Vi har med interesse læst ovenstående meddelelse i Ugeskrift for Læger (2005;167:396-400) og kan til fulde tilslutte os arbejdets hovedbudskab: Nemlig at klinikeren, intensivlægen, bør arbejde tæt sammen med den mikrobiologiske kollega omkring valget af den korrekte antibiotiske behandling af patienterne - en behandling, hvis rationale dog ikke alene hviler på dyrkningssvar, men i særdeleshed på klinik og paraklinik. Imidlertid er det vanskeligt at genkende eget afsnit i artiklen - som må dateres adskillige år tilbage. Den fremgangsmåde, som artiklen anbefaler, er for længst implementeret på afsnittet: Konferencer med tilstedeværelse af mikrobiolog, surveillance-podninger, justering af den bredspektrede empiriske behandling til målrettet terapi, vejledninger, seponering af empirisk behandling ved negative resultater, evt. infektionsmedicinsk konference m.v.
Ved et deskriptivt periodeprævalensstudium er det vel naturligt at angive perioden for undersøgelsen - andet kan give anledning til forkerte opfattelser af de omtalte intensive afsnits praksis.
SVAR: