Content area

|
|

Vold mod danske og udenlandske kvinder i Århus

Forfatter(e)
Reservelæge June Anita Ejlersen, overlæge Ole Brink & vicestatsobducent Annie Vesterby Charles Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut, Ulykkes Analyse Centret for Århus Amtskommune, og Århus Universitetshospital, Århus Amtssygehus, Ortopædkirurgisk Afdeling





Introduktion: For fjerde gang inden for 18 år foreligger der en opgørelse over kvindelige voldsofre i Århus. Denne gang er fokus rettet mod hustruvold og vold mod udenlandske kvinder.

Materiale og metoder: Der blev udført et dynamisk kohortestudie fra den 1. april 1999 til den 31. marts 2000. Kvinder, der blev undersøgt på skadestuerne og på Retsmedicinsk Institut i Århus efter en voldsepisode, blev inkluderet. Desuden indgår der data fra Århus Politi og de tre tidligere undersøgelser.

Resultater: I alt 312 kvinder blev registreret. Incidensen for al vold (2,3) og hustruvold (0,9) samt voldens karakter og grovhed er i store træk uændret fra 1993-1994. Udenlandske kvinder er overrepræsenterede og har et andet voldsmønster end danske kvinder.

Diskussion: Hustruvold udgør stadig 40% af volden mod kvinder. I takt med at kendskab til voldens fysiske og psykiske indvirkning på helbredet stiger, øges behovet for ikke blot tertiær, men også primær intervention. Voldsramte udenlandske kvinder er en sårbar og anonym gruppe, der kræver specifik information, rådgivning og hjælp.

I fire etårsperioder gennem knap tyve år er der indsamlet oplysninger om voldsramte personer i Århus. Dette arbejde indeholder en opgørelse over de seneste kvindedata med speciel vægt på hustruvold og forskelle i voldsmønster for danske og udenlandske kvinder. Formålet var at beskrive kvindernes voldsprofil og sammenligne den med resultaterne fra de tre tidligere undersøgelser fra 1993-1994 [1], 1987-1988 [2] og 1981-1982 [3], der udgør referencematerialet. En opgørelse af det samlede materiale er allerede publiceret [4].

Materiale og metoder

Undersøgelsen er foretaget af Ulykkes Analyse Centret i Århus i samarbejde med skadestuerne i Århus, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet og Århus Politi. Undersøgelsen er et dynamisk kohortestudie med dataindsamling i perioden fra den 1. april 1999 til den 31. marts 2000. Kohorten er de registrerede kvindelige indbyggere over 15 år i Århus Politikreds i undersøgelsesperioden. Samtlige voldsramte kvinder, der i perioden blev undersøgt på en af skadestuerne eller på Retsmedicinsk Institut indgik i undersøgelsen, hvor der blev registreret oplysninger om offeret, skadevolderen, gerningsstedet og tidspunktet samt politianmeldelsen og lægens objektive fund. Desuden indgår tilsvarende data fra de tre forrige opgørelser.

Voldsramte er personer, der har været udsat for forsætlig legemsbeskadigelse eller død forårsaget af andre. Kvinderne defineres som udlændinge, hvis begge deres forældre er født uden for Danmark. Vold begået af nuværende eller tidligere partner betegnes som hustruvold. Det private rum defineres som egen eller anden privat bolig, mens det offentlige rum er en samlebetegnelse for alle andre steder.

Skadernes sværhedsgrad er bedømt med Abbreviated Injury Scale (AIS-90). Skader efter grov vold er defineret som læsioner med AIS på minimum 2. Databearbejdning er foretaget i statistikprogrammet SPSS version 10,0. Til sammenlignende analyser er anvendt χ2 -test med 5% signifikansniveau.

Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Århus Amt og Datatilsynet. Justitsministeriet har givet tilladelse til gennemgang af politirapporterne.

Resultater

I materialet indgår der 312 kvinder i alderen 15-87 år . Incidensen for al vold og grov vold er uændret fra opgørelsen i 1993-1994 (Tabel 1 ).

