BLOG - Ulrik Gerdes: Et posthospitaliserings-syndrom?
»Det kræver et godt helbred at være indlagt på et sygehus!« Udsagnet er en gammel joke om sygehusvæsenet, men der er desværre noget alvorligt om snakken. Især hvis man er et ældre menneske.
»Det kræver et godt helbred at være indlagt på et sygehus!« Udsagnet er en gammel joke om sygehusvæsenet, men der er desværre noget alvorligt om snakken. Især hvis man er et ældre menneske.
»Det kræver et godt helbred at være indlagt på et sygehus!«
Udsagnet er en gammel joke om sygehusvæsenet, men der er desværre noget alvorligt om snakken. Især hvis man er et ældre menneske.
Professor i kardiologi Harlan M. Krumholz ved Yale School of Medicine skrev sidste år en tankevækkende lille artikel (et perspective) i New England Journal of Medicine (NEJM) med en præsentation af, hvad han kalder et »Post-Hospital Syndrome« — en sygehuserhvervet tilstand med alvorlige, generelle helbredsrisici og en øget risiko for at blive genindlagt.
Krumholz tog udgangspunkt i det faktum, at størstedelen (60-80%) af hurtige genindlæggelser sker af helt andre årsager end de, der lå bag de primære indlæggelser, dvs. at patienterne må have været udsat for nogle generelt helbredsbelastende forhold under deres sygehusophold.
Krumholz gjorde sig flere overvejelser om hvilke forhold (»stressors«) der kunne være tale om, og har sammen med professor Allan Detsky ved University of Toronto uddybet sine begavede betragtninger i en nyligt publiceret lille artikel (et viewpoint) i Journal of the American Medical Association (JAMA) med eksplicitte forslag til, hvad man bør gøre ved problemerne.
Detsky & Krumholz’s lille artikel i JAMA er særdeles læseværdig, især fordi den er så gennemsyret af helt grundlæggende opfattelser om hensynet til patienternes primære behov, til deres ve og vel, og til respekten for deres integritet og værdighed.
Fakta
Jeg må varmt anbefale folk at læse Detsky & Krumholz’s viewpoint i JAMA, så det nedenstående er kun overskrifter, i mine uddrag og fortolkninger —
Personalisér og respektér folk som individer
Giv folk ro og fred, især om natten
Giv folk noget ordentligt at spise og drikke
Sig altid hvem du er, når du møder folk
Folks stuer på et sygehus er deres private rum: Personalet på sygehuset er kun gæster og skal opføre sig derefter
Alle folk skal have enestuer, med plads til pårørende
Lad være med at udsætte folk for unødvendige (uigennemtænkte; rutinemæssige) blodprøver og andre undersøgelser
Lad være med at ændre i folks medicinering, med mindre det er strengt nødvendigt
Sørg for, at folk bevarer deres fysiske aktivitetsniveau eller udvikler det
Giv folk ordentlige, eksakte informationer om, hvordan de skal agere efter et sygehusophold.