Aflastning af de øvre urinveje

Dette interessante og relevante emne behandles i Ugeskrift for Læger nr. 11 i en leder [1] og i en originalartikel [2].

I lederen anføres den teknologiske udvikling med perkutan ultralydsvejledt nefrostomianlæggelse i lokal anæstesi som et stort fremskridt i behandlingen af obstruerede øvre urinveje. Alligevel bruges der uforholdsmæssig megen plads på overvejelser om fordele ved aflastning versus en smertefri død i uræmi. Dette aspekt skal selvfølgeligt nævnes for fuldstændighedens skyld, men lederskribenten synes at være under indflydelse af en svunden tid. Selv om der i de fleste tilfælde er tale om ældre patienter, vil næppe mange takke ja til en smertefri død i uræmi, og næppe mange kolleger vil foreslå denne behandlingsform i dag. Selvfølgelig skal denne option dog undtagelsesvist overvejes.

I et udmærket, retrospektivt arbejde belyses problemstillingen ved ekstern versus intern drænage af de øvre urinveje ved advanceret prostatacancer med ureterobstruktion, der er en hyppigt forekommende og væsentlig klinisk tilstand, som vi møder regelmæssigt i vort daglige arbejde. I dette arbejde lægges der vægt på, at behandlingen skal individualiseres. Der er tale om svært syge, oftest ældre patienter, der har ryggen mod muren med en restlevetid på mediant syv måneder [2], og det skinner igennem i artiklen, at behandling med perkutan nefrostomi som hovedregel er en god løsning. Næsten alle patienter vil blive behandlet akut med perkutan nefrostomi og derfor få erfaring med denne behandlingsform. Det er enkelt at skifte en nefrostomi, og det belaster næppe patienten. Det er mere resursekrævende at anlægge/skifte retrograd intern drænage, og de fleste patienter ender i slutfasen med perkutan nefrostomi igen [2].

En del patienter har desuden reduceret blærekapacitet og deraf følgende irritative vandladningssymptomer, der ofte forværres under behandling med intern drænage. Der er således både fra et patient- og et resursemæssigt synspunkt gode argumenter for at tilråde at fortsætte behandlingen med ekstern drænage i hele sygdomsforløbet, såfremt patienten ikke har gener heraf. Dette giver i tillæg en god observation af, om nyren fungerer. Ulemper er poser og slanger, men denne problemstilling kan kompetente sygeplejersker næsten altid løse. Det er klart, at den patient, der ønsker intern drænage, selvfølgeligt skal have sit ønske imødekommet, hvis det er teknisk muligt.

Svar:

♠ Professor Steen Walter, Urologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. E-mail: steenwalter@dadlnet.dk

Tak til Jens Mortensen for kommentarer til lederen om nefrostomi. Jeg er glad for den positive vurdering. Det giver mig også lejlighed til igen at understrege, at der skal være indikation for at aflaste de øvre urinveje.

Der skal være obstruktion, nyren skal fungere, og patienten skal acceptere indgrebet.