Skip to main content

BLOG - Kim Valentin: Sådan håndterer du lav rente i din pension

Den lave rente gør det sværere at spare op og sikre økonomien i pensionstilværelsen. Her er fire måder, du kan håndtere lav rente i din pensionsopsparing på.


© Foto: Jens Hasse/Chili
© Foto: Jens Hasse/Chili (Foto: Chili foto & arkiv)
20. okt. 2016
3 min.

Renten i samfundet er faldet de seneste 20 år. Det ser du meget tydeligt på diskontoen. For tiden er diskontoen 0%. I samme periode er inflationen i Danmark og i resten af Europa faldet fra omkring 4% til under 1%. I øjeblikket er realrenten på risikofri danske obligationer negativ eller i bedste fald omkring 0%.

Du har derfor vanskelige vilkår for at spare op. Ønsker du at undgå risiko i din opsparing, er der i øjeblikket ikke megen hjælp at hente på de finansielle markeder.

Fire måder at tilpasse din pensionsopsparing til lav rente

Den lave rente betyder, at du er nødt til tænke lidt utraditionelt i din økonomi og dine livsvalg. Du har fire muligheder for tilpasse din pensionsopsparing til en situation med lav rente. Sandsynligvis skal du benytte dig af alle fire muligheder.

  1. Spar mere op. Læg en større del af din indkomst til side til opsparing – eller endnu bedre - afdrag dine lån hurtigere. Den faldende rente betyder, at realkreditlån forrentes historisk lavt, det giver plads i budgettet til spare op ved at afdrage mere og hurtigere på dine lån. Hvis du er gået på pension og altså bruger af din opsparing, bør du overveje at optage mere lån i boligen og evt. forlænge udbetalingen af dine pensioner. Den lave rente på realkredit gør det i øvrigt fordelagtigt at spare op i fast ejendom, så hvis du bor til leje, bør du overveje at investere i en ejerbolig.

Faktaboks

Fakta

  • Brug mindre. At sænke forbruget i pensionstilværelsen er ikke en attraktiv mulighed, men den meget lave rente kan gøre det nødvendigt. Det kan være, og det er ikke usandsynligt, at renten stiger igen i fremtiden, og så kan det naturligvis komme til at se anderledes ud. Men det kan du ikke vide, det er alene op til konjunkturerne i verdensøkonomien

  • Arbejd længere. Nærmer du dig pensionsalderen, kan du vælge at arbejde 1-2 år længere og udskyde overgangen til pension. På den måde kan du udligne effekten i pensionsformuen af den lave rente og bevare dine forbrugsmuligheder i pensionstilværelsen. Har du længere til pensionstidspunktet, er det svært at kompensere for den lave rente alene på denne måde. Det skyldes, at renters rente-effekten på en risikofri investering er meget lille i øjeblikket.

  • Tag mere risiko. For at opnå en rimelig forrentning af din opsparing, må du have flere værdipapirer med høj eller mellem risiko. Overvej eksempelvis, om du bør have en større andel aktier, andre typer obligationer eller sikre obligationer med længere løbetid. Vær i den forbindelse opmærksom på, at din risiko for tab bliver større, så din opsparing svinger sandsynligvis også mere i værdi gennem opsparingsperioden.

  • Er din pensionsopsparing tilpasset det lave renteniveau? Er din opsparing stor nok? Er den fornuftigt forrentet? Er din risiko rimelig? Hvilke af de fire muligheder for at tilpasse din pensionsopsparing til lav rente kan du bruge?