Akutmedicinere er ikke en holdbar vision

Som praktiserende læge ser jeg hver dag flere og flere gamle kronikere, som vores sundhedsvæsen ikke tager ordentligt vare på pga. deres komplekse sygdomme. Patienterne oplever, at de kører yoyo mellem almen praksis og forskellige sygehusafdelinger. Multisygdom eksploderer i disse år, og vi må gå i dialog (almen praksis, sygehusene og kommunerne) om løsninger af dette fælles problem i stedet for at skabe midlertidige »mister fix it-typer«. Vi skal simpelthen være bedre til at samarbejde med hinanden og til at bruge hinandens kompetencer rigtigt til gavn for den enkelte patient.

I dag bruges FAM ofte som nødløsning på en tilspidsning af problemer, men akutte indlæggelser af denne patientgruppe i FAM er slet ikke ønskeligt. Det er dyrt, og det er ikke et sted, der egner sig til gamle mennesker med multisygdom og den kompleksitet, disse patienter rummer.

I stedet må vi søge andre muligheder, der langt hen ad vejen undgår, at disse patienter bliver så dårlige, at de bliver indlagt. Derfor må fokus ligge uden for hospitalet. Hvordan kan vi blive bedre der? Der er så meget mere vi kan gøre, hvis ressourcerne og tiden bruges der.

Begrebet fællespatienten (kommune, region, almen praksis) bør opfindes for vore allermest syge borgere/patienter. Mine ældre patienter, der er stabile langt den største del af tiden, men har mange sygdomme, kan slet ikke selv holde overblik over sygdomme, og de oplysninger, som andre sundhedspersoner har brug for. De forventer med rette, at vi tager hånd om dette overblik. Vi må have en fælles overbliksjournal udviklet af klinikere, hvor vi med patientens tilladelse deler hard core kliniske oplysninger, og hvor irrelevante oplysninger ikke må forurene overblikket.

Vi må have nogle centre for multisygdom på sygehusene, hvortil vi praktiserende læger hurtigt kan få kontakt og ved behov få en vurdering af patienten ved den relevante specialist – geriater, kardiolog, reumatolog m.fl. – inden patienten bliver så dårlig, at en indlæggelse bliver nødvendig. Centrene bør være døgnbetjent og med indlæggelsesmulighed. Vi må få mulighed for telekonferencer med patienten fra egen læges praksis ved opkobling til centerets specialist.

Centeret må have udgående funktion lokalt til sundhedscentrene, hvor der kan være fælles læring gennem cases mellem specialister fra almen praksis og specialister fra sygehuset. Patienterne bør få mulighed for en vurdering af specialisten helt lokalt i sundhedscenteret, som skal omdefineres til et specialisthus, for det er det, vi har brug for. Det vil virke fagligt stimulerende og sikre et landsdækkende ens tilbud til patienterne og samtidig være rekrutteringsskabende.

Vi må i dialog om disse patienter. De fortjener et bedre og mere udbygget samarbejde, end de forskellige systemer kan præstere i dag. En akutlæge kan ikke bidrage til forbedring af denne indlæggelsestunge patientgruppes forløb, men forbliver en nødløsning.