Bekendtgørelser blokerer for en bedre udnyttelse af FMK

De elektroniske patientjournaler har medvirket til en synliggørelse og kvalificering af medicineringen på sygehusene. De enstrengede elektroniske medicinmoduler understøtter den interne kommunikation, dialogen med patienterne og patientsikkerheden. Flere forhold blokerer imidlertid for en entydig kommunikation af medicineringsoplysninger på tværs af patientforløb.

Fremsynede folk i den daværende Lægemiddelstyrelse og almen praksis udtænkte med udgangspunkt i receptdatabasen for godt ti år siden FMK (fælles medicinkort)-konceptet som en måde at dele medicinoplysninger på på tværs af sektorer frem for at sende oplysningerne. Patienter fik også adgang. Hver gang en patients kontakt med sundhedsvæsenet resulterer i en ny eller ændret ordination, skal ændringen fremgå af FMK, og lægen skal i forbindelse med sådanne kontakter foretage en ajourføring, en kvittering for, at medicinlisten afspejler patientens faktuelle medicinindtag, og at ordinationerne ikke indeholder indlysende fejl. Herved sikres en dialog med patienten, og alle ændringer, ajourføringer og recepter bliver synlige for alle behandlere. Kun medicinering under indlæggelse er undtaget kravet om dokumentation på FMK.

Langt fra klinisk virkelighed

Det skulle være så godt, men potentialet indfris ikke. Overgangen fra projekt til drift har naturligvis nødvendiggjort administrative prioriteringer, men systemerne lever i for høj grad i administrationernes og it-folkenes traditionelle verden meget langt fra den kliniske virkelighed. Den klinisk orienterede og innovative udvikling af systemerne hæmmes og klinikerne efterlades langt fra beslutningstagerne. Et godt eksempel er funktionen CAVE. Der foreligger trods mange møder, arbejdsgrupper og rapporter endnu ikke en obligatorisk fælles national CAVE-registrering. Værre er det, at bekendtgørelser fra de centrale sundhedsmyndigheder stadig ikke understøtter rationelle arbejdsgange og patientsikker udnyttelse af de tilgængelige værktøjer. Så længe man via cirkulærer og bekendtgørelser fastholder den traditionelle dokumentationspraksis, kan også klinikerne forblive i deres komfortzone, bevare utidssvarende arbejdsgange og langt hen ad vejen fastholde deres traditionelle dokumentationsform. I tilgift kan PLO fastholde at FMK-håndtering er overenskomststof. Gevinsten kan ikke indløses.

Bekendtgørelser i vejen

Lægers pligt til at indberette oplysninger om medicinordinationer, recepter og indlæggelsesstatus beskrives i »Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger« fra 2014, og data på FMK kan kun gemmes i to år. Samtidig angiver »Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler« fra 2017, at patientjournaler skal opbevares i mindst ti år. Denne forskel og den tidsbegrænsede adgang til en given patients medicinhistorik blokerer for en rationel anvendelse af FMK og tvinger klinikere til dobbeltdokumentation. En tiårshistorik på FMK ville kunne bringe os tættere på ét fælles medicineringsmodul for alle kontakter, undtagen medicinering under indlæggelse. Den i dag ikke længere så logiske skelnen mellem ordinationer foretaget i almen praksis og på sygehusenes ambulatorier kunne elimineres, og overgange begrænses til indlæggelse og udskrivelse. Dette ville simplificere arbejdsgangene og dokumentationen og sikre konsekvent anvendelse af FMK. Fokus kunne flyttes fra ajourføring til medicingennemgang, en aktiv anvendelse af medicineringsoplysningerne. Tilgængeligheden og den komplette historik giver unikke og ikke fuldt ud udnyttede muligheder i forbindelse med visitation, udredning og vurdering, og ikke kun for den medicinske patient.

Styrelser: koordiner bekendtgørelser!

