Skip to main content

Workshop vedrørende fremtidige fagområder inden for psykiatri

2. nov. 2005
3 min.

Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde, Odense, februar 2002

Psykiatri (voksenpsykiatri) har i øjeblikket ingen grenspecialer. I Speciallægekommissionens betænkning nr. 1384 fra maj 2000 frarådes det at oprette nye grensubspecialer: Speciallægekommissionen finder, at den fremtidige specialestruktur skal basere sig på specialer og fagområder og anbefaler på den baggrund: 1) At der fremover skal være ét kompetenceniveau, der kvalificerer til fastansættelse i sundhedsvæsenet, 2) at den nuværende opdeling i grund- og grenspecialer ophæves, 3) at betegnelsen speciale anvendes om de grund- og grenspecialer, som kommissionen foreslår videreført som specialer, og at disse godkendes og autoriseres af de centrale sundhedsmyndigheder, og 4) at betegnelsen fagområde anvendes om de grenspecialer, som kommissionen ikke foreslår videreført som specialer, samt om eksisterende og evt. kommende subspecialer, interesseområder og ekspertområder, og at fagområder ikke godkendes og autoriseres af de centrale sundhedsmyndig-heder.

I stedet anbefales det at have en mere fleksibel organisation med fagområder, der karakteriseres ved følgende: Et fagområde er især karakteriseret ved, at læger med en særlig interesse og kompetence arbejder inden for et snævert område, som ikke er dækket af et godkendt speciale. Fagområderne kan være baseret på kompetence inden for såvel kliniske områder som områderne forskning, pædagogik, ledelse, administration etc. Fagområderne vil være af meget varierende størrelse og omfang, og de vil kunne findes ved såvel funktionsbærende enheder som ved højt specialiserede enheder. Uddannelsen inden for et fagområde vil almindeligvis være baseret på vejledende retningslinjer, der er udarbejdet af de videnskabelige selskaber inden for området.

Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse har til Dansk Medicinsk Selskab meldt retspsykiatri, genrontopsykiatri, sexologi og psykoterapi som fagområder inden for voksenpsykiatri.

Følgende spørgsmål blev lagt frem til drøftelse: Har vi brug for andre fagområder? Hvilke? Hvor mange?

Nogle mulige fagområder fx psykoterapi, biologiske behandlingsmetoder eller neuropsykiatri er meget brede og vil på tværs dække forskellige store sygdomsgrupper samt organisatoriske enheder. Andre fagområder fx retspsykiatri og gerontopsykiatri dækker netop en organisatorisk enhed, men inden for denne dækker de en række forskellige sygdomme og behandlingsmetoder. Endelig dækker fagområder som fx spiseforstyrrelser, skizofreni eller depression en afgrænset diagnostisk gruppe og kan sammenkædes med en organisatorisk enhed, fx et specialafsnit.

Det blev foreslået, at følgende opgaver skulle knyttes til en stilling som fagområdeansvarlig: opdatere viden inden for fagområdet, undervisning og supervision af uddannelsessøgende læger og kolleger, konsultativ tilgængelighed vedr. svære tilfælde inden for fagområdet, ansvar for evt. specialafsnit, ansvarlig for instrukser vedr. fagområdet og forskningsansvarlig inden for fagområdet.

Herefter blev et eksempel på et specialafsnit for depressions- og angstpatienter fra psykiatrisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev, fremlagt.

Under den efterfølgende diskussion blev fordele og ulemper ved henholdsvis de overordnede tværgående, de diagnostiske og de organisatoriske inddelinger af fagområder drøftet. Mange talte for, at både den diagnostiske opdeling af fagområder, der dækker de store sygdomsgrupper, og de mere overordnede tværgående fagområder kunne fungere sammen i en matrix-struktur. Antallet af relevante og håndterbare fagområder blev også drøftet. Her var der opbakning til et maksimum på 10-12 fagområder inden for voksenpsykiatrien. Problematikken omkring hvilke kvalifikationer eller uddannelseskrav, der bør stilles til en fagområdeansvarlig psykiater, blev kun kort berørt.

De fremmødte opfordrede Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse til at arbejde videre med området, evt. i en særlig arbejdsgruppe. Det skønnes, at håndteringen af specialiseringsproblematikken har væsentlig betydning for fagets fremtidige udvikling. Kresten Kistrup fra Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse lovede at tage opfordringen med tilbage til bestyrelsen.

Ballerup, Pia J. Rubin