Behandling med aktivt kul efter forgiftning er ikke nyttesløs

Ugeskrift for Læger bragte 10. marts 2008 et referat af en aktuel artikel fra The Lancet [1] om behandlingen af forgiftninger med aktivt kul under overskriften »Behandling med aktivt kul efter forgiftning er nyttesløs«.

Vi er bekymrede over Ugeskriftets valg af overskrift, som ikke afspejler Lancetstudiets overskrift, og som efter vores mening kan medvirke til, at forgiftede patienter i Danmark bliver forholdt en effektiv behandling.

Aktivt kul hæmmer optagelsen af giftstoffer fra mave-tarm-kanalen. Effekten er tidsafhængig og størst inden for den første time efter indtagelse af giften [2]. Gentagne doser aktivt kul (gives efter indtagelse af f.eks. depotlægemidler) øger den samlede effekt, men også her er tidlig behandling vigtig for at opnå størst effekt. Også eliminationen af en gift kan øges ved at give aktivt kul, idet den enterohepatiske eller den enterovaskulære cirkulation afbrydes. Undersøgelser med raske frivillige forsøgspersoner har vist, at giftoptagelsen kan reduceres med op til 97%, hvis aktivt kul gives umiddelbart efter giftindtagelsen.

Lancetstudiet er gennemført hos en population i Sri Lanka uden adgang til dyre antidoter og moderne behandlingsfaciliteter, og adgangen til hospitalsbehandling er ofte forsinket betydeligt. Forgiftningsmønstret er herudover anderledes end i Danmark, idet en stor del af studiepopulationen er forgiftet med oleanderfrø, der medfører en digoxinlignende forgiftning. Giftstoffet frisættes langsomt fra frøene og bliver dermed svært tilgængeligt for det aktive kul, hvis virkning netop beror på samtidig tilstedeværelse af kul og giftstof. Forgiftning med oleanderfrø kan således sammenlignes med en forgiftning med et digoxindepotpræparat. Man skulle derfor forvente, at gentagne doser aktivt kul ville påvirke det kliniske udfald i positiv retning. I en tidligere undersøgelse fra Sri Lanka publiceret i The Lancet fandt man da også, at dødeligheden blev reduceret fra 8% i placebogruppen til 2% i gruppen, der fik gentagne doser aktivt kul [3]. Det aktuelle Lancetstudie afklarer derfor ikke situationen, men skaber tværtimod usikkerhed om, hvem der har ret, og hvem der har taget fejl.

Vi mener ikke, at det aktuelle Lancetstudie kan tilsidesætte de nuværende anbefalinger, der er baseret på en højsignifikant farmakologisk effekt af aktivt kul givet inden for de første timer efter giftindtagelse. Den korte vej til hospital i den vestlige verden vil langt oftere betyde hurtig behandling. Vi mener også, at aktivt kul fortsat har sin plads som supplement til den øvrige behandling hos alvorligt forgiftede patienter, der henvender sig sent i forgiftningsforløbet.