvis stor del, idet der i Viborg er mange NATO-ansatte.

Til de statistiske beregninger er anvendt χ2-test med Yates korrektion for diskontinuitet. Ved et forventet antal på mindre end fem blev Fishers eksakte test anvendt. Signifikansgrænsen sattes til 5%. Programmet SPSS version 13.0 blev benyttet til den statistiske evaluering.

Resultater

Samtlige skoler i Viborg Kommune deltog i undersøgelse n. Der blev returneret spørgeskemaer fra 398 af de 401 elever, der var registreret hos kommunen, men for fire skemaers vedkommende var ingen af spørgsmålene besvaret. Således deltog 394 (98%) 9. klasseselever i undersøgelsen, heraf var 218 drenge (55%). I alt 155 elever (87 drenge og 68 piger) svarede positivt på spørgsmålet, om de havde prøvet samleje/sex (hvilket ikke defineredes nærmere). Dette svarer til 40% af drengene og 39% af pigerne.

Eleverne blev bl.a. spurgt om, hvornår i menstruationscyklus, der er den største risiko/chance for graviditet. I alt 170 af de 394 elever (43%) var bekendt med svaret på dette spørgsmål (Tabel 1). Kønsmæssigt svarede 54% af pigerne og blot 35% af drengene rigtigt (p < 0,40). Der var forskel blandt de debuterede og ikkedebuterede, idet 50% af pigerne og 31% af de debuterede drenge kendte det rigtige tidspunkt (p < 0,03). Fra 1986 til 2000 var kendskabet til graviditetsrisiko i forhold til tidspunkt i menstruationscyklus steget signifikant fra 38% til 50%, hvorefter der altså nu er sket et fald til 43% i 2007 (2000 vs. 2007, p < 0,16, Tabel 1). I 2000 besvarede 40% af drengene spørgsmålet korrekt mod de ovennævnte 35% i 2007. Der findes ikke umiddelbart sammenlignelige tal for de seksuelt debuterede i de tidligere undersøgelser.

I alt 253 af 394 (64%) svarede rigtigt på spørgsmålet om, hvornår man senest kan få foretaget en fri abort i Danmark. Der var forskel på drengene og pigerne, idet 73% af pigerne kendte den gældende grænse, mens blot 57% af drengene kendte den (p < 0,002). Også blandt de seksuelt debuterede var der forskel, da 76% af pigerne og 51% af drengene her kendte grænsen for fri abort (p < 0,04). Det samlede kendskab til grænsen for fri abort har ligget uændret omkring to tredjedele af populationerne gennem samtlige 21 år fra 1986 til i dag (Tabel 1).

I alt 229 af 394 (58%) svarede rigtigt på spørgsmålet om, hvorvidt man som 16-årig kan få foretaget en fri abort uden forældrenes kendskab. Kønsfordelingen var anderledes, da 61% af drengene og blot 44% af pigerne kendte svaret (p < 0,26). Blandt de debuterede var forskellen udlignet, da tallene her var 55% og 56% for hhv. drengene og pigerne. Fra 56% i 1986 var andelen af rigtige besvarelser på spørgsmålet om forældrenes inddragelse ved provokerede aborter hos mindreårige steget til 68% i 1993 for hele populationen. Andelen holdt sig stabil frem til 2000, hvor 64% angav det rigtige svar (2000 vs. 2007, p < 0,25). Som anført er tallet i 2007 58%, hvorved kendskabet til spørgsmålet er tilbage på 1986-niveau (Tabel 1).

Den vigtigste kilde til viden angives af begge køn som forventet at være skolen, men der er sket et betydeligt skift til brug af skærmmedier (tv/internettet) og magasiner/pornoblade (Tabel 2). Mest overraskende var det, at 50% af pigerne angav magasiner som kilde til viden, mens pendanten hos drengene (pornografi + magasiner) kun blev angivet af ca. 40%. Parallelt med dette er bøgernes og lægens/sundhedsplejerskens andel faldende, mens forældrene samlet står for en signifikant, men lille stigning. Venner og veninders andel i opbygningen af seksuel viden er velkendt høj og det for begge køn. En reel kønsforskel var, at lægen, mor og magasiner fortsat spillede en større rolle for piger end for drenge, mens pornografi, tv, internet og far var mere brugt hos drengene. Hvis man opdeler videnskilder i personer (mor, far, forældre, venner, veninder, læger, sundhedsplejerske, skolen), skærmbaserede kilder (tv, internet) og papirbaserede kilder (bøger, magasiner, pornografi) ses, at drenge i mindre omfang trak på personer og i højere omfang anvendte skærmbaserede kilder. For de skærmbaserede kilder var der derudover forskel på, om man var debuteret seksuelt eller ej (53% vs. 38%). Igen var der en signifikant overvægt af drenge i begge kategorier (Tabel 2 og Tabel 3). For personbaserede kilder var der en lille overvægt af drenge i forhold til piger blandt de seksuelt erfarne. For de papirbaserede medier var det blandt ikkedebutanter pigerne, der overvejende drog nytte heraf i forhold til drengene.

I alt 1.163 elever angav, at begge deres forældre var fra Danmark, 92 elever angav, at mindst en af forældrene kom fra et vestligt land, og 55 elever angav, at mindst én forælder var fra et tredjeverdensland (blandet baggrund = 92 + 55). De rent danske hjem havde en lavere angivelse af bøger som kilde til viden (74/1.163 (6%) end hjem med blandet baggrund (18/147 (12%)), mens læge/sundhedsplejerske kun blev angivet af i alt tre med blandet baggrund. Samlet angav kun 11 ud af 147 (8%) med blandet baggrund mod 148 ud af 1.163 (13%) fra rent danske hjem forældrene som kilde (mor eller far samt mor og far). Der sås ingen forskel mellem kønnene i angivelse af videnskilder i forhold til forældrenes hjemland.

Diskussion

Vi fandt en række forhold omkring viden om prævention og seksualitet, som gør, at det fortsat er vigtigt i disse år at overvåge ændringerne i de unges informationskilder. I stigende grad angives internet, tv og magasiner som informationskilder, mens lægen/sundhedsplejerske, skolen og bøger angives i aftagende grad. Vi kan ikke vide, om dette skift er landsdækkende, men resultaterne afviger fra tidligere danske undersøgelser, der er under ti år gamle [13], hvor skolen af 43% vurderedes at være den bedste af kilde til seksuelle emner. Tilbage i 1987 fandtes stor utilfredshed (56% af de adspurgte) med skolens seksualundervisning [14], hvad vi bekræftede i 2000 [9].

Venners og veninders rolle som videnskilde sammen med skolen, finder vi, er fortsat betydelig (> 60-70%), men de nye skærm- og papirmedier er på hastig fremmarch. Disse medier udgør derfor en mulighed for at nå de unge i stort tal, hvis målet er at ramme ikkedebutanter/erfarne, samt at forebygge seksuel sygdom og/eller graviditet. Det forudsætter dog, at en bedre viden blandt de unge fører til en mere fornuftig seksuel adfærd [15], men en sådan antagelse er langt fra uproblematisk, idet ikke al erfaring omkring seksualundervisning støtter dette synspunkt. Der er gennem årene påvist ændringer i de unges viden, uden at man har kunnet observere væsentlige ændringer i debutalder og seksuel risikoadfærd [7, 10, 11, 16-19].

Den personbaserede oplysnings betydning hos de erfarne og kønnene imellem afspejler givetvis kontakten med gynækologisk undersøgelse og antikonception i almen praksis [20]. Man kan i stigende grad undre sig over forældrenes fravær i hele denne diskussion, idet der blandt forældrene som tiden går, må være voksne, der i deres ungdom har fået seksualoplysning, og som selv må have haft rimelig åben adgang til viden. Ligeledes må forældrenes præventionsvalg afspejle en praksis, der startede i 1970'erne. Forældrene kunne være et nyt omdrejningspunkt, hvis man gør sig håb at nå endnu længere ud med seksualpædagogiske og -præventive indsatser. Hvorvidt eleverne søger deres viden hos forældre og lægen, efter at skolen eller venner/veninder har »åbnet op« for emnet, er uvist, da vi ikke kender rækkefølgen af disse hændelser og videnskildernes brug forud hhv. efter for de unges seksuelle debut.

