Skip to main content

X-inaktiveringen bidrager til udvikling af autoimmun sygdom hos kvinder

At autoimmune sygdomme forekommer hyppigere hos kvinder end mænd, er velkendt. Et nyt basalstudie har afdækket et nyt aspekt i denne sammenhæng.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

19. apr. 2024
2 min.

Mange autoimmune sygdomme forekommer betydeligt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Kønshormonernes indflydelse på immunsystemet og tilstedeværelsen af to X-kromosomer hos kvinder imod et enkelt X-kromosom hos mænd menes at have en betydning herfor.

Professorer Claus Henrik Nielsen og Niels Tommerup, Rigshospitalet og Københavns Universitet, kommenterer: »Få dage efter befrugtningen inaktiveres det ene X-kromosom tilfældigt i hver enkelt celle hos et foster af hunkøn. Kvinder består derfor af en blanding af celler med et aktivt X-kromosom arvet fra faren og celler med et aktivt X-kromosom arvet fra moren. Hos nogle kvinder ses skæv X-inaktivering, dvs. overvægt af celler med et aktivt maternelt eller paternelt X-kromosom. Denne skævvridning ses hyppigt ved visse autoimmune sygdomme. Studiet af Duo et al kobler nu autoimmunitet til selve X-inaktiveringen. Genet XIST (Xist hos mus) udtrykkes udelukkende fra det, der bliver til det inaktive X-kromosom. Det danner et RNA-molekyle, XIST, der spreder sig ud over X-kromosomet, som derved inaktiveres. XIST udtrykkes derfor ikke hos mænd. XIST danner et kompleks med 81 proteiner, hvoraf 30 er kendte autoantigener associeret med bl.a. systemisk lupus erythematosus (SLE). Forskerne finder, at indsættelse af et aktivt Xist-gen i hanmus medfører SLE-lignende sygdom med opregulering af bl.a. Toll-lignende receptorer, en atypisk B-celleprofil og produktion af autoantistoffer mod mange af de proteiner, der binder sig til Xist. Efterfølgende analyser af kvinder med SLE, dermatomyositis og sklerodermi (der alle er stærkt overrepræsenterede hos kvinder) viste, at mange af kvinderne havde antistoffer mod de samme proteiner. Studiet kobler således selve X-inaktiveringen til autoimmunitet. Studiet påviser ikke, om tilstedeværelsen af XIST-relaterede autoantigener er koblet til den skæve X-inaktivering, der hyppigt ses hos mange kvinder med autoimmune sygdomme. Studiet udelukker ikke andre mekanismer, f.eks. kønshormoner. Det forklarer ikke autoimmunitet drevet af non-XIST-associerede autoantigener, f.eks. multipel sklerose, der også er overrepræsenteret blandt kvinder. De mekanismer, der fører til brud på immunologisk tolerans over for XIST-associerede proteiner, undersøges ikke i studiet og må adresseres i fremtidige studier«.

Interessekonflikter ingen