Skip to main content

The in vivo brain distribution of serotoninm 5-HT 2A -receptors in healthy subjects and in patients with obsessive-compulsive disorder: a positron emission study with [ 18 F ]-altanserin

Cand.pharm. Karen Husted Adams: Forf.s adresse: Gl. Lyngevej 107, DK-3450 Allerød. E-mail: khusted@nru.dk Forsvaret finder sted den 2. april 2004, kl. 14.00, Auditorium 93, H:S Rigshospitalet, Juliane Maries Vej 24, København. Bedømmere: Andreas Kjær, Paul Grasby , England, og Rosamaria Moresco , Italien. Vejleder: Gitte Moos Knudsen .

4. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-projektet er udført ved Neurobiologisk Forskningsenhed på H:S Rigshospitalet, og er baseret på in vivo-billeddannelse af hjernens serotonerge 5-HT2A -receptorer hos raske personer og patienter med obsessiv kompulsiv sygdom (OCD). Der blev anvendt positronemissionstomografi (PET) med [18 F]-altanserin som tracer og magnetisk resonans (MR)-billeddannelse.

I studiet indgik 52 raske forsøgspersoner med et aldersinterval fra 21 til 79 år - og korrelationer blev undersøgt mellem specifik [18 F]-altanserin-binding (DV3 ') og fysiologiske, demografiske og personlighedsdata.

Hos raske forsøgspersoner fandtes den cerebrale distribution af [18 F]-altanserin at stemme overens med publicerede humane post mortem-data for 5-HT2A -receptoren. [18 F]-altanserin-bindingen viste sig uafhængig af køn, men afhængig af alder. Således fandtes der en positiv korrelation mellem alder og DV3 ' i cerebellum samt en negativ korrelation mellem alder og DV3 ' i kortikale regioner svarende til et 6%-tab af 5-HT2A -receptorer pr. dekade. Desuden blev der fundet en korrelation mellem neurotiske personlighedstræk og DV3 ' for [18 F]-altanserin i superiore/mediale frontal cortex og orbito-frontal cortex.

I studiet indgik desuden 15 ikkebehandlede OCD-patienter, hvoraf 11 blev genundersøgt efter succesfuld behandling med SSRI. Hos de ubehandlede patienter fandtes en signifikant højere 5-HT2A -receptor-binding bilateralt i nucleus caudatus i forhold til køns- og aldersmatchede raske personer. Behandling med SSRI normaliserede ikke denne forøgelse.

[18 F]-altanserin-PET udmærker sig til in vivo-kvantificering af hjernens 5-HT2A -receptorer. Det store normalmateriale kan fremover anvendes ved design og fortolkning af fremtidige studier af 5-HT2A -receptoren.