Bevar ph.d.-graden, men afskaf afhandlingen

Det er vigtigt, at alle lande har en ph.d.-grad, fordi det er en betegnelse, der er kendt over hele verden. Fra starten var reglerne for ph.d.-afhandlinger fuldstændig ens for alle fakulteter, og det var muligt at blive ph.d. uden at have skrevet et eneste originalarbejde. Senere har man strammet kravene inden for fag, der har tradition for at publicere videnskabelige artikler, men der er fortsat mange, der får en lægevidenskabelig ph.d.-grad efter at have produceret en enkelt eller måske to artikler.

Er man selvstændig forsker, og kan man skrive en videnskabelig artikel, hvis man kun har prøvet at skrive en enkelt under vejledning? Naturligvis ikke, og derfor bør kravet til antal artikler øges. Kravene til en svensk ph.d.-grad er til sammenligning markant højere end til en dansk ditto. Men hvordan skaffer man tid, så den ph.d.-studerende kan skrive flere artikler?

Unyttigt

Mange ph.d.-studerende bruger et halvt år eller mere på at affatte deres afhandling. Er det nyttigt? Lærer det de studerende noget, som de får brug for senere? Svaret er et rungende nej!

Det, som ph.d.-studerende burde lære, var at skrive originalartikler og eventuelt en oversigtsartikel publiceret i et internationalt tidsskrift. At lære at skrive en afhandling er komplet nyttesløst og spild af de studerendes tid. Ingen læser nemlig ph.d.-afhandlinger bortset fra de mennesker, der er sat til at vurdere dem i forbindelse med forsvaret, og de studerende skal aldrig senere skrive noget lignende.

Hele tanken om en afhandling stammer tilbage fra middelalderens disputationer, senere transformeret til en doktordisputats og så endelig videre i ph.d.-ordningen. Hvornår er dansk forskning i stand til at frigøre sig fra middelalderens indflydelse?

Drop afhandlingen

Mit forslag til en revision af ordningen er følgende: Inden for fag med tradition for publicering af originalarbejder – herunder specielt de sundhedsvidenskabelige discipliner – bør kravene udelukkende vedrøre videnskabelige artikler i engelsksprogede tidsskrifter. Afhandlingen bør helt afskaffes. Hvis man ønsker at lave en oversigt over sine resultater, skal det være i form af et review publiceret i et engelsksproget tidsskrift. Man bør simpelthen bare kunne indlevere sine arbejder til bedømmelse. Ved denne ordning spares kostbar tid, som så passende kunne udnyttes til at skrive flere originalarbejder.

Hvis man formoder, at erhvervelsen af en ph.d.-grad betyder, at den pågældende er i stand til selvstændigt at skrive et originalarbejde, må den pågældende have skrevet et minimum af tre og helst flere artikler under supervision.

Målrettet ordning

Den skitserede ordning indebærer flere fordele: Først og fremmest vil man få en langt mere moderne og målrettet uddannelse målrettet mod det, der er formålet med al god videnskab, nemlig at publicere originalarbejder internationalt. De studerende vil få en rimelig mængde erfaring med at skrive artikler. Desuden vil ordningen generere langt flere resultater og derved styrke dansk forskning i al almindelighed. Endelig spares der på bedømmelsesarbejdet, idet originalarbejder jo allerede er bedømt af eksperter inden for det relevante område.

Indtil ændringer i ph.d.-ordningen implementeres, er det mit råd, at man bruger mindst mulig tid på at skrive afhandlingen. Det er en hån at sætte blomsten af Danmarks unge akademikere på denne overflødige opgave.

Interessekonflikter: ingen