Alder og erhverv

Kvindernes gennemsnitsalder har været jævnt stigende gennem de to seneste årtier og er i denne opgørelse 34,8 år (30 år i 1981-1982). Aldersgruppefordelingen er ændret signifikant, således at kvinderne i dette materiale er ældre end i 1993-1994. 16% var studerende, 14% var arbejdsløse, 13% var pensionister, og 30% havde ikke oplyst erhverv. De resterende 27% var ufaglærte eller faglærte arbejdere, tjenestemænd, selvstændige eller medhjælpende ægtefæller.

Modpart

27% blev overfaldet af en bekendt og 27% af en fremmed, mens 39% af kvinderne var ofre for hustruvold (36% i 1993-1994). 1% blev forulempet af familien, og 6% oplyste ikke modpartsrelationen. Incidensen af hustruvold er statistisk set uændret fra 1993-1994. Der er statistisk signifikant forskel på forekomsten af hustruvold i de forskellige aldersgrupper (Figur 1 ), og aldersgruppefordelingen er signifikant ændret siden starten af 1990'erne, idet flere 15-24-årige (27 mod ni i 1993-1994) og 35-44-årige, men færre 25-34-årige optrådte. Flest tilfælde af hustruvold fandtes blandt arbejdsløse og ufaglærte kvinder (hhv. 57% og 46%) færrest blandt tjenestemænd og selvstændige (hhv. 18% og 25%).

Skadestidspunkt og -sted

44% af overfaldene på kvinder fandt sted i weekenden (lørdag-søndag). Stort set lige mange blev forulempet mellem kl. 09 og kl. 21 og mellem kl. 21 og kl. 09.

Skadestedsfordelingen fremgår af Tabel 2 . Der er ikke påvist signifikant ændring i voldsforekomsten i det offentlige og private rum siden forrige undersøgelse, men omfanget af hustruvold på offentlige steder er steget signifikant (13% mod 5% i 1993-1994).

Kvinder mellem 35 år og 44 år blev overvejende overfaldet i det private rum og de 15-24-årige i det offentlige rum, forskellen er statistisk signifikant. For de to andre aldersgrupper var den observerede skadestedsfordeling næsten som forventet.

Krisecenter

Statistiske oplysninger fra Århus Amts Krisecenter for voldsramte kvinder viser, at i alt 794 kvinder henvendte sig på Centret i perioden fra den 1. april 1999 til den 31. marts 2000. I alt 113 (14%) måtte afvises pga. overbelægning, 148 kvinder, heraf 56 (38%) udlændinge, flyttede ind på Krisecentret, mens resten modtog anden hjælp end overnatning. Andelen af udlændinge er v okset støt siden starten af 1990'erne, hvor de udgjorde hhv. 25% (1992) og 29% (1994) af beboerne [1].

Læsioner, efterbehandling og tidligere vold

44% af de voldsramte kvinder havde en læsion, 28% havde to læsioner, 15% havde tre læsioner, og 13% havde fire eller flere læsioner. Tilsammen havde de 312 kvinder 636 læsioner, heraf stammede ca. 89% fra stump vold (49%: slag, 12%: spark), godt 2% var påført med kniv, 4% skyldtes kvælningsforsøg, og for knap 5% var skademidlet uoplyst eller et andet. Dette stemmer godt overens med fundene fra 1993-1994.

87% af kvinderne havde en AIS på 1, 11% havde en AIS på 2 eller derover (grovere vold), 2% kunne ikke scores. 72% blev afsluttet efter den primære lægeundersøgelsen, 6% blev indlagt, og 22% blev henvist til en anden instans, f.eks. egen læge eller tandlæge. Signifikant flere kvinder over 35 år havde følger efter grovere vold (19%) og blev efterbehandlet (38%) end kvinder under 35 år (hhv. 4% og 19%). Hustruvold resulterede i signifikant flere efterbehandlinger og havde en tendens til højere AIS-score, sidstnævnte var dog ikke signifikant. Vold i det private rum forårsagede signifikant hyppigere grovere skader og behov for efterbehandling end vold i det offentlige rum.

Der var en massiv statistisk sammenhæng (p < 0,001) mellem hustruvold og tidligere voldseksponering, men ikke mellem tidligere vold og AIS-score eller efterbehandling. Signifikant flest 35-44-årige oplyste, at de tidligere havde været voldsofre.