Ved udskrivelse fra et sygehus udarbejdes der en epikrise til egen og henvisende læge. Sundhedsstyrelsens vejledning til epikrisens indhold er fra 2007, og kravene til indhold er langt ud over, hvad modtageren har brug for og orker at læse. De fleste oplysninger er samtidig tilgængelige online via sundhedsjournalen. Værre er det, at kravene forhindrer en enstrenget kommunikation om medicinering. Det er relevant at begrunde evt. ændringer i medicinordinationerne, mens kravet om at tilføje en aktuel medicinliste er forældet. Både medicinering og stadig flere af epikrisens delelementer er til hver en tid tilgængelige ved opslag på sundhed.dk. Epikrisen bør i 2017 – helt på linje med journalnotater – lægge vægt på at kommunikere diagnoser, overvejelser og planer, herunder hvem der har bolden i den videre kliniske proces. Med de tilgængelige og delte informationer har vi fået en unik mulighed for at dele data og for at fastholde kontinuiteten i patientforløbet på tværs af behandlere og sektorer. Enstrengede systemer er en succes i sundheds-it-systemerne. Derfor skal der lyde en kraftig opfordring til de knopskudte styrelser om at koordinere deres bekendtgørelser og ajourføre dem i lyset af tidens sundheds-it-løsninger.

Ajourføring utilstrækkelig

FMK er det medicinmodul, som alle aktører – herunder hjemmeplejen – tager udgangspunkt i. Der ligger en væsentlig kommunikativ værdi i, at alle behandlere ajourfører FMK i forbindelse med nye eller ændrede ordinationer. FMK kan derved fungere som et solidt udgangspunkt for dialogen med patienten og for nye ændringer i medicinlisten. Foretages ajourføringen ikke, blokeres hjemmeplejens dispenseringer. Når FMK ikke ajourføres, besværliggøres den næste klinikers arbejde med medicinanamnesen, og patientsikkerheden forringes.

Kravene til ajourføring af FMK gælder for så vidt alle kontakter, men fokus har hidtil været på udskrivelse, og målet om ajourføring hos flere end 90% er opfyldt de fleste steder. Der er imidlertid mange gange flere kontakter i ambulatorier og almen praksis og langt flere overgange mellem praksis og ambulatorier, og her er ajourføringsprocenterne generelt meget lavere. Dette er patientsikkerhedsmæssigt kritisk. Det er også mindre kollegialt at skubbe arbejdet videre til den modtagende sektors læger, der får en større arbejdsbyrde i forbindelse med medicingennemgange. Patientsikkerheden lider, og kollegerne føler sig mindre tilskyndet til at bruge og ajourføre FMK. Netop fordi oplysningerne på FMK altid vil være et udgangspunkt for dialog ved den næste kontakt, kunne vi i alle sektorer godt bidrage til at forbedre anvendelsen til vores og patienternes bedste.

FMK bør revideres

FMK-konceptet trænger derfor til en revision. Oprindelig udtænkt som en platform til deling af data var det en god og nødvendig erstatning for det meddelelsesbaserede system. At være indlagt er en undtagelse i livet generelt og som patient i tidens sundhedsvæsen. Derfor kunne en stor del at besværet med at vedligeholde et utal af lokale systemers kommunikation med FMK og de medfølgende mange forskellige samtidige versioner af FMK reduceres ved at vende tankegangen. Hvorfor ikke ét medicinsystem til brug for alle, undtagen under indlæggelse? Ét FMK med faste terminer for nye versioner så alle arbejder på den samme platform? Én national CAVE-funktion? Herved kunne der sikres en konsekvent anvendelse af FMK, og behovet for en ajourføring kunne indskrænkes til udskrivelsessituationen. Den del af en ajourføring, der vedrører selve medicingennemgangen, kunne blive en indlejret delproces ved patientkontakten og ikke kun en opgave ved indlæggelse, sådan som mange i dag opfatter det. Klinikerne kunne få frigjort tid til dialogen. Patienten kunne få en øget oplevelse af kontinuitet. Understøttende værktøjer kunne udvikles i fællesskab.

Herved opfordres Sundhedsstyrelsen til at revidere og koordinere vejledninger og regler vedrørende medicinering og dokumentation, så de bedre svarer til de veludviklede sundheds-it-muligheder og til at øge satsningen på nationale systemer til deling af data, så oversendelse af data minimeres, og arbejdsgangene moderniseres til gavn for dialog, patientsikkerhed og kontinuitet i patientforløbene.