Antipsykotika & graviditet

Tak til Camilla Dehn & Kim Dalhoff for statusartiklen over antipsykotisk behandling under graviditeten [1]. Jeg er principielt enig i forfatternes gennemgang og de fleste konklusioner. Jeg vil dog i forbindelse med artiklen fremdrage nogle pointer, som ikke er uproblematiske:

• Forfatterne tager udgangspunkt i Food and Drug Administration (FDA)'s klassifikationssystem. Den praktiske anvendelighed af dette system kan ganske afgjort debatteres; særligt er det problematisk, at dyrestudier tillægges en ret store plads i dette system. Der er tillige meget få lægemidler, som klassificeres i risikokategori A, og følgelig er den behandlende læge typisk meget lidt hjulpet af at konsultere systemet. I medicin.dk har vi anlagt, hvad vi synes er en væsentlig mere handlingsorienteret klassifikation med samtidig eksplicit angivelse af klassifikationskriterier [2].

• De af forfatterne anførte data, som ligger til grund for vurderingen af perfenazin, er i alt væsentlighed baseret på studiet af Slone et al [3]. De 1.309 eksponerede i statusartiklens tabel 3 er førstetrimestereksponerede for phenothiaziner og altså ikke specifikt eksponerede for perfenazin. Oplysninger om specifikke lægemidler og doser findes ikke i artiklen, og man må antage, at mange af disse børn har været eksponeret for lave doser af phenothiaziner, som ikke er relevante for behandlingen af skizofreni. Som forfatterne berører, var anvendelsen af phenotiaziner i lav dosis som antiemetikum ganske udbredt i den periode, som undersøgelsens data stammer fra. Disse data er derfor problematiske at inddrage i en diskussion om safety af perfenazin i forbindelse med in utero-eksposition.

• Forfatterne holder sig alene til publicerede data. Dette er selvfølgelig legitimt, men både forfatterne og Ugeskriftets læsere skal så være bevidst om, at man afskærer sig fra at inddrage udmærkede, men upublicerede eksponeringsdata i vurderingen. På dette område, hvor publicerede kontrollerede data er en meget stor mangelvare, mener jeg ikke, man tjener patienternes bedste tarv ved at ignorere data f.eks. fra det svenske fødselsregister [4] eller epidemiologiske data refereret i Briggs [5].