Det er et åbent spørgsmål, om rammerne for Viborgs kommunale skolers seksualoplysning har betydning for resultaterne af denne undersøgelse. Forfatterne har fundet, at disse rammer er tilpas elastiske, så det har været op til den enkelte skole og lærerstab at tilrettelægge seksualoplysningsindsatsen, og denne undersøgelse har ikke registreret denne mulige parameter. Vi har nøjedes med at registrere resultaterne af indsatsen på området.

Det mest overraskende var, at mere end halvdelen af pigerne angav magasiner plus pornografi som kilde til seksuel viden, mens drengene angav 10% mindre. Det kunne tyde på en betydelig kønsforskel i anvendelsen - men også i opfattelsen af - hvad der formidles og tros på. Vi kan dog ikke udelukke, at spørgsmålet er blevet opfattet forskelligt over tid, men mediets fremgang i al almindelighed kunne dårligt foregribes ved disse syvårige enqueter. Mens pornografi har været på det danske mediemarked i mere end 30 år, så har magasiner, der er specifikt rettet mod unge, og som omhandler emner, der er relateret til seksualitet, en kortere årrække på bagen. Disse blades indhold er dog ikke emnet for denne undersøgelse. Ligeledes kan man indvende, at spørgsmålets detaljeringsgrad er øget gennem årene, og at man derigennem har øget mulighederne for svar, som kan give nogle forskydninger. Til det kan indvendes, at eleverne i alle årene har angivet flere svar og også ved de tidligste undersøgelser brugte de kilder, der var til rådighed. I 1986 var internettet simpelthen ikke det, det er i dag, hvilket også gælder magasinernes udseende og indhold, så derfor har disse medier ikke meget relevans for dem, der spørges i 2007.

Kvaliteten af den seksuelle viden fra de forskellige kilder fremgår ikke af spørgsmålet, men hvis man sammenholder med, hvad 9. klasserne rent faktuelt ved, må man sige, at en stor del får denne viden er »skruet rigtigt sammen«. Det udelukker ikke, at der kunne findes grupper med mangelfuld viden, der enten er baseret på et andet eller svagere kontaktmønster, mindre ivrig brug af kilder eller blufærdig omgang med emnet generelt. Der er kun påvist få forskelle i viden opdelt efter forældrenes hjemland. Dette skyldes formentlig det lave antal deltagere med forældre, der ikke har Danmark som hjemland, så der konkluderes intet sikkert på denne baggrund. Endnu svagere står forskellene som udmøntes i praksis.

De seksuelt erfarne elever i vores undersøgelse havde ikke større viden end ikkedebutanterne. Dette står i modsætning til fundene i Ung 99 [5]. Dette fandtes imidlertid også tilbage i 2000 [9]. Der var fortsat under 50% i den aktuelle undersøgelse, der kendte den midtcykliske graviditetsrisiko, hvilket kan undre, men dette resultat blev også fundet i de tidligere undersøgelser over 21 år [7, 9, 10]. Til gengæld var der ingen i 2007, der angav at bruge sikre perioder, hvilket kunne afspejle, at seksualundervisningen ikke er fokuseret på cyklusbeskrivelse, hvor (u)sikkert det ellers må være.

Det kan konkluderes, at ringe viden om seksualitet ikke giver anledning til mere risikabel seksuel adfærd [1, 2, 3, 18]. Skolen og venner/veninder spiller en stor rolle i uddannelsen af de unge, også hvad angår seksualitet, men skærm- og bladmedier har været stærkt på vej ind gennem de seneste syv år. Kendskab til abortregler, graviditetstegn og cyklus er nærmest uændret med enkelte forskelle mellem kønnene. De egentlige professionelle spiller ikke en ret stor rolle i opbygningen af de unges viden med mindre, de også agerer i de nye medier. De unge er således i en vis grad overladt til sig selv og uden for professionel viden i deres seksuelle debut og modning.


