Skip to main content

Video-EEG differentierer mellem epileptiske og nonepileptiske anfald

Mette Borch Nørmark1, Jesper Erdal2 & Troels Wesenberg Kjær3 1) Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital, 2) Neurologisk Afdeling, Herlev Hospital, og 3) Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet

21. okt. 2011
3 min.


Indledning

Epilepsi er en af de hyppigste kroniske neurologiske sygdomme med en prævalens på ca. 1%. Resultater fra studier har vist, at epilepsi ofte er fejldiagnosticeret, og at cirka en fjerdedel af de patienter, der er diagnosticeret med behandlingsrefraktær epilepsi, ikke har epilepsi, men derimod nonepileptiske anfaldsfænomener. Ved at identificere og behandle de fejldiagnosticerede patienter undgår de sygeliggørelse, fejlbehandling, social isolation og stigmatisering. Videoelektroencefalografimonitorering (VEM) er guldstandarden til at differentiere mellem epileptiske og nonepileptiske anfald. Formålet med dette studium var at undersøge effektiviteten af VEM som et diagnostisk redskab.

Materiale og metoder

I dette retrospektive studium har vi undersøgt det diagnostiske udfald af 155 voksne patienter, der var indlagt til diagnostisk VEM på Rigshospitalet over en toårig periode. Kun patienter, der var indlagt til diagnostisk afklaring, blev inkluderet, mens patienter, der var indlagt som led i epilepsikirurgi eller medicinjustering, blev ekskluderet. Alle informationer er fundet i patientjournaler og elektroencefalografi (EEG)-beskrivelser.

For alle patienter foreligger der oplysninger om køn, alder og undersøgelsesvarighed. Ved gennemgangen er der lagt vægt på medicinstatus inden undersøgelsen, tidligere EEG, kliniske fund og EEG-fund under og mellem anfald samt på slutdiagnosen og medicinstatus ved udskrivning.

Resultater

Indlæggelse til VEM afklarede diagnosen hos 80% af disse diagnostisk uafklarede patienter. Diagnosen epilepsi blev stillet hos 38%, og epilepsi blev udelukket hos 43% af patienterne. Hos de resterende 20% kunne epilepsi ikke udelukkes.

I alt 100 patienter var ved henvisningstidspunktet i behandling med antiepileptisk medicin (AED). Hos 29% af patienterne fandt man, at symptomerne ikke skyldtes epilepsi, og de kunne således tilbydes anden relevant behandling. Patienterne havde først og fremmest psykogene nonepileptiske anfald, men ni patienter havde diagnoser som migræne, alkohol- og medicinmisbrug, nonepileptisk myoklonus og søvnapnø.

Konklusion

Adskillige patienter uden epilepsi bliver behandlet med AED. VEM er en resursekrævende undersøgelsesmetode, men den har et stort diagnostisk udbytte, og den bør benyttes, hvis der er tvivl om diagnosen hos patienter med relativt hyppige anfald. VEM kan med fordel bruges til at stille den korrekte diagnose, optimere den medicinske behandling og undgå unødvendig behandling af patienter uden epilepsi.

Fundene i denne undersøgelse stemmer godt overens med tilsvarende undersøgelser i litteraturen. I mange andre studier har man fundet, at 20-30% af de patienter, hvor man har mistanke om epilepsi, har anden årsag til deres symptomer.

VEM tilbydes i øjeblikket ved relativt få hospitaler i Danmark, men interessen er stigende. Det må forventes, at undersøgelsen udvikler sig i de kommende år både teknisk, udbredelsesmæssigt og med hensyn til antallet af gennemførte undersøgelser.

Danish medical bulletin: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(9):A4305

ekstern finansiering: ingen

Forsøgsregistrering: ingen

Interessekonflikter: ingen