Politianmeldelse

Politianmeldelseshyppigheden var 42% og dermed uændret siden 1993-1994 (38%). Signifikant færre anmeldte hustruvold end anden vold. I 1993-1994 faldt anmeldelseshyppigheden af hustruvold i takt med, at ofrets alder steg, dette er ikke længere tilfældet (Figur 2 ). Der var ikke statistisk sammenhæng mellem politianmeldelseshyppigheden og skadernes antal eller alvor, efterbehandlingen eller skadestedet om end lidt flere anmeldte overgreb, der var begået i det offentlige rum, end overgreb, der var begået i det private rum (hhv. 50% og 40%). Sammenholder man politiets anmeldelsessregistreringer og nærværende data, er voldsincidensen 2,9 og politianmeldelseshyppigheden 60% [5].

Forskel i voldsmønstret på udenlandske og danske kvinder

I dataindsamlingsperioden boede der 10.672 udenlandske kvinder i Århus Politikreds, 51 af dem indgik i undersøgelsen. Hovedparten stammede fra Afrika, Mellemøsten og Asien. Udenlandske kvinder blev signifikant hyppigere end danske kvinder ofre for hustruvold (hhv. 59% og 35%) og vold generelt (Tabel 1, Figur 1), men incidensraterne er uændrede fra 1993-1994 (2,1 og 4,8).

Gennemsnitsalderen for voldsramte udenlandske og danske kvinder var hhv. 33 år og 35 år, der er ikke signifikant forskel i aldersgruppefordelingen.

Signifikant flere udenlandske end danske kvinder blev udsat for vold i det private rum (hhv. 67% og 50%). Udenlandske kvinder blev primært overfaldet på hverdage (76%), specielt fredage, mens danske kvinder typisk blev overfaldet i weekenden (48%) - forskellen er signifikant. Signifikant flere udenlandske kvinder oplyste, at de tidligere havde været udsat for vold, der ikke førte til lægekontakt. Der er ikke signifikant forskel på danske og udenlandske kvinder mht. antallet eller sværhedsgraden af læsioner. Lige mange danske og udenlandske kvinder politianmeldte overfaldet (hhv. 41% og 43%). Anmeldelseshyppigheden blandt de udenlandske kvinder var uændret fra 1993-1994 (26%). Medregnes politiets opgørelser, er voldsincidensen for udenlandske kvinder 6,2 og anmeldelseshyppigheden 47% [5], heller ikke dette afviger signifikant fra forholdene for de danske kvinder. På skadestuen fik 17 (6,5%) danske og en (2%) udenlandsk kvinde målt en alkoholpromille over 0,5. Ifølge egne oplysninger havde signifikant flere danske (127 ∼ 56%) end udenlandske (11 ∼ 28%) kvinder indtaget alkohol før voldsepisoden.

Diskussion

Voldsincidensen for kvinder i Århus Politikreds har været uændret 2,3 op gennem 1990'erne. Det er noget højere end incidenserne beregnet ud fra skadestuedata i Landspatientregistret i hhv. 1997 (1,9 for kvinder over 16 år) [6] og 1995 (1,4 for kvinder i alderen 15-49 år) [7]. Incidensberegninger af denne type er underestimeringer af det sande voldstal, idet ikke alle voldsofre registreres; dels fordi de ikke kommer på skadestuerne, dels fordi vold ikke oplyses som årsag til de opståede skader. I flere udenlandske undersøgelser har man desuden vist, at sundhedspersonalet ikke er trænet i og opmærksom på at identificere voldsofre - specielt kvinder, der har været udsat for hustruvold [8].

Dataindsamlingen til denne opgørelse er foregået på samme måde som til de tre tidligere undersøgelser, hvorfor selektions- og informationsbias antages at være ens, hvilket gør dem sammenlignelige. Men er bias den samme for de forskellige grupper af voldsofre? Kvinder, der skammer sig og frygter konsekvensen af, at andre får kendskab til overgrebet, er måske mindre tilbøjelige til at oplyse vold som årsag til skaderne? Eksempler kunne være kvinder, der har været udsat for hustruvold, og kvinder med anden kulturel baggrund og tradition end den danske. Muligvis er disse kvinder underrepræsenterede i forhold til andre grupper af voldsramte kvinder.