Finn Friis Lauszus, Gynækologisk Afdeling, Regionshospitalet Herning, DK-7400 Herning. E-mail: affl@ringamt.dk

Antaget: 9. juni 2008

Interessekonflikter: Ingen


  1. Hansen CC, Svare EI, Petersen RH et al. Hvem anvender nødprævention? Ugeskr Læger 2002;164:5003-5.
  2. Wilken-Jensen C, Christiansen CC, Olsen ER et al. Partus provocatus legalis. Hvorfor er det så vigtig at passe på den? Ugeskr Læger 2005;167:751-4.
  3. Eplov LF, Garde K, Køster A. Danskernes seksualliv belyst ved befolkningsundersøgelser. Ugeskr Læger 2002;164:4745-52.
  4. Hansen ML, Bülow HH, Næss B. Kondomer og unge. Ugeskr Læger 1990; 152:2478-80.
  5. Nafstad P, Henden K, Opsahl J et al. Har samlivsundervisning i ungdomsskolen ført til senere seksual debut? Tidsskr Nor Lægeforen 1994;114:1833-5.
  6. Mygind L, Nielsen RT, Wielandt HB. Evaluering af seksual- og præventionsundervisning på antikonceptionsklinikken i Odense. Ugeskr Læger 1996; 158:1503-7.
  7. Rasmussen KL, Knudsen HJK. Skoleelevers viden om og behov for prævention før og efter AIDS kampagnen. Viden og informationskilder. Ugeskr Læger 1994;156:1442-7.
  8. Rasmussen B. Ung 99. En seksuel profil 2. Seksualundervisningen og AIDS kampagner. Frederiksberg: Forebyggelsessekretariatet Frederiksberg Hospital, 1999.
  9. Boelskifte J, Saval PM, Rasmussen KL. Unges viden om prævention og seksualitet gennem 14 år. Ugeskr Læger 2002;164:3203-6.
  10. Rasmussen KL, Munk M. Skoleelevers viden om prævention. Ugeskr Læger 1987;149:1085-7.
  11. Boelskifte J, Saval PM, Rasmussen. Seksuel aktivitet og præventionsvaner blandt unge gennem 14 år. En undersøgelse blandt Viborg kommunes 9. klasser. Ugeskr Læger 2002;164:3207-11.
  12. Nielsen JL, Boelskifte J, Falk J et al. Seksuel aktivitet og præventionsvaner hos unge gennem 21 år. Ugeskr Læger 2009;171:1159-63.
  13. Graugaard CL, Rasmussen B, Boisen KA. Seksuel viden, holdning og adfærd blandt unge danskere Ugeskr Læger 2002;164:4810-4.
  14. Wermuth L, Jeune B, Wielandt H. Seksualoplysning blandt unge. Ugeskr Læger

Summary

Summary Knowledge of contraception, pregnancy, and sexuality in ninth grade pupils in the municipality of Viborg during a 21-year-period Ugeskr L&aelig;ger 2009;171(14):1163-1167 Introduction: A study of the sources of and the changes in the knowledge about contraception, pregnancy, and sexuality during a 21-year-period. Material and methods: A questionnaire was handed out on the same day in all ninth grade classes in the Municipality of Viborg without prior notice to teachers or pupils. The results were compared with similar studies performed in 1986, 1993, and 2000. Results: In all 394 of 398 questionnaires were answered. The answers revealed that forty-three percent knew at which time in the cycle pregnancy can occur; boys with sexual debut scored lowest. The time limits for legal abortion were known by 64%, the girls had a higher level of knowledge on this item than the boys. The abortion limits for 16-year-old girls were known by 58%, but here the boys, who had made sexual debut, scored highest and the girls with no prior sexual experience scored lowest. The sources of knowledge changed over the years; screen-based media (TV, internet) now cover more than 30% of both gender's sources, and magazines/pornography comprise more than 50% of girls' and 30% of boys' sources of knowledge. The school's and friends' share in sexual education remained constant, while books and parents as knowledge sources show a downward trend. Conclusion: School and friends still play a substantial role in the sexual education of ninth grade pupils, but screen-based media and magazines are now the third-most important source of information and their importance have increased considerably over the past seven years. Knowledge of time limits for abortion, early pregnancy signs and cycle has not changed except for slight gender differences.

