Blodtryksmedicin og apopleksi

I et debatindlæg i Ugeskriftet (2006;168:2688) stillede Tom Skyhøj Olsen et spørgsmål til Hans Ibsen: »Kan man med blodtryksmedicin eliminere hypertensionspatienters risiko for apopleksi? Hvor er evidensen?«

Hans Ibsen slap for let om ved svaret i samme nummer af Ugeskriftet.

Han skrev: »Normalisering af forhøjet blodtryk eliminerer den del af risikoen for apopleksi, som er relateret til det forhøjede blodtryk!«

Det spørgsmål, der står tilbage er: Hvor stor en del af risikoen for apopleksi skyldes forhøjet blodtrtyk?

Hans Ibsen skrev videre: »Omfattende epidemiologiske undersøgelser viser, at forhøjet blodtryk, dvs. 140/90 mmHg er ansvarlig for lidt mere end 50% af alle apopleksitilfælde«. (Min fremhævelse.) Det havde set pænere ud, hvis Hans Ibsen i stedet havde nedtonet kausaliteten og skrevet, at forhøjet blodtryk er associeret til apopleksi. Det er velkendt, at en vigtig risikofaktor for apopleksi er høj alder, og at blodtrykket stiger med stigende alder, som også har indflydelse på andre risikofaktorer for apopleksi. Mange faktorer kan spille ind, når det drejer sig om apopleksi.

Hans Ibsens ærinde er, at praktiserende læger skal være mere flittige til at måle BT, og at flere hypertonikere skal sættes i behandling. Han sluttede sit svar af med sætningen: »Du skal ikke finde dig i, at dit blodtryk er over 140/90«.

Og hvorfor lige 140/90? Amerikanske eksperter har talt for 130/80 for yngre og midaldrende mennesker, selv om det har givet anledning til en underskriftindsamling i protest. Er der generel enighed om målet? Skal den 80-årige, velbefindende hypertoniker absolut presses ned på 140/80?

Selv med optimal diagnosticering og behandling af hy-pertension, er det ikke muligt at få blodtrykket under 140/90 hos alle.

Ret mange ældre mennesker med systolisk hypertension er vanskelige at behandle. Selv med 3- eller 4-stofbehandling forbliver BT omkring 190-200/90. Hvad vil Hans Ibsen sige til en 75-årig mand, som ikke vil »finde sig i«, at hans BT er væsentligt over 140/90. Hvor mange bivirkninger skal han finde sig i, og hvor mange antihypertensive midler skal han tage? Hvornår kan man tillade sig at seponere den antihypertensive behandling, når den ikke har effekt? Eller er der alligevel noget at vinde ved fortsat behandling, selv om blodtrykket ikke falder?

Hjemmemåling af BT eller døgnmåling af BT kan være en hjælp til at diagnosticere konsultationshypertension, men hvilken indflydelse har labilt BT på risikoen for apopleksi?

Med andre ord: Hvad skal vi stille op med de ældre mennesker med behandlinsresistent hypertension?