Hustruvold har udgjort ca. 40% af samtlige voldsepisoder begået mod kvinder i de fire århusianske undersøgelser. I lignende norske og skotske undersøgelser har man afsløret et tilsvarende omfang af hustruvold (hhv. 38% og 41%) [9, 10]. I vort materiale er socialt dårligt stillede kvinder mest udsatte for hustruvold, hvilket genfindes i udenlandske undersøgelser [8]. En del af forklaringen er måske, at deres sociale situation er præget af dårlig økonomi og andre stressfaktorer, der leder til frustrationer i hjemmet og sluttelig udmunder i vold. Der er fundet en stærk sammenhæng mellem tidligere udsættelse for vold og hustruvold, ligesom hustruvold hyppigere end anden vold krævede efterbehandling. Det kan formentlig tages som udtryk for, at hustruvold sjældent er en enkeltstående begivenhed, men snarere en livsbetingelse for visse kvinder. Vold i samlivsforhold indebærer ofte såvel fysiske som psykiske og seksuelle overgreb [8]. Man ved, at samlivsvold på både kort og lang sigt har betydelige konsekvenser for kvindens helbred [7, 8], hvilket understreger vigtigheden af, at fokus bør rettes mod denne type vold. Det er tankevækkende, at hyppigheden af hustruvold blandt helt unge kvinder er tredoblet siden forrige undersøgelse, og at hustruvold ikke politianmeldes i samme grad som anden vold.

Signifikant flere udenlandske end danske kvinder udsættes for vold. Flere udenlandske undersøgelser [8, 11] viser, at voldsramte udenlandske kvinder typisk stammer fra lande, hvor vold er en mere eller mindre accepteret del af ægteskabet og hverdagen. De udenlandske voldsofre er generelt yngre end de danske, muligvis fordi de yngste kvinder er mest påvirkede af den danske kultur og ønsker et mere »vestligt« liv, hvilket dels giver anledning til, at kvinderne færdes i sammenhænge, der øger risikoen for vold, dels medfører protester fra ægtefællen/omgivelserne, som griber til vold for at håndhæve kravet om en traditionel livsførelse. Flere udenlandske kvinder har tidligere været udsat for vold, men har ikke opsøgt lægebehandling efterfølgende. De er ikke i nær samme grad som danske kvinder alkoholpåvirkede, de skades overvejende på hverdage, i hjemmet og er oftere udsat for hustruvold. Voldsramte udenlandske og danske kvinder bør muligvis betragtes og håndteres som to forskellige grupper af vo ldsofre. Måske har volden blandt udlændinge karakter af afstraffelse og krav om underkastelse i henhold til andre kulturelle normer, mens volden mod danske kvinder er mere »tilfældig« og skyldes skænderier og alkoholindtagelse.

14% af de kvinder, der opsøgte Århus Amts Krisecenter for voldsramte kvinder for at få hjælp, måtte afvises - der er således stadig et kapacitetsproblem på området. 38% af indflytterne på Krisecentret, 16% af kvinderne i vores undersøgelse og knap 8% af den kvindelige befolkning i Århus Politikreds var udlændinge. Vold mod udenlandske kvinder i Danmark er i vid udstrækning et uudforsket område, og resultatet af vor undersøgelse antyder et problem af betragtelige dimensioner, hvoraf kun en lille del bliver offentligt kendt. Kvinderne drages ind i en ond cirkel af vold, nedbrudt selvværd og skamfølelse, der forstærkes af sproglige vanskeligheder, isolation, økonomisk afhængighed, manglende viden om det danske samfunds muligheder for hjælp og frygt for repressalier, tab af børnene og stigmatisering, såfremt de bryder ud af det voldelige forhold. I en australsk undersøgelse [11] og i et nyt amerikansk review af den begrænsede litteratur på området [12] påpeges samme problematik. Det er relevant med yderligere afdækning af udenlandske kvinders voldsprofil samt information, rådgivning og hjælp rettet specifikt mod denne sårbare befolkningsgruppe. Gennem de seneste årtier har øget fokus på vold bevirket, at området i dag er mindre tabubelagt end tidligere blandt danske kvinder. Det er vigtigt, at der ikke går et tilsvarende tidsrum, før udenlandske kvinders skam over at være voldsoffer er på niveau med danske kvinders.