Referencer

  1. Hansen CC, Svare EI, Petersen RH et al. Hvem anvender nødprævention? Ugeskr Læger 2002;164:5003-5.
  2. Wilken-Jensen C, Christiansen CC, Olsen ER et al. Partus provocatus legalis. Hvorfor er det så vigtig at passe på den? Ugeskr Læger 2005;167:751-4.
  3. Eplov LF, Garde K, Køster A. Danskernes seksualliv belyst ved befolkningsundersøgelser. Ugeskr Læger 2002;164:4745-52.
  4. Hansen ML, Bülow HH, Næss B. Kondomer og unge. Ugeskr Læger 1990; 152:2478-80.
  5. Nafstad P, Henden K, Opsahl J et al. Har samlivsundervisning i ungdomsskolen ført til senere seksual debut? Tidsskr Nor Lægeforen 1994;114:1833-5.
  6. Mygind L, Nielsen RT, Wielandt HB. Evaluering af seksual- og præventionsundervisning på antikonceptionsklinikken i Odense. Ugeskr Læger 1996; 158:1503-7.
  7. Rasmussen KL, Knudsen HJK. Skoleelevers viden om og behov for prævention før og efter AIDS kampagnen. Viden og informationskilder. Ugeskr Læger 1994;156:1442-7.
  8. Rasmussen B. Ung 99. En seksuel profil 2. Seksualundervisningen og AIDS kampagner. Frederiksberg: Forebyggelsessekretariatet Frederiksberg Hospital, 1999.
  9. Boelskifte J, Saval PM, Rasmussen KL. Unges viden om prævention og seksualitet gennem 14 år. Ugeskr Læger 2002;164:3203-6.
  10. Rasmussen KL, Munk M. Skoleelevers viden om prævention. Ugeskr Læger 1987;149:1085-7.
  11. Boelskifte J, Saval PM, Rasmussen. Seksuel aktivitet og præventionsvaner blandt unge gennem 14 år. En undersøgelse blandt Viborg kommunes 9. klasser. Ugeskr Læger 2002;164:3207-11.
  12. Nielsen JL, Boelskifte J, Falk J et al. Seksuel aktivitet og præventionsvaner hos unge gennem 21 år. Ugeskr Læger 2009;171:1159-63.
  13. Graugaard CL, Rasmussen B, Boisen KA. Seksuel viden, holdning og adfærd blandt unge danskere Ugeskr Læger 2002;164:4810-4.
  14. Wermuth L, Jeune B, Wielandt H. Seksualoplysning blandt unge. Ugeskr Læger 1987;149:1083-5.
  15. Rasmussen B. Ung 99. En seksuel profil 2. Seksualundervisningen og AIDS-kampagner. Frederiksberg: Forebyggelsessekretariatet, Frederiksberg Hospital, 1999.
  16. Ung i Århus 1999. Børn og Unge-læge ordningen i Århus og Århus kommunale skolevæsen, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin. Århus: Aarhus Universitet, 1999.
  17. Rasmussen B. Ung 99. En Seksuel Profil 1. En beskrivelse. Frederiksberg: Forebyggelsessekretariatet, Frederiksberg Hospital, 1999.
  18. Wieland HB, Jeune B. Har samlejedebut ændret sig efter sikker sex kampagnen? Ugeskr Læger 1992;154:271-5.
  19. Østergaard L. Sexual behavior of adolescents before and after the advent of AIDS. Genitourin Med 1997;73:448-52.
  20. Graugaard CL, Andersen AG, Metz DT et al Unge og seksualitet i almen praksis. Ugeskr Læger 1998;160:7262-5.