Akutte medicinske tilstande. 6. udgave. Hippe E, Godtfredsen J, Thomsen OØ, Godtfredsen N, Hippe M.

Denne kittelbog har i mange år været en nyttig hjælp for den medicinske forvagt, og den nye udgave er udvidet med afsnit om administrative aspekter såsom information og samtykke samt onkologi og såkaldt fysisk udløste sygdomme. I sidstnævnte er der lidt skønhedsfejl, blandt andet anføres, at arterielle blodgasser skal temperaturkorrigeres ved hypotermi,

ellers »overvurderes graden af hypoksæmi«. Bogens store styrke er de mange praktiske anvisninger, et glimrende stikordsregister og et omslag med både ekg-lineal, referenceområder for laboratorieværdier samt differentialdiagnoser ved akutte symptomer. Modtagelsen af den akutte medicinske patient er særdeles velbeskrevet i det første kapitel, selv om sikring af frie luftveje først omtales et stykke hen i bogen.

Nogle anvisninger er lidt mangelfulde, f.eks. er »glucocorticoid 100 mg« ved myksødem-coma ikke præcist nok. En fin oversigt over infektionssygdomme indeholder noget overraskende kopper, og inkubationstiden for en stor gruppe med blandt andet bakteriel gastroenterit anføres til 10 dage, hvor der nok skulle stå <10 dage. Lay-out er appetitvækkende og figurerne illustrative.

Der er afsnit, som efter min mening kan undværes, såsom malariadiagnostik, neurogene smerter og Critical Illness Neuropathy. Det er naturligvis svært at afgrænse en sådan bog i forhold til akutte kirurgiske tilstande, men omtalen af disse fortjener en revision, herunder savnes nødvendigheden af kirurgisk tilsyn ved kolecystit, divertikulit og peritonit.

Ved hjertestopbehandling anbefales ikke længere knytnæveslag i prækordiet; til gengæld bør man overveje hypovolæmi, trykpneumothorax og perikardietamponade som årsager. Ved kredsløbsinsufficiens mangler en omtale af sepsis og anafylaksi.

Under væskebehandling står desværre, at »væskebehovet vil i langt de fleste tilfælde kunne dækkes af 2 l væske pr. døgn, f.eks. 1 l NaCl og 1 l isoton glucose«.

Afsnittet om smerter er bestemt anvendeligt, men der burde anføres mulighed for at give morphin på anden måde end intravenøst. Jeg er ikke enig i, at det »ved alle former for smerter ofte er en fordel at supplere med et sedativum, f.eks. haloperidol . . . eller levopromazin«.

Klassifikationen af bevidsthedssvækkelse er ikke særlig præcist beskrevet, således optræder somnolens, sopor, stupor, konfusion og delir, uden at det er klart, hvad denne klassifikation skal anvendes til, og delir omtales faktisk mere klart i psykiatridelen. Jeg synes, at der mangler en anbefaling af ilttilskud til enhver bevidstløs patient, og det undrer mig, at et så højt diastolisk blodtryk som 80-110 mmHg anføres som mål for behandlingen.

Sidste kapitel er administrative forhold, og her står, at de pårørende har afgørelsen vedrørende livsforlængende behandling. Heldigvis anføres det, at en drøftelse vedrørende dette bør overlades til en erfaren læge, der så forhåbentlig ikke overlader beslutningen til familien.

København: FADL's Forlag, 2003.

291 sider. Pris: 175 kr.

ISBN 87-7749-325-7