Selv om det af indlysende årsager fortsat er vigtigt at overvåge voldsudviklingen samt etablere hjælp og behandling til voldsramte og voldsudøvere, er det essentielt at styrke den primære voldsforebyggelse i form af identifikation og intervention af prædisponerende faktorer på såvel individ-, lokal- som landsplan [8]. I en canadisk litteraturgennemgang foreslås der fem tiltag: uddannelse og oplysning af befolkningen, tidlig identifikation af voldsofre, styrkelse af kvinders selvværd og mulighed for at handle, sikkerheds- og støtteforanstaltninger i lokalsamfundet samt lovændringer [13].


June Anita Ejlersen, Thanesvej 22, DK-8660 Skanderborg. E-mail: dr.june@dadlnet.dk

Antaget den 18. september 2003

Interessekonflikter: Ingen angivet

Taksigelse: Tak til Evy Abelsen, Århus Amts Krisecenter for voldsramte kvinder, for statistiske oplysninger om Krisecentrets aktivitet i undersøgelsesperioden.






Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(25):2436-2440
Blad nummer: 
Sidetal: 
2436-2440
Summary Violence against Danish and immigrant women in Aarhus Ugeskr Læger 2003;165:2436-2440 Introduction: A study of women exposed to violence in Aarhus is presented for the fourth time in 18 years with special focus on domestic violence and violence against immigrant women. Material and method: Dynamic cohorte study from 1st of April 1999 to 31st of March 2000. Women examined at the casualty wards or at the Department of Forensic Medicine at the University of Aarhus after a violent episode were included. Police data and results from the three former studies were included. Results: 312 women were registred. The annual incidence rate of all violence (2.3), domestic violence (0.9) and the character and severity of the violence is unchanged since 1993-1994. Immigrant women were registred significantly more often and showed a different violence pattern from Danish women. Discussion: Domestic violence still constitutes 40% of all violence against women. Knowing the physical and mental impact of violence the need for not only tertiary but also primary intervention increases. Immigrant women exposed to violence are vulnerable and anonymous. They need specific information, counselling and help.
  1. Fabricius S, Brink O, Charles AV. Vold i familien. Ugeskr Læger 1998;160: 4319-23.
  2. Charles AV, Schrøder HM, Petersen KK et al. Vold og kvinder i Århus. Ugeskr Læger 1991;153:275-8.
  3. Charles AV, Nielsen J, Grymer F et al. Voldsulykker i Århus gennem 1 år. II. Vold og kvinder. Ugeskr Læger 1983;145:3934-8.
  4. Brink O, Bitch O, Petersen KK et al. Vold gennem to årtier. Ugeskr Læger 2002;164:1044-8.
  5. Brink O, Bitch O, Petersen KK et al. Two decades of violence. Dan Med Bull 2002;49:64-7.
  6. Helweg-Larsen K, Sørensen HC. Hvad ved vi om omfanget af vold mod kvinder i Danmark? Ugeskr Læger 2000;162:1862-6.
  7. Helweg-Larsen K, Kruse M. Violence against women and consequent health problems. Scand J Public Health 2003;31:51-7.
  8. Krug EG, Dahlberg LL, Mercy JA et al. World report on violence and health. Chapter 4: Violence by intimate partners. Geneva: World Health Organisation, 2002.
  9. Steen K, Hunskar S. Kvinner og vold. Tidsskr Nor Lægeforen 1997;117: 3640-2.
  10. Wright J, Kariya A. Characteristics of female victims of assault attending a Scottish accident and emergency department. J Accid Emerg Med 1997; 14:375-8.
  11. Astbury J, Atkinson J, Duke JE et al. The impact of domestic violence on individuals. Med J Aust 2000;173:427-31.
  12. Menjivar C, Salcido O. Immigrant women and domestic violence. Gender & Society 2002;16:898-920.
  13. Hyman I, Guruge S, Stewart DE et al. Primary prevention of violence against women. Womens Health Issues 2000;10:288-93.

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer