BLOG - Morten Sodemann: "Vi har ikke råd til brugerbetaling"

Danskere er parate til at sluge endog meget bitre piller, hvis de får malet den økonomiske fanden på væggen førs. Men hvis de får den fulde sandhed, så er de langt mindre tilbøjelige til at tage den bitre medicin – unødvendig medicin, der måske virker en smule her og nu, men som har alvorlige bivirkninger og skaber afhængighed på længere sigt. Brugerbetaling i sundhedsvæsenet er dårlig og bitter medicin.

Kan man ikke lokke de bitre piller i folk, må man skele til andres erfaringer. Hvis præsten ikke har menigheden med sig hæver han stemmen og gentager sine vage budskaber med endnu højere røst og flere bibelcitater, indtil alle er overbevist og ingen længere tvivler.

CEPOS' cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Mia Amalie Holstein skriver i et læserbrev i Politiken den 10. december, at Velfærdskommissionen i sin rapport konkluderer, at der ”ikke er negative virkninger på sundhedsstatus” af brugerbetaling på sundhedsområdet.

CEPOS fører værdipolitik pakket ind i videnskab light og forsøger nu at dække sig ind bag Velfærdskommissionens konklusioner fra 2005 – det skulle de ikke have gjort.

Velfærdskommissionen er en kroner og øre kommission, og den kommer med et simpelt teknisk-økonomisk partsindlæg. Kommissionen består af 4 økonomer og 4 økonomidirektører samt en række tilforordnede fra Finansministeriet og Økonomiministeriet. Selvom den promoveres med et (pseudo)videnskabeligt ekspertskær, defineres kommissionens rammer politisk, men ikke videnskabeligt. Kommissionen fremlægger kun ét scenarie ud af 117 andre mulige scenarier.

Kommissionen eneste argumenter for brugerbetaling er, at den sparer penge ved

1. at færre går til læge

2. at den giver indtægt og

3. at den ikke påvirker motivationen for at gå på arbejde.

Det eneste af Velfærdskommissionens forslag, der ikke er gennemført, er netop brugerbetaling for lægebesøg. Dét er der én eneste grund til: forslaget ville skabe ulighed, det rammer de syge, og det rammer de fattige, og det er der ingen almindelige mennesker, der kan se nogen ide i.

Penge er ikke alt og man kan ikke føre værdipolitik med økonomiske argumenter – de er og bliver sekundære.

Kommissionens medlemmer påberåber sig indsigt i de sundhedsmæssige langtidskonsekvenser af brugerbetaling blandt socialt udsatte og sårbare. Men deres præmisser er en gåde, og ingen af kommissionens medlemmer har offentliggjort forskning i nærheden af dette felt. Rapporten ligger på Finansministeriets hjemmeside, men er ikke til nogen hjælp – der står intet om, hvad deres konklusioner er baseret på.

Tidligere overvismand Christen Sørensen kaldte den første velfærdsrapport fra 2005 for sjusket og fyldt med fejl. Der var ingen sundhedskyndige forskere blandt Velfærdskommissionens medlemmer. Henrik Herløv Lund, tidligere medlem af Den Alternative Velfærdskommission, mente, at kommissionen med rapporten prøver at løse det forkerte problem med den forkerte løsning: forslagene skaber mere ulighed.

CEPOS citerer desuden en anden økonom, en sundhedsøkonomisk professor, for gerne at ville se, hvor katastrofen ved brugerbetaling er i Norge og Sverige – for han kan ikke se den.

Der er oceaner af videnskab fra hele verden, også fra de nordiske lande, der dokumenterer, at brugerbetaling selv ved små beløb udelukkende ændrer adfærd hos fattige og lavt uddannede. Al forskning tyder på, at den eneste gruppe, der har gavn af brugerbetaling, er dem, der skal ansættes til at administrere brugerbetalingen.

Brugerbetaling for tolkeanvendelse blev afskaffet, fordi det kostede langt mere i administration, end hvad ordningen kostede i afbud, komplikationer og administration.

Brugerbetaling koster menneskeliv og førlighed og fører til irreversibel fattigdom, også kaldet sygdomsudløst fattigdom. Der er derfor grund til at anvende et forsigtighedsprincip på området, og særligt skal man være forsigtig, når det er økonomiske ulve i fåreklæder som CEPOS, sundhedsøkonomiske professorer og Velfærdskommissionen, der forsøger at give os bitter medicin med en lille her-og- nu effekt men svære og dyre bivirkninger på lang sigt. Brugerbetaling på sundhedsområdet er for dyrt for samfundet, uanset hvor længe og hvor højt præsten råber.