Man skal op af sofaen hurtigst muligt, hvis man vil undgå langstrakte smerteforløb hos patienter med akutte muskelskader. Det slår Institut for Idrætsmedicin fast i et nyt studie.
Der er behov for nye retningslinjer, når det gælder behandling af akutte muskelskader. Det slår en gruppe forskere fra Institut for Idrætsmedicin ved Bispebjerg Hospital fast, efter at de har undersøgt, hvor meget hurtig genoptræning betyder for helingsprocessen efter akut muskelskade.
»Det primære fund er, at det kan gå ud over helingsprocessen, hvis man holder sig for længe i ro, når man har været udsat for en skade i muskulaturen«, fortæller Monika Bayer, der er post doc ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og i en del år har beskæftiget sig med idrætsskader, og hvad der sker i muskler, sener og celler, når en akut muskelskade opstår.
»Hvis man kigger i patienthåndbogen på Sundhed.dk, kan man i dag læse, at man skal hvile det skadede væv eller de skadede muskler i de første dage efter en skade og eventuelt tage ibuprofen – og det kan godt gippe lidt i mig, for det gør bestemt ikke noget godt for patienterne«, fortæller hun.
Allerede i 1990'erne viste studier, hvor man undersøgte overrevne ledbånd, at det at holde sig i ro ikke gjorde noget godt for helingsprocessen. Derfor undrer det Monika Bayer, at der ikke er gjort noget ved anbefalingerne før.
De fleste læger arbejder i dag ud fra princippet RICE, altså rest = hvile, ice = is, compression = kompression og elevation = elevation.
Men Monika Bayer og hendes kollegaer anbefaler i stedet en tilpasset belastning af skaden. Den tidligere anbefaling RICE bliver dermed erstattet af POLICE, altså P = protection, OL = optimal loading, I = ice, C = compression og E = elevation.
»Det er rigtig vigtigt, at man kommer i gang med at bruge det ødelagte væv. Det betyder ikke, at man med det samme skal begynde at løbe eller hoppe på det, men at man hurtigt kommer i gang med forsigtig genoptræning«, fortæller Monika Bayer.
I studiet undersøgte man en gruppe amatørsportsudøvere, typisk fodboldspillere i serie 1, badmintonspillere eller tennisspillere, der spillede på højt plan, men ikke professionelt. Skaderne var typisk muskelsprængninger eller trælår.
Gruppen blev inddelt, således at halvdelen gik i gang med træningen to dage efter skaden, mens den anden halvdel først startede genoptræningen ni dage efter. Den gruppe, der begyndte tidligt, havde væsentlig kortere periode med smerter og kunne genoptage deres idræt hurtigere end gruppen, der begyndte senere.
»På eliteplan er der typisk en rigtig god opfølgning, og her er man opmærksomme på, at atleterne kommer hurtigt i gang og får stimuleret det ødelagte væv eller den ødelagte sene. Problemet er hos amatørerne, hvor vi ofte ser, at de kommer ind til os med skader, der bliver ved med at genere og gøre ondt, og derfor er det vigtigt, at vi får kommunikeret ud, at en tidlig tilpasset genoptræning er vigtig for forløbet senere hen – både for hvor lang tid det tager at komme over skaden og for, om der opstår en ny skade samme sted«.
En anden anbefaling, som forskergruppen fra Center for Idrætsmedicin kommer med, er, at man bør undgå brugen af ibuprofen i forbindelse med disse muskelskader.
»Smerten skal være vejledende for genoptræningen, så man ikke overbelaster skaden«.
For hvis man ikke kan mærke, hvor ondt det gør, kommer man hurtigt til at overbelaste. Derfor ligger der også en vigtig opgave hos lægerne i at vejlede patienterne om smerte, og hvad der er den gode smerte, forklarer Monika Bayer.
Samtidig er der også meget, der tyder på, at ibuprofen kan gøre mere skade en gavn for det ødelagte væv.
»Man har fundet ud af, at de nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) kan have en ugunstig effekt på muskel- og senevæv. Hvis man ser på celleniveau, er der meget, der tyder på, at det hæmmer mere end det gavner, så det ville jeg være ret forsigtig med. Hvis man endelig skal tage noget smertestillende, så tag paracetamol eller brug is i stedet«.
Monika Bayer håber meget på, at lægerne i et større omfang vil tage imod de nye retningslinjer, som gruppen på Institut for Idrætsmedicin har fundet frem til. Det kan spare patienterne for smerte og i sidste ende spare samfundet for omkostninger.
»Når man først er blevet skadet en gang, er risikoen for en reskade større, og det kan betyde, at vi ser disse kroniske skader af væv, som forhindrer, at musklen og overgangen mellem muskel og sene fungerer optimalt, og som ofte er forbundet med smerter, fortæller Monika Bayer«.
Hør podcasten nedenfor
Læs også statusartiklen
Behandling af akutte muskelskader
Monika L. Bayer, Abigail Mackey, S. Peter Magnusson et al
